Den milliard store investering i det nye European Spallation Source (ESS) begynder at tage form – og selvom projektet først forventes at være helt færdigt i 2025, regner man med at at tage det i brug allerede i løbet af 2019.
Det er derfor på høje tid at få udvalgt og udviklet de forskningsmiljøer, som skal have glæde af det nye miljø og forsøge at forløse de store ambitioner som følger med milliardinvesteringen.
Nu er det første fyrtårn blevet udpeget af forskningsminister Tommy Ahlers. Valget er faldet på en forskningsgruppe fra Aarhus Universitet, der under ledelse af Bo Brummerstedt, vil forsøge at blive internationalt førende indenfor materialeforskning.
Det nye fyrtårn får en bevilling på 34.5 mio. kr. og får navnet “ESS Fyrtårn i Funktionelle Materialers Atomare Strukturer” (forkortes SMART efter det engelske Structure of MAterials in Real Time). Konkret skal SMART ligge på Aarhus Universitet, men konsortiet bag består udover af Aarhus Universitet (hovedforslagsstiller) også af Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut og Haldor Topsøe .
På Aarhus Universitet vurderer man at materialeforsknings området har stort grundvidenskabeligt potentiale og store erhvervs- og innovationsmæssige muligheder.
– Nye materialer er rygraden i et moderne samfunds udvikling, og materialeforskning er et forskningsområde af stor betydning for en række vækstområder. Det virker sandsynligt, at der skal findes svar på nogle af de helt store udfordringer, som menneskeheden står overfor med gennembrud inden for materialeforskning, siger dekan på Science and Technology på AU, Niels Christian Nielsen.
Han glæder sig over de muligheder som universitetet får med den nye bevilling:
– Vi er meget bevidste om det ansvar, man har valgt at vise Aarhus Universitet, ved at et enigt udvælgelsespanel har peget på vores dygtige forskere som det første fyrtårnsmiljø. Vi går til opgaven med den klare ambition at skabe ny viden, der kan understøtte samfundsudviklingen og ikke mindst industrielle fremskridt, og sikre et solidt momentum i dansk materialeforskning.
Forskningsminister Tommy Ahlers hæfter sig ved at SMART både har et stort grundvidenskabeligt potentiale og store erhvervs- og innovationsmæssige muligheder.
Ifølge ministeriet har en lang række danske virksomheder som Haldor Topsøe, Grundfos, Novo Nordisk og Danfoss nemlig vist interesse for miljøet:
– Det bliver banebrydende forskning, hvor vi er ude på kanten af det kendte og på udkig efter helt nye materialer. Det er et rigtig godt eksempel på, at grundforskningen, hvor vi tager nogle chancer og ikke kender endemålet, er en forudsætning for, at vi kan løse store samfundsudfordringer. Det vil på sigt give vores virksomheder et forspring, når vi får de første videnskabelige gennembrud, siger han.
De 34,5 millioner kroner til SMART er afsat som en del af ”Aftale om fordeling af forskningsreserven i 2018” mellem regeringen, S, DF, RV og SF.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.