Anne-Marie Engel skal fremover styre retningen for Leo Fondets uddeling af midler til hudforskning som ny uddelingschef.
Hun er ansat fra 1. juni 2022 og kommer fra en stilling som programdirektør i Novo Nordisk Fonden, hvor hun stod i spidsen for fondens store strategiske arbejde inden for biomedicin.
Det skriver Leo Fondet i en pressemeddelelse.
Vil øge filantropiske bidrag
LEO-fondet skriver videre, at de vil øge de filantropiske bidrag betragteligt i de kommende år.
Og det er den indsats, som den nye uddelingschef skal lede.
– Anne-Marie skal lede vores ambitiøse fondsstrategi og bidrage til at skabe og videreudvikle udviklingen af verdensklassemiljøer for hudforskning. Jeg ser frem til byde hende velkommen ombord, siger Peter Haarh, der er CEO i Leo Fondet.
En stilling han tiltrådte i juni 2021.
Skal udfolde det globale potentiale
Anne-Marie Engel tiltræder sin nye stilling med 15 års erfaring fra den danske fondsverden i baggagen, foruden en længere forskerkarriere.
Ud over sit nuværende arbejde for Novo Nordisk Fonden, har hun i siddet i en årrække i Lundbeckfonden.
– LEO Fondet har bygget en solid og skalerbar filantropisk model, som giver midler til tiltrængt hudforskning, og de støtter et levende økosystem inden for hud som en platform til at skabe en global indvirkning for mennesker med hudlidelser. Jeg er begejstret over at skulle lede den næste fase med at udfolde Fondets store potentiale som en af verdens største private donorer til dermatologisk forskning, siger hun.
Leo Fondet blev stiftet i 1984 og er majoritetsejer i den danske medicinalvirksomhed Leo Pharma.
De uddelte i alt 163 millioner kroner i 2021.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























