Det bliver med kjole og hvidt og måske gæstet af kongehuset, når professor Poul Nissen fra Aarhus Universitet til november får overrakt Anders Jahre Prisen i Oslo
– Jeg var helt rundt på gulvet, da jeg fik det af vide, siger Poul Nissen.
Anders Jahre-Prisen bliver også kaldt “den lille Nobel Pris”, fordi flere modtagere af prisen senere har modtaget Nobel Prisen.
Stærkt forskningsmiljø
– Det er noget helt særligt at få en international pris, så ved man, at det man laver bliver værdsat også uden for Danmarks grænser, siger han og tilføjer:
– Når jeg får prisen er det ikke kun en anerkendelse af vores forskning. Det er også en anerkendelse af en tradition og af et miljø. Der har i mange år været et meget stærkt membranforskningsmiljø på Aarhus Universitet, siger han.
Læs også: Kendte har en megafon, som er svær for forskerne at hamle op med
Poul Nissen laver strukturbiologisk forskning, hvor han udforsker mekanismer og strukturer, der er involveret i membrantransportprocessor. Det er grundforskning inden for molokylær fysiologi, som blandt andet er central for effekten af lægemidler og forståelse af hjernen og dens sygdomme.
Med prisen følger en million norske kroner og at Poul Nissen kan se frem til en festlig fejring i Oslo til november. Mest glæder han sig til at sige tak.
– Jeg har rigtigt mange mennesker at takke. Jeg glæder mig til at dele glæden og anerkendelsen med alle de mennesker, som jeg har arbejdet sammen med gennem mange år. De har åbnet dørene for denne forskning, og dem vil jeg sige en kæmpe tak til, siger Poul Nissen.
Pris indenfor medicinsk forskning
Prisen uddeles årligt fra universitetet i Oslo til medicinsk forskning i Norden og belønner forskning inden for basal og klinisk medicin.
– Prisen giver et godt rygstød til at lave ambitiøse projekter i fremtiden, siger Poul Nissen.
På nuværende tidspunkt studerer Poul Nissen og hans forskningsgruppe molekyler enkeltvis. Han har en ambition om, at de i fremtiden kan studere, hvordan molekylerne fungerer i celler og væv.
– Det vil give det komplette billede af, hvordan livsprocesser fungerer. Vi vil gerne lave modeller af processerne, i dag er det meget deskriptivt. Det vil vi indenfor en årrække kunne gøre, og det giver os helt andre muligheder for at forudsige helt grundlæggende fysiologi fra basale fysiske love, siger Poul Nissen.
Mod forståelse af grundlæggende liv
Ligesom at forskere har en interesse i at forstå helt grundlæggende astronomi, har Poul Nissen og hans forskningsgruppe en interesse i at forstå fysikken bag liv.
– Jo bedre vi kan forstå at modellere processer, desto bedre kan vi anvende dem til at lave nye teknologier til for eksempel bedre personlig behandling, siger Poul Nissen.
Læs også: Kvindelige forskere indtager Novo Nordisk Fondens nye program
Der er sket vigtige gennembrud i arbejdet på at kunne opstille modeller for, hvordan en levende celle fungerer, mener Poul Nissen.
– Jeg synes, at vi er i en meget spændende tid, hvor vi har fået åbnet nogle døre til nogle helt nye tilgangsvinkler og koblingsniveauer mellem fysiologien og molekylærbiologien, siger han.
I dag observerer forskerne, hvad der sker og rationalisere sig frem til, hvorfor det sker.
– Det kunne være rigtigt spændende, hvis vi bliver bedre til at forudsige, hvad der sker, siger han.
Det vurdere han, at forskerne vil kunne indenfor nogle år.
– Det er i hvert fald den ambition, vi skal have, siger han.
Forsiden lige nu:
DFIR advarer: -Bliver innovation blot et nyt konkurrenceparameter, vil det være en kæmpe selvmål
INNOVATION. Næstformand i DFIR, Mette Birkedal Bruun, frygter, at aftalen vil forstærke konkurrencen mellem universiteterne frem for at styrke samarbejdet. Hvis alle kommer til at løbe efter det samme, kan resultatet blive få vindere og mange tabere – uden at samfundets problemer bliver løst.
Tre år i Boston løftede ambitionsniveauet og sikrede ham drømmekarrieren
MIT STOLTESTE ØJEBLIK. Torben Heick Jensen fik sin egen forskerkarriere gennem et udlandsophold. Nu råder han alle yngre forskere til at komme afsted.
Nyt forskningsprojekt skal gøre kvanteteknologi anvendeligt i sundhedssektoren
BEVILLING. Et nyt forsknings- og innovationsprojekt skal udnytte kvantecomputernes fulde potentiale og gøre teknologien lettere at anvende i lægemiddeludvikling og farmaceutisk forskning. Innovationsfonden investerer stort millionbeløb i projektet.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























