60 danske forskere er blandt de mest citerede i verden

Hvert år udgiver Web of Science en liste over de forskere på verdensplan, som citeres oftest og figurerer i de mest prestigefyldte tidsskrifter. Det er i øjeblikket firmaet Clarivate Analytics, der står for at indsamle denne citationsdata på verdens forskere.  

Listen laves på tværs af discipliner, og der måles hovedsageligt på akademisk “impact factor” i form af produktion af akademiske artikler citeret af kollegaer. Statistisk tager listen udgangspunkt i forskernes akademiske publikationer mellem årene 2009 og 2019, hvor den øverste top 1 procent inden for hvert felt regnes med. Foruden højt citerede publikationer inkluderes også den enkelte forskers citeringer i de mest prestigefyldte tidsskrifter. 

I år er der 6.400 forskere på listen, hvoraf 60 kommer fra Danmark. 

En af dem er Frank Møller Aarestrup fra DTU, som forsker i mikrobiologi og bioinformatik. Han fortæller, at han aldrig strategisk er gået efter mange citeringer. De har altid været et sekundært resultat af hans arbejde med at oplyse bredt om sin forskning, understreger han.

– Jeg har ikke som sådan nogle gode råd til at komme på listen. Men jeg har længe ment, at forskningsresultater, der gemmes væk i en skuffe, praktisk talt ikke eksisterer. Som forsker har man en forpligtelse til at få sin viden ned på skrift og delt. Det er ikke afsluttet, før man får det publiceret. Man bliver ikke citeret, hvis man gemmer på sin data, siger han.    

Vejen til eksponering

Hans store drive efter at få sine forskningsresultater læst af så mange som muligt gør, at Frank Aarestrup til dags dato har hele 23.420 citeringer på CV’et. En del af forklaringen er, at hans forskningsteam løbende lader data være tilgængeligt online og laver flere rådgivende rapporter. En anden er, ifølge ham selv, hans fagområde:

– Der er ingen tvivl om, at der er en ulighed i bedømmelsen. Arbejder man inden for den medicinske verden, får man flere citationer, end hvis man eksempelvis beskæftiger sig med græske tragediedigte. Mit område er mikrobiologi og antibiotika, og det er meget oppe i tiden, siger han og tilføjer:

– Det er ikke nødvendigvis den forskning, der får flest citationer, der er den bedste. 

En anden dansk forsker på “Highly Cited Researchers”-listen er Nanna Brix Finnerup, forsker i smerte ved neurologiske lidelser ved Institut for klinisk medicin på AU. For hende, er det også ny viden og ikke citeringer, der driver værket. 

Hun mener også, at hendes fagområde – forskning i sygdom og neurovidenskab – spiller en stor rolle. Derudover påpeger hun, at det især er internationale samarbejdsprojekter og universelle behandlingsanbefalinger, der har fået hende på listen:

– De publikationer, der er mest citerede, har været samarbejdsartikler med andre førende forskere fra udlandet. Vi har bl.a. undersøgt evidens for en behandling og lavet guidelines til håndtering af sygdomme. Antal citeringer handler også om, hvorvidt det er en kendt eller sjælden sygdom, siger hun.

Viden om førstnævnte vil altid nå bredere ud. Nanna Brix Finnerup understreger, at kvalitet også er vigtigt, og det er altid er et kvalitetsstempel at blive publiceret i stærke tidsskrifter, som stiller høje krav til eksempelvis metode og struktur.

Mænd fra naturvidenskab og teknologi

Listen over danske forskere har en overrepræsentation af forskere fra Københavns Universitet. 24 forskere fra KU er på listen, mens eksempelvis DTU har 7, AU har 11 og AAU har 10. Hverken Roskilde Universitet eller IT-Universitetet er repræsenteret på listen. “

Når det kommer til fagområder, så består listen næsten udelukkende af forskere fra det naturvidenskabelige og teknologiske felt. Særligt biologi og klinisk medicin rangerer højt sammen med relaterede felter som genetik og farmakologi. Økonomi, IT og fysik er repræsenteret sporadisk.

AAU har en del ingeniører på listen, hvoraf flere specialiserer sig i grøn omstilling og energiteknologier. Trods det faktum at Web of Science nyligt tilføjede kategorien “cross-field” i deres citat-screening, så glimter fagområder som humaniora og samfundsvidenskab ved deres fravær.

Blandt de 60 mest citerede danske forskere er kun fire kvinder med på listen – Nanna Brix Finnerup, Susanne Krüger Kjær, Merete Nordentoft og Bente Klarlund Pedersen.   

De mest citerede er