Når en forsker, der er støttet af Carlsbergfondet, går på barsel, vil det fremover være muligt for danske universiteter at få dækket de ekstra udgifter, universitetet ellers står tilbage med.
Carlsbergfondet har, som den første forskningsfinansierende fond i Danmark, indført en refusionsordning til at dække universiteternes merudgifter, når en af fondets forskere går på barsel.
Det skriver Carlsbergfondet i en pressemeddelse.
Barselsorlov stiller i dag universiteter og forskningsledere i “et uhensigtmæssigt økonomisk dilemma”, da det kan medføre ekstra udgifter at ansætte yngre forskere, beskriver fondet.
Fjerne kønsbarriere for forskere
Ordningen gælder for såvel kvinder som mænd, men da det typisk er kvinder, der tager størstedelen af barselsorloven i Danmark, kan barsel især være en hindring for, at yngre kvindelige forskere kan holde gang i forskerkarrieren. Det er den barriere, Carlsbergfondet vil forsøge at gøre op med.
– Vi ved fra mange undersøgelser og almindelig statistik, at det generelt er sværere for kvinder at få fodfæste og nå til tops i forskningsverdenen. Det er beklageligt, fordi vi hermed ikke får udnyttet de dygtige kvindelige forskeres potentiale til gavn for forskningsmiljøerne og samfundet generelt, siger Carlsbergfondets formand, Flemming Besenbacher og fortsætter;
– Med denne ordning vil vi gerne fjerne én af de barrierer, der kan spille ind, når forskere ansættes i forbindelse med konkrete forskningsprojekter, nemlig den økonomiske. Vi mener, det er vigtigt at sikre, at der i det mindste ikke er en økonomisk pris for at ansætte kvinder i forskerstillinger på de projekter, vi støtter. Hverken for institutterne eller forskningslederne på projekterne.
Henrik Dimke, lektor på SDU og formand for Det Unge Akademi, mener, at Carlsbergfondets beslutning er “et skridt i den rigtige retning”, og pointerer, at det er vigtigt med sådan et tiltag på et tidligt trin i forskerkarrieren, “hvis man skal have flere kvinder op af den akademiske karrierestige”.
– Derfor er det også et fint tiltag fra Carlsbergfondet at bidrage til at sikre netop denne overgang, ved at fjerne eventuelle omkostninger som universiteterne nu dækker. Omkostninger, som oftest rammer skævt kønsmæssigt. Det er især vigtige, at sådanne omkostninger bliver dækket under ansættelser, som finansieres af eksterne fondsmidler, der oftest bevilliges uden eller med meget lidt overhead, siger Henrik Dimke.
Udfordringen er, at hver gang en privat fond giver penge til et forskningsprojekt på et universitet, følger der nogle udgifter for universitetet med i pakken – for eksempel til husleje, varme, it-drift og vedligeholdelse af de bygninger, forskningen skal bedrives i. Imens det er forskelligt, hvor meget de private fonde vil tage af overhead, er der en fast procentsats for de offentlige fonde.
Henrik Dimke roser desuden fondet for at sætte fokus på en vigtig problematik i forskningssystemet;
– Nemlig at sikre diversiteten. Det er rigtig vigtigt med diversitet i dansk forskning, ikke blot begrænset til diversitet mellem kønnene, men også andre former, såsom social arv og etnicitet.
Udligne forskel mellem løn og refusion
I praksis fungerer ordningen sådan, at universiteterne kan søge om en tillægsbevilling til en forsker, der i forvejen er støttet af Carlsbergfondet. Tillægsbevillingen vil så dække de merudgifter, universitetet ellers ville sidde tilbage med i en barselssituation.
Det vil sige, at fondets ordning udligner forskellen mellem lønnen til den forsker, der er på barsel, og den refusion, universitetet modtager fra det offentlige.
– Der er altid en udgift forbundet med, at medarbejdere skal holde barsel. Det gælder også i forskningsverdenen. Med denne ordning vil vi gerne afhjælpe, at kvinder fravælges på grund af økonomiske overvejelser i forbindelse med ansættelse af forskere på de forskningsprojekter, vi støtter, forklarer Flemming Besenbacher.
– Vi håber selvfølgelig, at ordningen i sidste ende vil føre til, at flere yngre kvinder ansættes i forskerstillinger. Vi er klar over at ordningen ikke medfører en revolution og kun er et lille tiltag for at bringe flere yngre kvinder ind i forskningen. Men vi vil gerne bidrage med dette lille, men nødvendige skridt for at få mere diversitet ind i forskermiljøerne, tilføjer formanden.
Det er i stigende grad kvinder med børn, der forlader universiteterne, men også mænd med børn forlader i større omfang universiteterne end tidligere, viser en analyse fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.
Samtidig er det over mange år dokumenteret, at andelen af kvinder ved danske universiteter falder for hvert trin op af karrierestigen, således at blot hver femte professor i Danmark er kvinde.
BEDRE FREMTIDSUDSIGTER TRÆKKER FORSKERE OVER I DET PRIVATE
Det er glædeligt, at ordningen dækker både mænd og kvinder, da det kan anspore til at mænd tager en længere barselsperiode med deres børn, mener Henrik Dimke;
– Jeg synes, det ville være helt på rette at barselsperioden deles ligeligt mellem mænd og kvinder. Det vil i hvert fald kunne fjerne enhver barriere for, at kvinder er længere væk fra arbejdsmarkedet i den periode. Men det kræver en række strukturelle ændringer for at dette bliver en mulighed, siger han.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.