Danmarks Grundforskningsfond har bevilget 68,5 millioner kroner til et nyt grundforskningscenter ved Aalborg Universitet.
Det oplyser Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
Centret får navnet ‘Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease’ (PREDICT). Forskerne på centret skal undersøge kroniske inflammatoriske tarmsygdomme med formålet at forstå, hvordan sygdommene opstår og forløber
– Lige nu ved vi ikke, hvordan sygdommen forløber hos den enkelte patient. Bliver det en mild eller en svær sygdomshistorie? Vil de opleve følgesygdomme? Hvordan og hvornår begyndte de biologiske forandringer reelt?, siger professor Tine Jess, der bliver leder af det nye grundforskningscenter.
LÆS OGSÅ: Innovationsfonden sætter kvindelige ansigter på forskning
Forskerne skal blandt andet analysere biologisk materiale og skabe en infrastruktur, så det bliver muligt at håndtere koblingen af data.
– Den grundforskning, der vil foregå i PREDICT, er et godt eksempel på, at vi ved hjælp af sundhedsdata og digitaliseringens muligheder kan få den nødvendige forståelse for, hvordan vi kan optimere behandlingen for den enkelte; det vi kalder personlig medicin, siger dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, Lars Hvilsted Rasmussen.
Bredt samarbejde
Grundforskningscentret vil fysisk været placeret på AAU’s campus i København, og udover forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital vil også videnskabsfolk fra Statens Serum Institut, Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitet deltage.
– Vi glæder os meget over dette nye center, hvor man ud over det stærke miljø på Aalborg Universitet vil involvere mange af de bedste forskere i Danmark, både klinikere og basalforskere. Vi er blevet mødt med en inkluderende og samarbejdende indstilling og en yderst konstruktiv institutionel opbakning fra Aalborg Universitet, siger Søren-Peter Olesen, direktør i Danmarks Grundforskningsfond.
Udpeget i 2019
Allerede i 2019 afsatte Grundforskningsfonden 657 millioner kroner til etablering af ti grundforskningscentre, hvoraf Tine Jess fik tilbuddet om at stå i spidsen for det nu realiserede center ved AAU. Derudover blev afsat yderligere 440 millioner kroner til forlængelse af centrene.
– DG’s (Danmarks Grundforskningsfonds, red.) grundforskningscentre nyder stor anerkendelse i det internationale forskningslandskab, og i bestyrelsen er vi overbeviste om, at de kommende centerledere og centre vil leve op til dette ry og bidrage til at styrke Danmarks position som førende videnssamfund, sagde professor Jens Kehlet Nørskov, formand for Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse.
LÆS OGSÅ: 10 topforskere skal lede 10 nye grundforskningscentre
Ved den lejlighed kaldte Tine Jess mulighederne i et Grundforskningscenter for ”næsten uendelige”.
– Vi kommer til at have en forskningsressource på feltet, der ikke findes noget sted i verden. Det gør det muligt at tiltrække forskere fra resten af verden. Visionen er at skabe et særdeles attraktivt internationalt forskningsmiljø, der kan bibringe forskning i verdensklasse i mange år frem, sagde professor Tine Jess.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























