Hvert år udgiver Web of Science en liste over de forskere på verdensplan, som citeres oftest og figurerer i de mest prestigefyldte tidsskrifter. Det er i øjeblikket firmaet Clarivate Analytics, der står for at indsamle denne citationsdata på verdens forskere.
Listen laves på tværs af discipliner, og der måles hovedsageligt på akademisk “impact factor” i form af produktion af akademiske artikler citeret af kollegaer. Statistisk tager listen udgangspunkt i forskernes akademiske publikationer mellem årene 2009 og 2019, hvor den øverste top 1 procent inden for hvert felt regnes med. Foruden højt citerede publikationer inkluderes også den enkelte forskers citeringer i de mest prestigefyldte tidsskrifter.
I år er der 6.400 forskere på listen, hvoraf 60 kommer fra Danmark.
En af dem er Frank Møller Aarestrup fra DTU, som forsker i mikrobiologi og bioinformatik. Han fortæller, at han aldrig strategisk er gået efter mange citeringer. De har altid været et sekundært resultat af hans arbejde med at oplyse bredt om sin forskning, understreger han.
– Jeg har ikke som sådan nogle gode råd til at komme på listen. Men jeg har længe ment, at forskningsresultater, der gemmes væk i en skuffe, praktisk talt ikke eksisterer. Som forsker har man en forpligtelse til at få sin viden ned på skrift og delt. Det er ikke afsluttet, før man får det publiceret. Man bliver ikke citeret, hvis man gemmer på sin data, siger han.
Vejen til eksponering
Hans store drive efter at få sine forskningsresultater læst af så mange som muligt gør, at Frank Aarestrup til dags dato har hele 23.420 citeringer på CV’et. En del af forklaringen er, at hans forskningsteam løbende lader data være tilgængeligt online og laver flere rådgivende rapporter. En anden er, ifølge ham selv, hans fagområde:
– Der er ingen tvivl om, at der er en ulighed i bedømmelsen. Arbejder man inden for den medicinske verden, får man flere citationer, end hvis man eksempelvis beskæftiger sig med græske tragediedigte. Mit område er mikrobiologi og antibiotika, og det er meget oppe i tiden, siger han og tilføjer:
– Det er ikke nødvendigvis den forskning, der får flest citationer, der er den bedste.
En anden dansk forsker på “Highly Cited Researchers”-listen er Nanna Brix Finnerup, forsker i smerte ved neurologiske lidelser ved Institut for klinisk medicin på AU. For hende, er det også ny viden og ikke citeringer, der driver værket.
Hun mener også, at hendes fagområde – forskning i sygdom og neurovidenskab – spiller en stor rolle. Derudover påpeger hun, at det især er internationale samarbejdsprojekter og universelle behandlingsanbefalinger, der har fået hende på listen:
– De publikationer, der er mest citerede, har været samarbejdsartikler med andre førende forskere fra udlandet. Vi har bl.a. undersøgt evidens for en behandling og lavet guidelines til håndtering af sygdomme. Antal citeringer handler også om, hvorvidt det er en kendt eller sjælden sygdom, siger hun.
Viden om førstnævnte vil altid nå bredere ud. Nanna Brix Finnerup understreger, at kvalitet også er vigtigt, og det er altid er et kvalitetsstempel at blive publiceret i stærke tidsskrifter, som stiller høje krav til eksempelvis metode og struktur.
Mænd fra naturvidenskab og teknologi
Listen over danske forskere har en overrepræsentation af forskere fra Københavns Universitet. 24 forskere fra KU er på listen, mens eksempelvis DTU har 7, AU har 11 og AAU har 10. Hverken Roskilde Universitet eller IT-Universitetet er repræsenteret på listen. “
Når det kommer til fagområder, så består listen næsten udelukkende af forskere fra det naturvidenskabelige og teknologiske felt. Særligt biologi og klinisk medicin rangerer højt sammen med relaterede felter som genetik og farmakologi. Økonomi, IT og fysik er repræsenteret sporadisk.
AAU har en del ingeniører på listen, hvoraf flere specialiserer sig i grøn omstilling og energiteknologier. Trods det faktum at Web of Science nyligt tilføjede kategorien “cross-field” i deres citat-screening, så glimter fagområder som humaniora og samfundsvidenskab ved deres fravær.
Blandt de 60 mest citerede danske forskere er kun fire kvinder med på listen – Nanna Brix Finnerup, Susanne Krüger Kjær, Merete Nordentoft og Bente Klarlund Pedersen.
De mest citerede er
Arne Astrup
Thomas Bjarnsholt
Marcel Bogers
Hans Bräuner Osborne
Søren Brunak
Chunarem Choudhary
Tom Gilbert
Torben Hansen
Lars Juhl Jensen
Lars Vedel Kessing
Susanne Krüger Kjær
Lars Valeur Køber
Karsten Kristiansen
Merete Nordentoft
Børge Grønne Nordestgaard
Bente Klarlund Pedersen
Oluf Borbye Pedersen
Simon Rasmussen
Søren G.F. Rasmussen
Jan Rossmeisl
Eske Willerslev
Guojie Zhang
Ludovic Orlando (tidligere ansat)
Niels Høiby (Rigshospitalet)
Josep M. Guerrero
Henrik Lund
Brian Vad Mathiesen
Morten Nielsen
Christian Torp-Pedersen
Juan C. Vasquez
Xiongfei Wang
Poh Chiang Loh – forhenværende AAU-forsker.
Gregory Lip
Jacob Carstensen
Nanna Brix Finnerup
Erik Jeppesen
Hans Kjeldsen
Ole Mors
Preben Bo Mortensen
Jørgen Eivind Olesen
Henrik Toft Sørensen
Benjamin K. Sovacool
Jens Christian Svenning
Lars A. Buchave
Ib Chorkendorf
Ole Lund
Jens Kehlet Nørskov
Pierre Pinson
Tilmann Weber
Frederik C. Krebs, forhenværende DTU-forsker
Henrik Bjørn Nielsen, forhenværende DTU-lektor
Lasse Heje Pedersen
Kannan Govindan
Jørn Wetterslev, Rigshospitalet
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed i akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.