penge & Navne

Dansk forsker står i spidsen for ny global indsats mod covid-19

Den danske overlæge og professor Jens Lundgren skal stå i spidsen for en global indsats, der skal teste lægemidler med henblik på behandling af covid-19 patienter. Også covid-19 patienter på danske hospitaler vil indgå i forsøgene.

Af - 8. august 2020

Overlæge på Rigshospitalet og professor i infektionssygdomme, Jens Lundgren. Foto: Københavns Universitet

En ny global indsats mod covid-19 skal samle alle kliniske forsøg med 45 nye lægemidler på én platform for at opnå hurtigere resultater i behandlingen af covid-19 patienter.

I spidsen af indsatsen, den såkaldte ACTIV-3 indsats, der er en del af den gigantiske amerikanske indsats mod covid-19, står den danske professor og overlæge på Rigshospitalet, Jens Lundgren. Han er blevet udpeget som forsøgsansvarlig af den amerikanske regerings øverste sundhedsrådgiver, Anthony Fauci.

Jens Lundgren var forskningsleder på den europæiske del af det globale Remdesivir-studie, som skulle teste effekten af lægemidlet Remdesivir på covid-19 patienter. Det var den store indsats Lundgren og hans forskningsnetværk ydede her, der gjorde, at amerikanerne fik øje dem.

Gigantisk indsats
Det er de amerikanske institutioner National Institutes of Health (NIH) og National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID) med Anthony Fauci som direktør, der driver ACTIV-3 indsatsen, hvor 45 nye lægemidler mod covid-19 skal afprøves på 45.000 patienter på 450 hospitaler verden over.

– Jeg er blevet hovedansvarlig for, at forsøgsprotokollen blev udviklet, at selve eksperimentet udføres på en ordentlig og forsvarlig måde, og at vi får dokumenteret og rapporteret det, vi finder frem til, udtaler Jens Lundgren i en pressemeddelelse fra KU.

I løbet af de kommende måneder skal mellem 10.000 og 20.000 covid-19 patienter indgå i randomiserede forsøg, hvor de enten skal modtage aktiv, nyudviklet medicin eller placebo-medicin, for at se om færre dør og om den aktive medicinske behandling påvirker deres sygdomsforløb. Det oplyses i en artikel fra Politiken.

– Når en patient på et af vores samarbejdende hospitaler har indvilget i at deltage i forsøget, laver hospitalet en lodtrækning om, hvorvidt personen skal have et aktivt stof eller placebo-medicin. Derefter følger og overvåger de patienten nøje de næste 3 måneder for at finde ud af, hvordan medicinen virkede, udtaler Jens Lundgren.

Danske patienter skal være med i forsøg
Også danske covid-19 patienter kan indvilge i at deltage i forsøgene, og det er planen, at danske hospitaler allerede i denne måned får mulighed for at indgå i de første forsøg, afhængigt af hvordan smittetallene udvikler sig, og om der er patienter at afprøve antistofferne på.

– Men når vi ser så voldsom en smittespredning mange steder i verden lige nu, så har vi nok patienter at rekruttere til at begynde med, udtaler Jens Lundgren til Politiken.

Nogle af de første præparater, som forskerne går i gang med at teste på patienterne, er såkaldte monoklonale antistoffer. Det er disse stoffer, som man i første omgang vil forsøge at behandle danske patienter med. Forskerne har valgt at teste med de monoklonale antistoffer, blandt andet fordi det var den type lægemiddel, der viste sig at virke mod ebola.

Ifølge Jens Lundgren forventes det, at de har de første resultater på forsøgene med monoklonale antistoffer til september, hvor også udforskningen af mindst tre andre lægemidler påbegyndes, oplyser KU.

Årets modtager af Skou-prisen er fundet

Den fornemme talentpris går i år til ung kræftforsker, der samarbejder med internationale topforskere. Ifølge tidligere Skou-modtager gør prisen blandt andet vejen til ekstern funding lettere.