Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Fra postdoc til lektor: Det er som at have 6 job

FORSKERLIV: Vi fanger Barbara Plank på vej til lufthavnen. Hun er på vej til Finland for at holde en gæsteforelæsning på universitetet i Turku. Her skal hun tale om, hvordan computere i fremtiden bliver bedre til at forstå sprog.

Barbara Plank har en ph.d. i datalingvistik fra universitetet i Groningen, Holland. Efter et par postdoc-stillinger på blandt andet Center for Sprogteknologi på Københavns Universitet har hun i maj 2018 fået en fast stilling som lektor i computervidenskab på IT-Universitetet i København.

Som lektor jonglerer hun mange forskellige opgaver i løbet af en uge. Det er ikke kun forskning, hun skal finde tid til, det er også en lang række administrative opgaver.

– Der sker noget i overgangen fra postdoc til lektor. I mine postdoc-stillinger havde jeg masser af tid til forskning og kun sporadisk undervisning. Med en fastansættelse som lektor får man derimod en lang række nye opgaver og langt mere ansvar, forklarer Barbara Plank.

Forskerliv
I januar måned sætter Science Report fokus på forskeren bag forskningen.

I artikelserien Forskerliv har vi inviteret fem forskere til en snak forskningstid, forventninger og fremtidsudsigter.

Serien starter i et irakisk fængsel 3500 km fra Roskilde Universitets beskyttende mure, og slutter med hænderne begravet i den danske muld på jagt efter vikingeskatte. Undervejs kommer vi omkring et udenlandsophold på universitetet i Mainz, Tyskland, usikkerheden i en tidsbegrænset ansættelse som postdoc og manglen på forskningstid i overgangen fra postdoc til lektor.

– Jeg plejer at sige, at et lektorat føles som at have 6 forskellige job. Jeg skal for det første undervise en hel del, det tager meget af min tid. Men jeg har også mange administrative forpligtelser. Jeg skal vejlede, være leder, netværke med nye kolleger og huske at formidle min forskning.

Og så skal Barbara Plank også forske. Det er nogle gange begrænset, hvor meget tid hun kan finde til det. Så hun har lært at sige nej. Nej til nye opgaver. Det er vigtigt på dette niveau, påpeger hun.

– Det handler ikke bare om at sige fra. Det handler også om at planlægge sin tid, og være i stand til at administrere den tsunami af større og mindre opgaver, som det er forventet man løser.

Lærer computere at forstå sprog

Barbara Plank er interesseret i at få computere til at forstå menneskeligt sprog. Med en blanding af datalingvistiske metoder og kunstig intelligens forsøger hun at få neurale netværk til at lære at få mening ud af almindelig tekst.

– Jeg arbejder specifikt med at få computeren til at forstå sproglig input, den ikke har set før. Det er sådan, at de fleste computeralgoritmer er trænet på en meget specifik type tekst. Det kan fx være datainput fra nyhedsartikler.

– Men sprog varierer fra tekst til tekst og fra en genre til en anden. Og mennesker skriver og taler jo også forskelligt afhængig af, hvor i verden de kommer fra. Det er ikke kun et spørgsmål om forskellige sprog, men også om sproglige forskelle inden for samme sprog. Og dem er der mange af.

I alle tilfælde har computeren problemer med at forstå betydningen af sætninger, den ikke har set før. Derfor forsøger Barbara Plank at finde andre metoder til at bygge bro over kløften, så computere bedre kan forstå nye genrer eller ny sprogbrug.

– Vi prøver at få computeren til at lære sprogstruktur ved at fodre den med store mændger tekst. Men faktisk kan den også lære om sprog ved at vide, hvordan vi læser (red. eye-tracking) eller hvordan vi taster (red. keylogging).

Forsøger at få penge til egen forskningsgruppe

Computervidenskab er et felt, der udvikler sig utrolig hurtigt. Barbara Plank er nødt til at være med helt fremme i forskningsfeltet for ikke at blive overhalet inden om.

Derfor bruger hun en del tid på at skrive fondsansøgninger. Penge der skal bruges til at hyre flere folk til at arbejde med hendes forskningsområde.

– Det er lidt et tradeoff i forhold til forskningstid. På den ene side er vi nødt til at forske, på den anden side er vi nødt til at søge midler til at finansiere vores forskning. Det er en stor udfordring, der kræver meget tid og succesraterne er meget lave.

Men som Barbara Plank påpeger, er der også store fordele ved en fastansættelse i den akademiske verden.

– Jeg er først og fremmest enorm stolt af at have fået en fastansættelse inden for forskning. Det er ikke mange ph.d.’er og postdocs, der når hertil. Det er jo lidt en drøm for mange akademikere.

– Det giver mig frihed til at arbejde med min egen forskningsagenda, og dermed have indflydelse på et helt forskningsområde. Samtidig giver det også mulighed for at formidle min forskning og uddanne den næste it-generation i Danmark.

Forsiden lige nu:


600 vandforskere samles om løsninger for drikkevand og spildevand

De næste dage samles 600 vandforskere til Danmarks største konference om vand. Det er ny rekord og begivenheden er den største af sin art. På konferencen præsenteres den seneste viden, der skal løse udfordringer for drikkevand, spildevand og klima.


Seneste artikler:


Podcast: Ramaskrig da Northside blev kødfri

Er der noget, der kan få folk helt op i det røde felt er det, hvis man tager kødet fra dem. Dele af publikum reagerede kraftigt på Northside Festivals beslutning om at blive kødfri i 2022. Men blev de væk? Smuglede de kød ind? Lyt med og bliv klogere.


Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.