Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Carlsbergfondet vil dække barselsudgifter på universiteterne

Fondet vil dække universiteters merudgifter, når én af fondets forskere går på barsel

Flemming Besenbacher er formand for Carlsbergfondets bestyrelse. Foto: Carlsbergfondet

Når en forsker, der er støttet af Carlsbergfondet, går på barsel, vil det fremover være muligt for danske universiteter at få dækket de ekstra udgifter, universitetet ellers står tilbage med. 

Carlsbergfondet har, som den første forskningsfinansierende fond i Danmark, indført en refusionsordning til at dække universiteternes merudgifter, når en af fondets forskere går på barsel.

Det skriver Carlsbergfondet i en pressemeddelse. 

Barselsorlov stiller i dag universiteter og forskningsledere i “et uhensigtmæssigt økonomisk dilemma”, da det kan medføre ekstra udgifter at ansætte yngre forskere, beskriver fondet. 

Fjerne kønsbarriere for forskere 

Ordningen gælder for såvel kvinder som mænd, men da det typisk er kvinder, der tager størstedelen af barselsorloven i Danmark, kan barsel især være en hindring for, at yngre kvindelige forskere kan holde gang i forskerkarrieren. Det er den barriere, Carlsbergfondet vil forsøge at gøre op med. 

– Vi ved fra mange undersøgelser og almindelig statistik, at det generelt er sværere for kvinder at få fodfæste og nå til tops i forskningsverdenen. Det er beklageligt, fordi vi hermed ikke får udnyttet de dygtige kvindelige forskeres potentiale til gavn for forskningsmiljøerne og samfundet generelt, siger Carlsbergfondets formand, Flemming Besenbacher og fortsætter; 

– Med denne ordning vil vi gerne fjerne én af de barrierer, der kan spille ind, når forskere ansættes i forbindelse med konkrete forskningsprojekter, nemlig den økonomiske. Vi mener, det er vigtigt at sikre, at der i det mindste ikke er en økonomisk pris for at ansætte kvinder i forskerstillinger på de projekter, vi støtter. Hverken for institutterne eller forskningslederne på projekterne.

Henrik Dimke, lektor på SDU og formand for Det Unge Akademi, mener, at Carlsbergfondets beslutning er “et skridt i den rigtige retning”, og pointerer, at det er vigtigt med sådan et tiltag på et tidligt trin i forskerkarrieren, “hvis man skal have flere kvinder op af den akademiske karrierestige”.

– Derfor er det også et fint tiltag fra Carlsbergfondet at bidrage til at sikre netop denne overgang, ved at fjerne eventuelle omkostninger som universiteterne nu dækker. Omkostninger, som oftest rammer skævt kønsmæssigt. Det er især vigtige, at sådanne omkostninger bliver dækket under ansættelser, som finansieres af eksterne fondsmidler, der oftest bevilliges uden eller med meget lidt overhead, siger Henrik Dimke. 

Hvad er overhead?
Overhead er en betegnelse for de indirekte omkostninger, der er forbundet med et forskningsprojekt på et universitet eller en anden offentlig forskningsinstitutioner.

Udfordringen er, at hver gang en privat fond giver penge til et forskningsprojekt på et universitet, følger der nogle udgifter for universitetet med i pakken – for eksempel til husleje, varme, it-drift og vedligeholdelse af de bygninger, forskningen skal bedrives i. Imens det er forskelligt, hvor meget de private fonde vil tage af overhead, er der en fast procentsats for de offentlige fonde.

Henrik Dimke roser desuden fondet for at sætte fokus på en vigtig problematik i forskningssystemet; 

– Nemlig at sikre diversiteten. Det er rigtig vigtigt med diversitet i dansk forskning, ikke blot begrænset til diversitet mellem kønnene, men også andre former, såsom social arv og etnicitet. 

Udligne forskel mellem løn og refusion

I praksis fungerer ordningen sådan, at universiteterne kan søge om en tillægsbevilling til en forsker, der i forvejen er støttet af Carlsbergfondet. Tillægsbevillingen vil så dække de merudgifter, universitetet ellers ville sidde tilbage med i en barselssituation. 

Det vil sige, at fondets ordning udligner forskellen mellem lønnen til den forsker, der er på barsel, og den refusion, universitetet modtager fra det offentlige.

– Der er altid en udgift forbundet med, at medarbejdere skal holde barsel. Det gælder også i forskningsverdenen. Med denne ordning vil vi gerne afhjælpe, at kvinder fravælges på grund af økonomiske overvejelser i forbindelse med ansættelse af forskere på de forskningsprojekter, vi støtter, forklarer Flemming Besenbacher. 

– Vi håber selvfølgelig, at ordningen i sidste ende vil føre til, at flere yngre kvinder ansættes i forskerstillinger. Vi er klar over at ordningen ikke medfører en revolution og kun er et lille tiltag for at bringe flere yngre kvinder ind i forskningen. Men vi vil gerne bidrage med dette lille, men nødvendige skridt for at få mere diversitet ind i forskermiljøerne, tilføjer formanden. 

Det er i stigende grad kvinder med børn, der forlader universiteterne, men også mænd med børn forlader i større omfang universiteterne end tidligere, viser en analyse fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. 

Samtidig er det over mange år dokumenteret, at andelen af kvinder ved danske universiteter falder for hvert trin op af karrierestigen, således at blot hver femte professor i Danmark er kvinde. 

BEDRE FREMTIDSUDSIGTER TRÆKKER FORSKERE OVER I DET PRIVATE

Det er glædeligt, at ordningen dækker både mænd og kvinder, da det kan anspore til at mænd tager en længere barselsperiode med deres børn, mener Henrik Dimke; 

– Jeg synes, det ville være helt på rette at barselsperioden deles ligeligt mellem mænd og kvinder. Det vil i hvert fald kunne fjerne enhver barriere for, at kvinder er længere væk fra arbejdsmarkedet i den periode. Men det kræver en række strukturelle ændringer for at dette bliver en mulighed, siger han. 

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.