Kvindelige forskere indtager Novo Nordisk Fondens nye program

Fem ud af syv forskere, som er blevet tilbudt bevillinger igennem Novo Nordisk Fondens nye Recruit-program, er kvinder.

– Det kom som en kæmpe overraskelse, at universiteterne i meget høj grad valgte at indstille kvindelige forskere, siger Lene Oddershede, som er Senior Vice President for Natural and Technical Sciences i Novo Nordisk Fonden. 

Fonden har over de næste tre år afsat 300 millioner kroner til at rekruttere internationale forskere til danske universiteter.

Første runde af programmet er netop afsluttet, og fonden har offentliggjort navnene på nogle af de internationale forskere, som inden længe flytter til Danmark for at bidrage med deres forskning.

Læs også: Folketinget vil sende mistillidserklæring til Danmarks forskere

Det er særligt for Recruitprogrammet, at der er tale om store personlige bevillinger, og at det er universiteterne selv, der indstiller de kandidater, som de ønsker fondens hjælp til at rekruttere.

Universiteterne griber muligheden

Recruit-programmet tilbyder stipendier på det naturvidenskabelige og tekniske område indenfor interdisciplinær forskning, data science, kvanteteknologi samt teknisk forskning med anvendelse inden for det medicinske område. Områder der sædvanligvis er domineret af mandlige forskere.

Læs også: Barokt, at jeg bliver udstillet med dumsmarte bemærkninger

Derfor kom det også bag på Lene Oddershede og Novo Nordisk Fonden, at de sad med en ansøgerskare, der var domineret af kvinder. 

Hun mener, at recruit-programmet viser, at det faktisk er muligt at skabe mere diversitet.

– Vi kan se, at programmet giver mulighed for, at universiteterne kan håndplukke forskere, som passer på deres strategi fagligt og diversitetsmæssigt. 

Dansk forskning er international 

Novo Nordisk Fonden uddelte i 2020 5,5 milliarder kroner til primært forskning.

Når Novo Nordisk Fonden lancerer et stort nyt bevillingsprogram for at tiltrække internationale forskere til Danmark, sker det ud fra en grundlæggende betragtning om, at det internationale er grundlæggende for dansk forskning.  

 – En vigtig komponent i kvalitetsløftet af dansk forskning var internationalisering. Både en internationalisering af dansk forskning i Danmark og en internationaliseringstanke hos de danske forskere, så de fik mere lyst til at rejse ud. Og bringe nye ting tilbage til Danmark, har daværende direktør i Novo Nordisk Fonden, Birgitte Nauntofte, tidligere sagt i et interview med Science Report.

Læs også: Henrik Dahl beder forskere om at “grow a pair of balls”

Recruit-programmet skal altså bringe internationale topforskere til Danmark, og det er helt centralt, mener de hos Novo Nordisk Fonden. 

– I forskningen spiller man på en international bane. Det nytter ikke noget at være bedst i Danmark. Hvis Danmark skal bevæge sig fremad i levestandard, sundhed og økonomi, så skal vores forskning reelt være verdensklasse, og vi skal være blandt de bedste på visse områder, siger Lene Oddershede.

Anderledes program

Recruit-programmet er skruet anderledes sammen end andre fondes ansøgningsprogrammer. Programmet er opbygget således, at hvert universitet har en økonomisk kvote, som de kan nominere indenfor. 

– Den ene fordel ved nomineringskvotesystemet er, at de kandidater, som vi får ind, er nogen, som universiteterne selv har udvalgt, og som universiteterne støtter op omkring, siger Lene Oddershede. 

Læs også: Oldtidens tøj kan skabe nutidens klimabevidste tøjforbrugere

Et andet aspekt, der er anderledes ved recruit-programmet, er, at det er fleksibelt over alle niveauer. Det er således både forskere på adjunkt-, lektor- og professorniveau, som kan komme i betragtning til en recruitbevilling.

 -Vi har gjort den observation, at det ikke altid er fordelagtigt at rekruttere på det absolutte topniveau, og derfor har vi besluttet at rekruttere også på de yngre niveauer. Vi tror på, at vi kan få nogle forskere ind med flere kilometre i tanken, siger Lene Oddershede.