Lektorerne Mette Nyegaard, Institut for Biomedicin, Dorte Rytter, Institut for Folkesundhed, og psykolog og postdoc Karina Ejgaard Hansen, alle Aarhus Universitet, har fået bevilget 16 millioner kroner fra EU’s Horizon 2020-pulje.
Det oplyser Aarhus Universitet.
De tre forskere er en del af projektet FEMaLe, der har deltagelse fra 16 partnere fra hele Europa. FEMaLe er en forkortelse for ‘Finding Endometriosis using Machine Learning’.
Hele projektet har fået bevilget 45 millioner kroner fra EU’s Horizon 2020-pulje. Projektleder på FEMaLe er Ulrik Bak Kirk fra universitetets Institut for Folkesundhed, mens den videnskabelige koordinator er Mette Nyegaard.
Undersøger smertefuld sygdom
FEMaLe-projektet undersøger sygdommen endometriose.
Ifølge forskere lider omkring ti procent af alle kvinder i den fødedygtige alder af endometriose. Hos kvinder med sygdommen bliver der dannet væv af samme type som i slimhinden i livmoderen uden for livmoderen. Sygdommen giver stærke smerter i underlivet og medfører nedsat fertilitet.
Det tager i gennemsnit syv år at stille den korrekte diagnose – og den bliver kun stillet hos omkring 20 procent af de kvinder, der lider af sygdommen. For manges vedkommende kræver endometriose behandling eller operation.
Med bevillingen vil forskerne undersøge, hvordan endometriose kan forebygges, hvordan det bliver muligt at stille en tidligere diagnose, og hvordan patienterne kan drage bedre omsorg for sig selv. Til dette vil forskerne blandt andet bruge maskinlæring og kunstig intelligens.
Muligt bud på fremtidens digitale sundhed
Aarhus skal forskerne undersøge flere ting.
– Min del af projektet handler om at undersøge de genetiske undertyper af sygdommen, siger Mette Nyegaard.
Hun forklarer, at tidligere tiders forskning har holdt sig til at undersøge enkelte gener.
– Vi vil derimod kigge på genkombinationerne for at se, om disse bringer os nærmere en forklaring på sygdommen, siger Mette Nyegaard.
Det er vores forsøg på at udvikle fremtidens digitale sundhed
Centralt for projektet er udviklingen app, der skal indsamle data fra kvinder med endomitriose.
– Vi vil kigge på de store mønstre – alt fra brugerens opførsel til sygdommens udvikling. Ved at udsætte dataen for maskinlæring kan vi bearbejde brugernes data og sende brugbare oplysninger til brugeren. Det er vores forsøg på at udvikle fremtidens digitale sundhed, siger Mette Nyegaard.
Partnere over hele Europa
FEMaLe er ifølge projektleder Ulrik Bak Kirk et ægte tværsektionelt samarbejde med tre institutter på Aarhus Universitet og Aarhus Universitets Hospital med professor Axel Forman i spidsen.
Ulrik Bak Kirk forklarer videre, at projektet har partnere i blandt andet Norge, Sverige, Tyrkiet og Ungarn. Det er alt fra patientorganisationer over sammenslutninger af praktiserende læger til tekniske universiteter.
– For eksempel er vores app-udvikler virksomheden Youth Code Lab fra Budapest. De gik ind i arbejdet med endometriose, da en af stifternes hustru pegede på, at der var problemer på området, siger Ulrik Bak Kirk.
I Storbritannien er universiteterne i Aberdeen, Edinburgh og Oxford en del af projektet. Forskere på det sidste universitet skal ifølge Ulrik Bak Kirk være med til at kigge nærmere på genetikken bag sygdommen.
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























