51 forskere får 100 mio. til modige og mærkelige idéer

Også i år har der været mange ansøgere til Villum Fondens populære og eksperimenterende program Villum Experiment. Ud af 500 ansøgninger kan 51 forskere se frem til at modtage en bevilling på mellem 1-2 mio. kroner. 

Det er fjerde gang, Villum Fonden uddeler sine Experiment-bevillinger, der er skabt til tekniske og naturvidenskabelige forskningsprojekter, som udfordrer normen og har potentialet til at ændre den måde, vi tilgår vigtige emner på. 

På den måde passer Villum-programmet godt til det motto; “et eksperiment er bedre end 1.000 ekspertantagelser”, som fondens stifter, Villum Kahn Rasmussen levede efter. 

– Ved Villum Experiment gælder: hvo intet vover, intet vinder. Formålet med programmet er at finde og støtte helt særlige tekniske og naturvidenskabelige forskningsprojekter, der udfordrer normen og har potentiale til at ændre verden og vores viden om verden, siger forskningsdirektør Thomas Bjørnholm, og fortæller endvidere, at;

– Programmet er et eksperiment i sig selv og er tænkt helt anderledes end typiske forskningsbevillinger. Under behandlingsprocessen er ansøgerne anonymiseret for bedømmelsespanelet, der således kun vurderer dem ud fra, om deres forskningsidéer er banebrydende, og ikke kan skele til CV og akademiske meritter. 

Fra mark til Mars
Siden programmets start i 2017 har i alt 195 forskere fået en Experiment-bevilling. I år bliver der fordelt 99.604.815 kr. kr. til 51 forskere tilknyttet fem danske universiteter: Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og IT-Universitetet. 

Deres eksperimenter spænder bredt, oplyser fonden – lige fra mindre metan-producerende malkekøer til Mars’ mystiske metangas. Den eneste fællesnævner for forskerne er originalitet og det tekniske og naturvidenskabelige afsæt.

Professor Dennis Sandris Nielsen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet vil gøre drøvtyggere mere miljørigtige. Experiment-bevillingen skal bruges til at undersøge, om hans idé til at nedsætte dyrenes metan-produktion kan bære eller briste:

– Udledning af metan fra drøvtyggere er et stort klimamæssigt problem. Metanen produceres af en gruppe mikroorganismer kaldet Archaea. Vi vil udvikle en teknik, hvor vi reducerer metan-udledningen ved at slå Archaea ihjel ved hjælp af nogle vira, der specifikt angriber denne gruppe af mikroorganismer, fortæller Dennis Sandris Nielsen.

Det bliver dog ikke nogen nem opgave, uddyber han;

– Archaea har også en række forsvarsmekanisme mod disse vira, så det er et high risk/high gain projekt, men viser vores idé sig at kunne fungere i praksis, vil det være et gennembrud i vores bestræbelser på at nedbringe landbrugets klimabelastning, forklare professor Dennis Sandris Nielsen.

Årets bevillingsmodtagere er: 

Læs også: Villum Fonden uddeler knap 100 mio. til risikofyldte idéer.