Det er nødvendigt at forstå, at nogle fag er “født” politiske for at forstå den verserende debat om forskningsfrihed. Det mener Frederik Stjernfelt, der er professor ved Humanomics Center på Aalborg Universitet.
– Studies-områderne er politiske, fordi de er født som svar på en politisk situation, siger han.
Cultural Studies, Migration Studies og Fat Studies er eksempler på nyere grene af humaniora, såkaldte studies-områder.
Politiske forskningsområder
Dele af disse forskningsområder har været fremhævet i den seneste tids debat om forskningsfrihed af Henrik Dahl, forskningsordfører fra Liberal Alliance og Morten Messerschmidt, forskningsordfører fra Dansk Folkeparti som præget af “konspirationsteorier” og “pseudovidenskab”.
– Områderne er politiske i den forstand, at de er affødt af nye politiske situationer, som forskningen har taget op. Det betyder ikke nødvendigvis, at fagene er forbundet med en politisk holdning, men hele deres anledning er, at der er en politisk situation i samfundet, som de skal give svar på, siger Frederik Stjernfelt.
Læs også: Folketinget vil sende mistillidserklæring til Danmarks forskere
Folketinget landede tirsdag i sidste uge en vedtagelse. Vedtagelsen betyder, at universiteternes ledelser skal sikre, “at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.”
Kickstartede debatten
Frederik Stjernfelt er selv en af de forskere, som kickstartede debatten om aktivisme i forskningen og om forskningsfrihed.
Tilbage i 2020 inden Henrik Dahl og Morten Messerschmidt rejste spørgsmålet om overdreven aktivisme blandt visse humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer i Folketinget, skrev han sammen med 13 andre professorer en kronik i Berlingske under overskriften “Professorer: Vi oplever et stigende pres på forskningsfriheden og Universiteterne”.
– Det drejer sig for det første om pres indefra fra forsker-aktivister, der med Judith Butler, Michel Foucault og andres tanker som ballast forkaster idealer om værdifri forskning og undervisning, og eksplicit ønsker at stille deres virke til rådighed for ekstern aktivisme. Det drejer sig i stigende grad om grupperinger med en identitetspolitisk dagsorden, skrev forskerne.
Frederik Stjernfelt står stadig ved indholdet i kronikken i Berlingske.
– Studies-fagene er i større fare for at køre ud af ensidige politiske tangenter, siger han.
Læs også: Henrik Dahl beder forskere om at “grow a pair of balls”
Han påpeger at ‘studies’-fagenes natur er, at de forsker i områder, som er politiserede. Det indebærer, at der er forskellige holdninger til dem i befolkningen.
– Den politiserede natur af forskningsområdet indebærer en risiko for, at der opstår ekkokammereffekt i forskningsgruppen. Det gør dem sårbare for at blive ensidige, siger Frederik Stjernfelt.
Forskere protesterer
Som en protest mod vedtagelsen i Folketinget har over 3.000 forskere skrevet under på et brev til forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, hvor de opfordrer regeringen til at trække støtten til Folketingets vedtagelse.
En af initiativtagerne til at underskriftindsamlingen er Signe Uldbjerg Mortensen, som forsker i køn ved institut for kultur og kommunikation ved Aarhus Universitet. Hun anerkender, at visse grene af humaniora er politiserede.
– Vi beskæftiger os med ting, der skal genovervejes i samfundet på nogle andre niveauer end i de niveauer, som de diskuterer i Folketinget, selvom det også kan relatere sig til lovgivning og politik, siger hun.
Hun er dog uenig i, at det at forskningsmiljøerne er politiserede, gør dem særligt sårbare for at være ensidige.
– Vi er i interaktion med den virkelighed, vi beskæftiger os med, og vi er opmærksomme på vores blinde vinkler, netop fordi vi møder kritik, siger hun.
I et interview med Science Report i sidste uge fortalte Henrik Dahl, forskningsordfører fra Liberal Alliance, hvordan han forventer ledelsen på landets universiteter vil bruge den nye vedtagelse.
– Jeg forventer, at rektorerne gør det til en del af deres arbejdsrutine og en del af deres arbejdsbeskrivelse at holde øje med de her ting. Ellers må ministeren gribe ind, sagde Henrik Dahl (LA) til Science Report.
Læs også: Danske Universiteter ser ikke politiske krav til rektorer som udtryk for mistillid
Selvom Frederik Stjernfelt selv var en af de forskere, som var med til at rejse debatten om aktivisme i visse universitetsmiljøer, så mener han, at det er forfejlet, at politikerne lægger op til, at ledelsen på universiteterne skal regulere forskerne.
– Ledelsen kan aldrig have faglig indsigt i det, som de enkelte forskere foretager sig. Hvordan i alverden skulle de det? Ledelserne har ikke ekspertise til at korrekse enkelte forskere, siger han.
Fredag d. 11 juni kl. 14.33 er underrubrikken rettet, så det passer med Frederik Stjernfelts udsagn i artiklen.
