Den milliard store investering i det nye European Spallation Source (ESS) begynder at tage form – og selvom projektet først forventes at være helt færdigt i 2025, regner man med at at tage det i brug allerede i løbet af 2019.
Det er derfor på høje tid at få udvalgt og udviklet de forskningsmiljøer, som skal have glæde af det nye miljø og forsøge at forløse de store ambitioner som følger med milliardinvesteringen.
Nu er det første fyrtårn blevet udpeget af forskningsminister Tommy Ahlers. Valget er faldet på en forskningsgruppe fra Aarhus Universitet, der under ledelse af Bo Brummerstedt, vil forsøge at blive internationalt førende indenfor materialeforskning.
Det nye fyrtårn får en bevilling på 34.5 mio. kr. og får navnet “ESS Fyrtårn i Funktionelle Materialers Atomare Strukturer” (forkortes SMART efter det engelske Structure of MAterials in Real Time). Konkret skal SMART ligge på Aarhus Universitet, men konsortiet bag består udover af Aarhus Universitet (hovedforslagsstiller) også af Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut og Haldor Topsøe .
På Aarhus Universitet vurderer man at materialeforsknings området har stort grundvidenskabeligt potentiale og store erhvervs- og innovationsmæssige muligheder.
– Nye materialer er rygraden i et moderne samfunds udvikling, og materialeforskning er et forskningsområde af stor betydning for en række vækstområder. Det virker sandsynligt, at der skal findes svar på nogle af de helt store udfordringer, som menneskeheden står overfor med gennembrud inden for materialeforskning, siger dekan på Science and Technology på AU, Niels Christian Nielsen.
Han glæder sig over de muligheder som universitetet får med den nye bevilling:
– Vi er meget bevidste om det ansvar, man har valgt at vise Aarhus Universitet, ved at et enigt udvælgelsespanel har peget på vores dygtige forskere som det første fyrtårnsmiljø. Vi går til opgaven med den klare ambition at skabe ny viden, der kan understøtte samfundsudviklingen og ikke mindst industrielle fremskridt, og sikre et solidt momentum i dansk materialeforskning.
Forskningsminister Tommy Ahlers hæfter sig ved at SMART både har et stort grundvidenskabeligt potentiale og store erhvervs- og innovationsmæssige muligheder.
Ifølge ministeriet har en lang række danske virksomheder som Haldor Topsøe, Grundfos, Novo Nordisk og Danfoss nemlig vist interesse for miljøet:
– Det bliver banebrydende forskning, hvor vi er ude på kanten af det kendte og på udkig efter helt nye materialer. Det er et rigtig godt eksempel på, at grundforskningen, hvor vi tager nogle chancer og ikke kender endemålet, er en forudsætning for, at vi kan løse store samfundsudfordringer. Det vil på sigt give vores virksomheder et forspring, når vi får de første videnskabelige gennembrud, siger han.
De 34,5 millioner kroner til SMART er afsat som en del af ”Aftale om fordeling af forskningsreserven i 2018” mellem regeringen, S, DF, RV og SF.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdenstørste hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.