Hvor fedt er det at blive gammel, hvis man samtidig er syg? Et langt og også sundt liv står for de fleste højt på den store ønskeliste over livet. Ikke mindst for de superrige, der i øjeblikket kaster pengesæk efter pengesæk efter teknologier og medicin, de håber, kan forlænge livet ud over det, vi i nutiden forventer.
Men for os uden Von-and pengetank og privatfly er der også en omvæltning i gang. Frem til nu har det hovedsageligt handlet om at hæve levealderen. Men det er ikke længere eneste fokus:
-Den næste indsats indenfor aldersforskningen bliver medicin, der giver øget sund levetid, og måske endda øge den maximale levetid, som nok ligger på omkring 120 år.
Fortæller Morten Scheibye-Knudsen, der er læge, dr. Med. og gruppeleder på Center for Sund Aldring på KU, som netop har udviklet en kunstig intelligens, der kan forudsige hvor gammel man sandsynligvis bliver.
Der er bare et problem i forbindelse med at udvikle de nye typer af medicin, der skal give os flere, sunde år.
”Metformin” er egentlig et præparat mod sukkersyge, men da en forskergruppe på National Institute on Aging i USA – hvor også Morten Scheibye-Knudsen arbejdede – gav stoffet til mus, så levede de længere. Men mennesker har jo langt længere levetid end mus, og derfor kan det være svært at sige, hvordan medikamenter påvirker levealder. Med mindre altså man kan forudsige, hvor gamle mennesker ser ud til at blive både før og efter de har fået præparatet.
Forudsigelse af alder
I årtier har der været enorm fokus på at finde biomarkører – ”kropsindikatorer” – for aldring. Og det har generelt været en fiasko – i hvert fald når man ser på individuelle faktorer. Men ved at kigge på mange blodprøver og lade en kunstig intelligens (AI) lave analyserne er Morten og hans samarbejdspartnere fra firmaet Insilico Medicine nået et godt stykke længere end hidtil:
-AI er jo langt bedre end mennesker til at finde mønstre, så ved at analysere godt 150.000 blodprøver for 19 helt almindelige parametre som fx kolesterol niveau, prøvede vi at forudsige med relativ sikkerhed, en persons alder og hvor stor risikoen er for at dø indenfor en årrække.
Og med kombinationen af de mange blodprøver og en stor datakræft til AI’en lykkedes det at bygge en kunstig intelligens, der til dels kan forudsig ens alder ud fra en simpel blodprøve, magen til den mange får taget hos lægen.
-Så hvis ens blod ser ældre ud, end faktisk man er, har man større risiko for at dø, og ser det yngre ud end ens alder, er risikoen mindre.
Alder er værre end rygning
Det store spørgsmål er, hvordan forskerne kan være sikre på at deres kunstige intelligens rent faktisk rammer rigtigt. De 150.000 blodprøver stammer fra 3 forskellige datasæt. Et fra henholdsvis Canada, østeuropa og Sydkorea. Men netop for at kunne undersøge om den kunstige intelligens virkede, brugte de ikke alle data fra prøverne med det samme:
-Vi brugte kun 80% af data til at bygge selve den kunstige intelligens. De sidste 20% blev så brugt til at teste, om den virkelig virkede. Desuden inddrog vi et helt 4 datasæt fra Baltimore, og også på det datasæt var den god til at forudsige en persons alder og risikoen for at dø, forklarer Morten Scheibye-Knudsen.
Dermed står forskerne også i dag med et godt redskab til at bringe aldringsforskningen fremad:
-Hvis vi ser på fx rygning, så forøger det ens risiko for kræft med ca. 3½ gang. Men aldring er langt værre – det forøger risikoen for kræft med ca.300 gange. Aldring er altså måske 100 gange værre end rygning. Hvis vi kan teste lægemidler, kan vi også begynde at se, hvordan de påvirker aldring og generelt forstå aldringsprocessen og modificere den – og dermed nå målet om at få flere sunde leveår.
Men for at kunne det, er man nødt til at udvikle medikamenter, der kan forlænge det sunde liv – og det ser nu ud til at være blevet lettere.
Man kan også selv teste ved at indtaste sine blodprøve data her – de ligger muligvis ligger i den offentlige sundhedsmappe.
Originalartiklen ligger her:
