Den grønne dagsorden har gjort sit indtog både her og der og alle vegne. Danmark har fået en ny uddannelses- og forskningsminister med en klar ambition om, at danske forskere skal spille en afgørende rolle i den grønne omstilling. Ikke mindst for, at regeringen kan i mål med sin ambitiøse plan om, at Danmark skal reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser med 70 pct. i 2030.
Med den kommende finanslov vil regeringen også satse på det grønne område i uddelingen af midler til forskning. Regeringen vil øremærke 1 milliard kroner til grøn forskning, som blandt andet skal udmøntes i Innovationsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond (DFF).
De to fonde er allerede i fuld gang med at uddele midler – henholdsvis strategiske og frie – til grøn forskning, men spørgsmålet er, hvor meget det grønne fylder i fondenes uddelinger i dag?
2.800.000.000 kr. i grønne investeringer
Hos Innovationsfonden er det hver tredje krone, der går til grøn forskning og innovation, ifølge fonden.
Innovationsfonden har siden sin etablering i 2014 bevilget i alt 7,3 mia., og fonden har investeret i en lang række klima- og energiprojekter med deltagelse af både forskere og erhvervslivet.

Overblik over Innovationsfondens samlede uddelte beløb fra 2014-2018. Kilde: “Tal om forskning og innovation 2018”, Uddannelses- og Forskningsministeriet
I de seneste fem år har fonden kastet i alt 2,8 mia. efter nye forsknings- og innovationsprojekter inden for det grønne område. Heraf ca. 1 mia. i direkte klimarelaterede projekter, oplyser fonden.
Om investeringerne siger Tore Duvold, direktør for Innovationsfonden:
– I dag har vi ikke de teknologier, der skal til for at løse klimaudfordringerne. Og vi har heller ikke alle de løsninger, der skal bringe os i mål med de politiske ambitioner om at reducere Danmarks samlede udledning af drivhusgasser med 70 procent allerede om 10 år.
Derfor er modige og risikovillige investeringer i grøn forskning og innovation helt afgørende, mener han:
– Innovationsfonden har siden vi blev etableret satset ambitiøst på klimaområdet. Det er også grunden til, at 2,8 mia. kr. – eller hver tredje aktive krone fra os lige nu – er med til at skabe ny viden, nye løsninger og nye teknologier på det grønne område. Og en stor del af dem er målrettet klimaprojekter, siger Tore Duvold.
Panel sikrer værdi af klimakronerne
De globale investeringer i den grønne omstilling skaber enorme muligheder for vækst og beskæftigelse i Danmark, hvis Danmark formår at fastholde og udbygge sin grønne førerposition, skriver Innovationsfonden.
– Danmark skal investere i både kortsigtede og langsigtede samarbejdsprojekter vedrørende klima. Der er behov for investeringer i projekter, der indebærer en høj risiko, men samtidig et stort potentiale, lyder det.
Der er altså store økonomiske og samfundsmæssige gevinster at hente for Danmark ved at gå foran i at levere grønne løsninger. Derfor har Innovationsfonden nedsat et klimapanel, som skal sikre, at vi får mest ud af de klimakroner, der bliver investeret, forklarer direktøren for Innovationsfonden:
– Klimapanelet består af førende klimaforskere og topchefer fra de største danske virksomheder. Panelet skal gøre os klogere på, hvordan vi får ’mest klima for pengene’, når vi investerer i grøn forskning og innovation, siger Tore Duvold.
Klimapanelets arbejde kommer til at handle om, at identificere barrierer og styrkepositioner for teknologiske og innovative løsninger på klimaudfordringerne. Og arbejder skal munde ud i anbefalinger til en fremtidig klima-investeringsstrategi for Innovationsfonden.
Hver 6. frie forskningskrone er grøn
Også Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) har sat tal på, hvor mange af fondens midler, der bliver uddelt inden for det grønne område.
I dag er det næsten hver 6. frie forskningskrone, der bliver uddelt inden for Forsk2025-temaer om grøn vækst, ifølge fonden.
DFF har for nylig offentliggjort en skitse, der viser, hvordan de frie forskningskroner fordeler sig på det grønne område:

Frie midler fra DFF til grøn forskning fordeler sig på 7 Forsk2025-områder. Foto: Danmarks Frie Forskningsfond.
Forsk2025 er et katalog fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der giver et overblik over fremtidens vigtigste forskningsområder, som det ses fra erhvervslivet, organisationer, ministerier, videninstitutioner og en bred kreds af øvrige interessenter.
Forsk2025-kataloget kan bruges som viden-, inspirations- og prioriteringsgrundlag for forskningsinvesteringer, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Forsiden lige nu:
Topforsker får ansvaret for at bringe CBS’ grønne forskning ud i virksomhederne
KLIMA. Ny teknologi kan ikke drive den grønne omstilling alene. Derfor skal CBS’ forskningsmiljøer tættere på virksomheder og samfund, siger ny prodekan for grøn omstilling, professor Andreas Rasche.
AAU tildeler fire nye professorater på et område i rivende udvikling
NYT JOB. De fire nye professorer skal styrke Aarhus Universitets forskning i blandt andet robotter, kompositmaterialer og vindenergi. Samtidig skal de være med til at omsætte grundlæggende ingeniørvidenskab til nye teknologier og løsninger.
IBM-direktør træder ind i bestyrelsen på ITU
NYT JOB. IT-Universitetets udpegningsorgan har udpeget administrerende direktør i IBM, Thomas Kovsted, til nyt eksternt medlem. Bestyrelsen tilføres internationalt udsyn og dyb indsigt i de nyeste teknologier, lyder det.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























