Det europæiske rumfartsagentur (ESA) har netop underskrevet en kontrakt på 7,75 millioner kroner til udvikling af intelligent træningstøj, som overvåger astronauters træningstilstand i rummet. Den fysiologiske del af forskningen bag udstyret ledes af Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet, og også på Jorden kan resultaterne fra rummet få stor betydning.
Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet er en del af et interstellart forskningsprojekt, som bogstavelig talt sigter efter stjernerne.
Instituttet har gennem en årelang udviklingsfase hjulpet det danske firma Ohmatex med at validere et par intelligente træningstights, som snart vil blive testet af astronauter på Den Internationale Rumstation, ISS.
Foruden Københavns Universitet og aarhusiansk baserede Ohmatex er Danish Aerospace Company fra Odense partner i projektet og skal stå for sikkerhed og kvalificering af elektronikken til brug i rummet.
Sammen med det europæiske rumfartsagentur ESA har alle parter netop underskrevet en kontrakt på 7,75 millioner kroner, der over tre år skal sikre opsendelse, dataindsamling og videreudvikling af det dansk fremstillede rumudstyr. Disse aktiviteter udføres under det generelle supportteknologiprogram (GSTP) og finansieres af ESA.
Træningstøjet fra Ohmatex er udstyret med seks sensorer, der indsamler data om musklernes elektriske aktivitet, iltomsætning og blodgennemstrømning under fysisk træning. Det sker uden de løse ledninger og kabler, som både udgør et problem under vægtløs tilstand og på jorden.
På den måde er det håbet, at det intelligente træningstøj kan gøre det lettere at lægge mere effektive træningsprogrammer til rummissioner samt at overvåge astronauters helbred, mens de er i rummet, forklarer Lonnie Grove Petersen, der er tilknyttet Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet samt University of California, San Diego:
”Overordnet set har værktøjet direkte anvendelsesmuligheder for astronauter på rummissioner. Med bedre måleudstyr kan vi bedre overvåge astronauternes helbred og optimere træningen, for eksempel under Måne- og Mars-missioner, og sikre os, at astronauterne kommer sunde og raske hele vejen op og hele vejen tilbage,” siger Lonnie Grove Petersen.
Hun tilføjer, at forskere ved hjælp af data fra træningstøjet samtidig bør blive bedre i stand til at forske i, hvordan tyngdekraften – eller mangel på samme – påvirker kroppens fysiologi.
”Ved at se, hvad der sker med kroppen i vægtløshed, lærer vi meget. Ikke alene om rummissioner, men også om hvordan tyngdekraften her på Jorden påvirker os. Mange af de ændringer, vi ser i rummet, ligner en accelereret aldringsproces, og der er mange paralleller til specifikke sygdomme på Jorden: Muskler svinder ind, knogler afkalker, og vi ser store effekter på hjerte, kredsløb og hjerne. Og når astronauterne vender retur, sker det modsatte: En slags regenereringsproces. På den måde kan fysiologi i rummet lære os meget om sygdommes udvikling,” siger Lonnie Grove Petersen.
Som det er i dag, bruger astronauter i rummet i gennemsnit to timer hver dag på at træne for at vedligeholde muskelstyrken og forhindre gener som følge af vægtløshed.
Det europæiske rumfartsagentur ønsker sig dog en dybere indsigt i effektiviteten af træningen for bedre at kunne præcisere behovet og optimere øvelserne til de enkelte astronauter. Derfor er der brug for automatiserede, mobile målemetoder som i træningsbukserne fra Ohmatex.
I første omgang skal udstyret afprøves på et enkelt hold astronauter på Den Internationale Rumstation, mens kontrolforsøg på Jorden – ledet af Københavns Universitet – skal støtte op om den data, der bliver sendt fra rummet.
Også i udvikling af andet rumudstyr har Københavns Universitet gennem tiden haft en fremtrædende rolle. Blandt andet i fremstillingen af magneter, kameraer og sensorer til køretøjer på Mars.
Forsiden lige nu:
Nyt nationalt forskningscenter skal sikre den bedste start på livet
BEVILLING. Københavns Professionshøjskole, Novo Nordisk Fonden, LEGO Fonden og TrygFonden opretter et nyt tværfagligt forskningscenter med særlig fokus på de mindste børn. I centerets arbejde skal forskning og praksis gå hånd i hånd med henblik på at styrke indsatsen for at sikre de små børns trivsel.
Fra giraffer til DNA-støvsuger: Forsker vinder pris for levende forskningskommunikation
PRISER. Lektor i biologi Kristine Bohmanns hiver årets forskningskommunikationspris hjem. Uddannelses og Forskningsministeriet lægger særligt vægt på forskerens seneste kreative påfund: En opfindelse, der suger dyrs DNA ud af luften.
Den menneskelige værdi står ved en skillevej. Derfor skal vi have et AI-mærke
AI. AI truer både de kreative branchers rettigheder, den enkeltes kritiske sans og beskyttelse af forbrugere. Derfor raser debatten om en ”Made By Human”-certificering i EU, Forbrugerrådet Tænk og brancher. Ekspert har et bud.
Seneste artikler:
Bæredygtighedstrends 2024: Løft blikket fra maskinrummet og se den geopolitiske virkelighed i øjnene
På bæredygtighedsekspert Tania Ellis’ radar for tendenser indenfor bæredygtighed anno 2024 er både globale værdikæder, medarbejderaktivisme og CSRD-krav.
Klar til at politianmelde brændeovnsfirmaer for greenwashing
Kåre Press-Kristensen har spillet en nøglerolle i indsatsen mod vildledende miljøpåstande fra brændeovnsproducenter. Han er rystet over både Morsø og brancheforening fortsætter med at greenwashe.
Kritiker om brændeovne: Man kunne lige så godt have et svanemærke for cigaretter
Svanemærkede brændeovne må ikke kaldes “miljøvenlige,” men man må godt bruge vendingen ”mere miljøvenlige”. Det er nemlig mindre miljøvenligt end blot miljøvenligt. En EU-bestemmelse er joker i den indviklede jura.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
