Innovationsfonden sætter kvindelige ansigter på forskning

Kun hver fjerde forsker eller iværksætter, der ansøger til Innovationsfonden, er kvinde. Og det er for lidt, mener ledelsen, der nu vil vende den skæve udvikling.

For at styrke kønsbalancen blandt ansøgere har fonden, som ét blandt flere initiativer, udpeget otte kvindelige forskere og iværksættere med tilknytning til fonden som ambassadører under navnet ”InnoWomen”.

– Vi har nedsat en gruppe på foreløbigt otte forskere, iværksættere og virksomhedsejere, som har været igennem ét af Innovationsfondens programmer. Det er kvinder, som vi gerne vil synliggøre lidt ekstra, så andre potentielle ansøgere kan spejle sig i dem, fortæller Pernille Rype, kommunikationschef i Innovationsfonden.

De otte InnoWomen-ambassadører har alle et imponerende CV at vise frem; lige fra en kåring som Årets Kvindelige Iværksætter til at være chef for Region Hovedstadens Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og en postdoc’er, som har modtaget prisen som Årets Erhvervsforsker.

Ambassadørerne skal vurdere og teste konkrete diversitetsfremmende initiativer fra fondens hånd, og samtidig handler InnoWomen især om eksponering, synliggørelse og identifikation.

– Det handler blandt andet om at give ambassadørerne en aktiv rolle, og for eksempel tænke dem ind som inspirerende oplægsholdere ved relevante arrangementer, forklarer Pernille Rype.

Initiativet handler ikke om at synliggøre kvinderne som kvindelige forskere og iværksættere, men om at få sat et kvindeligt ansigt på de nævnte professioner, pointerer hun. Og det handler om at vise, at den her gruppe af iværksættere og forskere har det, der skal til:

– Kvinderne har alle stamina og drive og er stædighed og modige. Alle vigtige egenskaber for en forsker eller iværksætter, siger Pernille Rype.

If she can see it, she can be it

Én de nye InnoWomen-ambassadører er iværksætter Camilla Ley Valentin, som er medstifter af virksomheden Queue-it, hvor hun i dag er kommunikationsdirektør.

Hun er tidligere – og som den første IT-kvinde – blevet kåret som Årets Kvindelige Iværksætter.  Derudover har Queue-it prøvet både at blive afvist og vinde en bevilling fra fondens InnoBooster-program, og det er blandt andet hendes erfaringer herfra, hun nu skal give videre til andre.

– InnoWomen handler om kvinder, men også om at fremhæve nogle gode cases; jeg forestiller mig ikke, at jeg var blevet valgt, hvis ikke det var for mine kompetencer, siger Camilla Ley Valentin, der godt kan se ideen i at fremhæve nogle rollemodeller;

– Den der med, “if she can see it, she can be it”, er der nok noget om, mener hun.

Den vurdering bakkes op af forsker og leder af Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på RUC, Lise Lotte Hansen:

– Der er ingen tvivl om at det har betydning for piger og unge kvinder, når de ser, at en forsker, en professor, en fagforeningsleder, en statsminister eller en bestyrelsesformand også kan være en kvinde. De ser, at det kan de også blive, siger lektoren, der samtidig understreger;

– Men hvis det skulle føre til, at der kommer flere kvindelige ledere, professorer og politikkere, ville det jo forudsætte, at det udelukkende var den enkeltes valg og handlinger, der havde betydning for deres position. Og det er der ikke noget, som tyder på – snarere tværtimod, mener Lise Lotte Hansen.

Man skiller sig ud

Der er ikke noget galt i at vælge kvinder aktivt til. I lang tid har man valgt mænd til på grund af deres køn

Inden for dansk forskning er kønsbalancen en generel udfordring; selvom kvinder udgør godt halvdelen af ph.d.-studerende, forsvinder kvinderne trin for trin op ad karrierestigen på universiteterne, hvor blot hver femte professor er kvinde.

– Det er især blandt forskere og iværksættere, og inden for visse andre højproduktive felter, at kønsbalancen er helt skæv. Og den er især skæv inden for forskning i Danmark, hvor vi har særlig svært ved at avancere kvinder, fortæller Pernille Rype;

– Derfor håber vi (Innovationsfonden, red.) at kunne gøre noget ved det, da vi jo er i tæt kontakt med universiteterne og mange forskere og iværksættere.

Da InnoWomen handler om eksponering, og om at synliggøre nogle kvinder, der har gjort det godt, ligger det underbevidst i initiativet, at man som kvindelig forsker eller iværksætter skiller sig ud fra normen. Og det skal man forsøge at udnytte, mener Camilla Ley Valentin:

– Jeg bliver ikke vred over at blive fremhævet som én, der skiller sig ud. Det er en mulighed for kvinder inden for nogle områder, hvor vi er en minoritet. Så bliver der lagt mærke til, hvad man siger og gør, og den bevågenhed betyder, at man har bedre chancer for at komme frem i lyset end mændene, siger hun.

Hun har derfor heller ikke noget problem med at blive valgt til på grund af sit køn:

– Jeg ved, at man nogle gange bliver valgt til som kvinde, fordi man er kvinde. Der er ikke noget galt i at vælge kvinder aktivt til. I lang tid har man valgt mænd til på grund af deres køn, siger Camilla Ley Valentin.