Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

BNF Drummond Early Career Scientist Award’ uddeles til forsker Henrik Roager

En gang om året uddeler British Nutrition Foundation (BNF) prisen til en yngre forsker, som betragtes som et særligt talent indenfor ernæringsvidenskaben. I år faldt valget på postdoc Henrik Roager fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Postdoc Henrik Roager er blevet udvalgt på baggrund af sin forskning i sammenhængen mellem tarmbakterier, kost og sundhed. Henrik Roager er tilknyttet flere projekter, herunder EU-projektet DINAMIC (Diet-induced Arrangement of the Gut Microbiome for Improvement of Cardiometabolic Health). Henrik Roager er også tilknyttet projekterne BIFIDO, der undersøger sammenhænge mellem amning, bifidobakterier og udviklingen af immunforsvaret tidligt i livet samt MIGLUCOSE, der undersøger sammenhængen mellem tarmbakterier og blodsukkerniveauer efter et måltid.

Professor og institutleder på Institut for Idræt og Ernæring Arne Astrup er meget begejstret for den anerkendelse, der ligger i prisen:

På Institut for Idræt og Ernæring er det en vigtig del af vores strategi at tiltrække de dygtigste yngre forskere, som skal præge udviklingen i ernæringsforskningen mange år fremover. Derfor British Nutrition Awards pris til Henrik Roager en særdeles vigtig anerkendelse af den indsats som især fokuserer på tarmbakterier og sundhed,” siger Arne Astrup og fortsætter: ”I særdeleshed er prisen en anerkendelse af den forskning på meget højt internationalt plan, som Henrik Roager udfører – men det også en anerkendelse af instituttets høje forskningsniveau og det arbejde, som det videnskabelige miljø på instituttet udfører hver eneste dag.

Professor Lars Dragsted, der er sektionsleder for sektionen for Klinisk og forebyggende ernæring, ser bl.a. prisen som et udtryk for Henrik Roagers og instituttets stærke samarbejde med DTU Fødevareinstitut:

”Sektion for Klinisk og Forebyggende Ernæring har for nylig sat gang i store nationale og internationale samarbejder om samspillet mellem tarmens mikrobiota, kost og metabolisme. Henrik Roager har i et samarbejde mellem bl.a. Institut for Idræt og Ernæring og DTU Fødevareinstituttet bidraget helt centralt til denne satsning. Det er jo dejligt at se, at Henrik Roager nu også får stor international anerkendelse for sit betydningsfulde og dedikerede arbejde, sådan som denne britiske ernæringspris for de mest lovende unge forskere jo er et udtryk for. Den glæde deler alle i sektionen og den inspirerer helt sikkert også mange af de andre yngre forskere.”

Med prisen følger en invitation til British Nutrition Foundations årlige møde i London i november, hvor prisoverrækkelsen vil finde sted, et mindre honorar, samt en invitation til at skrive en artikel til tidsskiftet Nutrition Bulletin.

Læs mere om prisen på British Nutrition Foundations website.

Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder

Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.


Seneste artikler:

Forbrugerne skal elske en mindre og bedre garderobe

PODCAST. Lars Riis forlod den traditionelle modebranche og har startet tøjfirmaet ELSK. I podcasten Bæredygtig Business taler Steffen Max Høgh med ham om fast fashion, og hvordan man får kunderne til at betale en højere pris for kvalitetstøj.


Frit spil for greenwashing i primetime på Danmarks Radio

SOMMERLÆSNING: DR-programmet Løvens Hule er effektiv reklameplatform. Men DR kontrollerer ikke, at iværksætternes påstande om miljø- og klimavenlige produkter holder vand. DR svigter seerne siger CSR-ekspert.


Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.