En af landets mest markante stemmer i teknologidebatten og tidligere underdirektør i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, er ny formand for ATV’s Sciene & Engineering-komité. Den nye komitéformand glæder sig til at vende tilbage til arbejdet hen mod at styrke den tekniske forskning i Danmark, så vi kan følge med den teknologiske udvikling:
– Da jeg stoppede i Dansk Industri, var det jo ikke sådan, at min interesse for området stoppede. Den her dagsorden er sindssygt vigtig, og jeg har siddet i komiteen, fra den startede. Det er dejligt at kunne hjælpe og gøre noget, der gavner samfundet, siger den nye formand. Gennem sine 18 år hos Dansk Industri havde hun bl.a. ansvar for forsknings- og innovationspolitikken.
Forskning er vejen frem
Gennem ATV-projektet skal der især fokus på at ruste Danmark til at kunne følge med i den teknologiske udvikling, som globaliseringen indebærer:
– Vi investerer ikke nok i forskning. Især ikke den tekniske og naturvidenskabelige forskning, som er en forudsætning for at sikre fremtidig dansk vækst og velfærd gennem teknologiske løsninger, siger Charlotte Rønhof.
Hvor andre førende Science & Engineering-regioner i fx Kina og USA investerer omkring tre-fem procent af BNP i den offentlige forskning, investerer den danske regering cirka én procent. Og ifølge Charlotte Rønhof er vi nødt til at opprioritere eller omprioritere vores midler på området og skabe gunstige vilkår for dem, der skaber mest værdi for samfundet. I hvert fald hvis vi vil være med i front.
Det betyder, at vi skal øge investeringerne i teknisk og naturvidenskabelig forskning, fordi virksomheder indenfor det felt er mest produktive og innovative og giver mest værdi tilbage til samfundet:
– Science & Engineering-virksomhederne har brug for at være i et økosystem, hvor der er adgang til videndeling med stærke universiteter og GTS-institutter som for eksempel Teknologisk Institut og FORCE, uddyber hun.
Samtidigt påpeger hun, at selv samme virksomheder desuden får svært ved at skaffe den type arbejdskraft, de efterspørger. Både fordi Danmark har forsømt at uddanne nok af de rigtige profiler selv, og fordi der foregår et globalt kapløb om talenterne, som Danmark ikke har sat turbo nok ind på.
Tænk langsigtet eller bliv overhalet af kineserne
Men manglende arbejdskraft og få forskningsmidler betyder dog ikke, at Danmark globalt set er sat ud af spillet. Endnu. Til gengæld bør vi lade os inspirere af mentaliteten i andre førende Science & Engineering-regioner, hvis ikke vi skal stå med store udfordringer nogle år ude i fremtiden.
En af Danmarks udfordringer er, at vi ofte venter for længe og fokuserer på små, kortsigtede satsninger. I Kina derimod er de gode til at sætte en strategisk retning ud fra udfordringerne, omsætte det til klare mål på mellemlang og lang sigt. Og så sætter de samtidigt de nødvendige ressourcer bag.
– Med den status quo-kurs, Danmark har sat, bliver vi overhalet, fordi vi investerer for lidt, for kortsigtet og for ufokuseret, siger Charlotte Rønhof og fortsætter:
– Kineserne er ekstremt konkurrenceorienterede, og de har besluttet, at værdiskabelsen for dem ikke længere skal ske ved at være verdens værksted, men også verdens udviklingscenter. Samtidigt er de teknologibegejstrede – nærmest uden filter. Deres strategi er ikke for sjov, pointerer hun.
Politikerne underkender mangel på arbejdskraft
Netop derfor er det vigtigt, at vi kigger ud i den store verden og lader os inspirere. Og komitéens arbejde bliver således fortsat at skabe bevidsthed om konkurrencen fra andre kanter.
Blandt andet skal politikerne for alvor forstå behovet for en ny digitaliseringsstrategi, flere midler til forskning, innovation og tiltrækning af de rette kandidater. Teknologipagten, der blev indgået i foråret 2018, er ifølge formanden et skridt på vejen hen mod holdbare løsninger. Pagten skal sikre, at der om ti år ikke er problemer med at rekruttere indenfor teknologi, IT, ingeniørkundskab, naturvidenskab og matematik.
Regeringen vil sikre videnstunge arbejdspladser med ny teknologipagt
Charlotte Rønhof mener dog fortsat, at problemets omfang underkendes på Christiansborg. Derfor vil ATV-projektet arbejde for, at danske virksomheder og universiteter kan fastholde og udvide deres positioner inden for nyudvikling og forskning.
SMV’er skal med på vognen
Samtidigt skal projektet også skubbe på for at få flere små og mellemstore virksomheder med på digitaliseringsbølgen:
– Danske virksomheder kan godt være lidt tilbageholdende med at lave den nødvendige digitale transformation, der imødegår det ændrede konkurrencemønster, som praktisk talt alle brancher står over for i de her år, siger Charlotte Rønhof og tilføjer:
– Forandringer og store investeringer kræver, at man kan forstå markedets fremtidige behov – for eksempel hvordan man kan bruge big data, kunstig intelligens osv. i sin forretning. Der kan ATV-projektet hjælpe virksomhederne og vise, hvor andre førende Science & Engineering-regioner er på vej hen, siger hun.
ATV glæder sig til nyt samarbejde
Med formandsskiftet, der formelt skete i december, bliver formanden gennem 2,5 år, Per Falholt, menigt medlem af projektet.
ATV’s direktør Lia Leffland takker ham en flot indsats som formand for projektet:
– Per Falholt har ydet en enestående indsats som formand for et projekt, der er opbygget fra ingenting til nu at levere analyser og indspil på højeste faglige niveau og med den højeste grad af samfundsrelevans, siger hun blandt andet.
Samtidigt glæder Lia Leffland sig til det videre arbejde med at styrke Danmark som Science & Engineering-region i samarbejde med den nye formand:
– Vi skal i dialog med politikerne og fortælle dem, at der er rammebetingelser i Danmark, som skal ændres. Det er Charlotte Rønhof den helt rigtige person til at gøre. Og med en stærk komité som ressourcegruppe bag projektet er jeg overbevist om, at vi kommer til at lykkes, siger hun.
Forsiden lige nu:

49 skæve forskningsideer får økonomisk støtte af fond
Villum Fonden Experiment-program har uddelt bevillinger til i alt 49 skæve forskningsprojekter for en samlet værdi af 97 millioner kroner.

Lundbeckfonden giver millioner til forsker: Vil finde kuren på hidtil uhelbredelig sygdom
RNA-forsker Ulf Andersson Vang Ørom har gjort en banebrydende opdagelse i mus i jagten på en kur til Huntingtons sygdom. Nu fortsætter arbejdet i menneskehjernevæv.

Sådan tiltrækker du forskningskonferencer
De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.