– Vi er ved at nå et punkt nu, hvor vi ikke kan skære længere ind, understregede Humanioras dekan, Jesper Kallestrup, allerede tilbage i sommeren 2018 til Science Report.
Men det viser sig, at der alligevel kan skæres lidt dybere.
For nylig fik de ansatte på det københavnske fakultet nemlig den kedelige nyhed, at der var en ny sparerunde på vej. 31 mio. kr. skal der spares alene på lønomkostninger, og det betyder, at der skal afskediges medarbejdere, skriver Uniavisen.
Det vides endnu ikke hvor mange, og alene dét giver en alvorlig usikkerhed blandt medarbejderne, mener fællestillidsrepræsentant på Det Humanistiske Fakultet, Peter Birkelund Andersen.
– En sparerunde som den her rammer ikke bare dem, der må fratræde ufrivilligt, den resulterer også i et generelt presset arbejdsmiljø. Man begynder at tænke ’kunne det være mig?’, og ’er det nu også rimeligt?’ Frustrationen kan både være rettet internt, men i dette tilfælde er den særligt rettet eksternt, da de to væsentligste årsager til sparerunden kommer udefra: nemlig i form af dimensioneringen og omprioriteringsbidraget, siger Peter Birkelund Andersen til Uniavisen.
Læs også: ”Hvad er humanioras rolle i fremtiden?”
Besparelserne har alvorlige fremtidige konsekvenser
Det er særligt regeringens dimensionering af uddannelserne og de årlige 2 procents besparelser, der er skyld i sparerunden.
På Det Humanistiske Fakultet skal der nemlig spares 57 mio. kr. frem mod 2022, og her er lønninger en stor del af det.
De mange besparelser har allerede betydet, at antallet af optagne studerende på de humanistiske uddannelser rundt i landet er faldet med 25 procent de seneste fem år. Og generelt kan besparelserne have store konsekvenser for fremtidens forskning.
– Konsekvensen af fortsat økonomiske besparelser bliver en udhuling af forskningens kvalitet og en forringelse af vores uddannelser, sagde Humanioras dekan Jesper Kallestrup tilbage i sommer.
Forsiden lige nu:
Fire kvinder er lykkedes med at råbe Christiansborg op. Nu er det afgørende, at de private fonde følger med
For første gang får Danmark en samlet strategi for at udfylde de store videnshuller i forskningen, der i årtier har overset kvindekroppen. Christiansborg har budt op til dans med 160 millioner kroner fra forskningsreserven, men ifølge politikere og eksperter skal de private investeringskroner med, før der for alvor kan ske forandring.
Bundne opgaver skal give Landsbyggefonden mere værdi for forskningsmidlerne
FONDE. I et aktuelt samarbejde mellem Landsbyggefonden og Dronning Marys Center holdes forskerne uden for døren, indtil problemet er blevet defineret. Tanken bag det omvendte call er at understøtte en mere praksisnær forskning, der skal adressere de konkrete udfordringer i den almene boligsektor.
Diversitet kræver struktur – ikke bare gode intentioner
ARBEJDSMILJØ. En ny rapport med erfaringer fra 13 STEM-institutter viser, at mangfoldighed i forskningen ikke vokser af sig selv. På SDU fortæller institutleder, hvordan de har fået nedbrudt barrierer mellem de ansatte, som tidligere hæmmede det frie samarbejde.
Seneste artikler:
Ny forskning: Bygninger skal have energiproducerende kjoler
ENERGI. Et nyt internationalt forskningsprojekt vil benytte genanvendte tekstiler og integrere dem med solceller. Målet er at beklæde bygninger med solcelletekstiler og på den måde skabe æstetiske facader og gøre dem til aktive energikilder.
Halvdelen af danske it-afdelinger overser klimaaftryk fra it-udstyr
IT. Ny undersøgelse afslører stort videnshul om CO₂-udledning og genanvendelse i danske it-afdelinger. Over halvdelen har intet overblik over klimaaftrykket fra it-udstyr, og kun hver fjerde virksomhed har en konkret strategi for at nedbringe udledningen.
Regeringens besparelse på greenwashing-indsats rammer retshåndhævelsen
POLITIK. Antallet af greenwashingsager stiger og stiger. Alligevel vil regeringen stoppe den særlige indsats. Det vil ramme både forbrugere og ambitiøse virksomheder, mener Forbrugerrådet Tænk.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























