RUC-rektor Hanne Leth Andersen skal fremover behandles med ekstra respekt, når hun begår sig i det franske.
Tirsdag 30. november modtog hun nemlig ved en ceremoni på Den Franske Ambassade Frankrigs højeste orden: ridder af Æreslegionen i Frankrig, Légion d’honneur.
Det skriver Roskilde Universitet i en pressemeddelelse.
– Hanne Leth Andersen hædres for sin overbevisning, sit engagement og sin kærlighed til Frankrig og det franske sprog, sagde Frankrigs ambassadør Caroline Ferrari i forbindelse med overrækkelsen.
Légion d’honneur blev indstiftet i 1802 af Napoleon. Som modtager af den nye orden kan Hanne Leth Andersen forvente, at soldater gør honnør og står ret, hvis hun bærer ordenen offentligt på fransk jord.
Bidrag til uddannelse og forskning i Frankrig
Derudover fremhævede ambassadøren Hanne Leth Andersens bidrag til undervisning i sprog og til uddannelse og forskning i Frankrig.
– Det gør os fagligt og kulturelt fattigere, hvis vi som nation kun kan engelsk. Vi får en mere indskrænket samfundsforståelse og en lavere vidensudveksling. Fransk har åbnet mange døre for mig. En dyb forståelse af andre mennesker kræver, at man kan noget af hinandens sprog – at kunne mestre et fremmedsprog på højt niveau åbner ens verden og måde at tænke på, siger Hanne Leth Andersen i pressemeddelelsen.
Ce grand honneur touche mon cœur qui parle deux langues. La maîtrise de plusieurs langues est une route vers le respect de l’autre et vers la paix #education #languages #dkpol https://t.co/ICjjfDS4a9
— Hanne Leth Andersen (@HanneLethRUC) December 1, 2021
Hanne Leth Andersen er i forvejen kommandør, den højeste grad inden for den franske orden De akademiske Palmer (Les Palmes Académiques).
Blandt tidligere danske modtagere af Légion d’honneur er tidligere uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), bestyrelsesformand for Danske Bank Karsten Dybvad, filminstruktøren Gabriel Axel, skuespilleren Poul Reumert, brygger Carl Jacobsen, arkitekt Edvard Thomsen og dronning Margrethe.
Rektor på RUC siden 2014.
Ph.d. i fransk og professor i universitetspædagogik med særligt fokus på fremmedsprogsprogdidaktik og universitetspædagogik.
Tidligere professor og direktør for CBS Learning Lab.
Kilde: RUC
Forsiden lige nu:
Kan sproget afsløre, hvor hjulet blev opfundet? Den originale ide er allerede prisvindende
En sprogforsker vil løse gåden om hjulets oprindelse ved at følge sprogets spor. For forskningsidéen modtager Thomas Olander prisen for Årets Originale Idé.
Unge danske forskere klarer sig markant over gennemsnittet i EU-systemet
BEVILLING. I alt modtager 19 ambitiøse unge forskere på danske forskningsinstitutioner bevillingen Starting Grant fra Det Europæiske Forskningsråd, hvilket er det højeste antal nogensinde. Vicedirektør i ECR Liselotte Højgaard fortæller, at succesen hviler på et højt forskningssystem og et veludviklet støttesystem.
Ny missionsleder på AAU vil samle tropperne for at forbedre danskernes sundhed
NYT JOB. Mette Grønkjær skal stå i spidsen for AAU’s sundhedsmission, der skal skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Hun vil styrke samarbejdet mellem forskere, sundhedsaktører, kommuner, regioner og patienter for at udvikle bedre løsninger.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























