– I Danmark er vi stødt på nogle unikke muligheder, som også IBM globalt har bemærket og sagt; lad os engagere os her.
Det fortæller Peter B. Lange, Executive Software Client Architect hos IBM Danmark, der til daglig arbejder med at rådgive nogle af IBM’s største globale kunder om digital innovation.
IBM (Internationale Business Machines Corporation) er en multinational teknologi- og konsulentvirksomhed med hovedkontor i USA, som leverer effektive IT-løsninger overalt i verden. IBM har en lang række forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark, der blandt andet indebærer to innovationsscentre i København.
Det er i høj grad Danmarks position som et af de allermest digitaliserede lande i verden, der indeholder nogle enestående forskningsmuligheder for IBM.
– At vi for eksempel har sådan en høj udbredelse af internettet betyder, at der er nogle cases, som vi stort set kun kan udforske i Danmark, fastslår Peter B. Lange og fortsætter;
– Danmark har som land også været tidlig ude i forhold til at registrere nationale sundhedsdata. Det er i over 50 år, vi har gjort det. Så vi er unikke, fordi Danmark som samfund er et førende land i verden på det her område.
De mange muligheder indenfor sundhedsdata – ikke mindst på grund af netop mængden af data – har også ført til oprettelsen af en erhvervs-ph.d. hos IBM. Her har den studerende i samarbejde med IBM, Datalogiske Institut på Københavns Universitet og Statens Seruminstitut forsket i machine learning inden for sundhedsvæsenet.
For det internationale IBM er det også af stor betydning, at de ad flere gange har oplevet, den adgang der er til veluddannede mennesker i Danmark. Det gælder især de dygtige ingeniører og dataloger, som gør IBM Danmark i stand til at stille med et godt team. Det er sågar afgørende for, at projekterne kan forankres lokalt, altså i Danmark.
– Det kræver noget lokalt talent og noget lokal tilstedeværelse at se de her muligheder, og så gøre vores globale organisation opmærksom på dem, siger Peter B. Lange.
Unikke forskningssamarbejder
En lang række af den globale IT-gigants forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark foregår i samarbejde med eksterne partnere, der besidder en særlig viden på et område. Det gælder blandt andet samarbejder med Mærsk og ISS, men også med Dansk Flygtningehjælp om at udvikle prognoser for flygtningestrømme.
– Jeg ville gerne forstå noget mere om, hvorvidt digitaliseringen kunne have en betydning i forbindelse med integration og flygtninge. Og den bedste måde at gøre dét på, er ved at sætte mig sammen med nogen, der arbejder med integration til daglig, fortæller Peter B. Lange om samarbejdet med Dansk Flygtningehjælp.
IBM samarbejder desuden med Region Hovestaden om udviklingen af ”Watson”; en kunstig intelligensform, der tidligere har vundet over verdensmestre i Jeopardy, og som nu skal screene danske kvinder for brystkræft.
Hos IBM oplever man generelt, at der i Danmark er både ressourcerne og en stor interesse og villighed til at samarbejde. Det gælder også for universiteterne.
– Når det handler om udvikling, deler vi gerne ud af vores erfaring, viden og værktøj. Det synes vi er en for alle parter mere givende måde at samarbejde på, end at give kontante donationer til universiteterne, fortæller Peter B. Lange.
Det kendetegner også den måde, IBM arbejder med start-ups på, hvor pengepræmierne også enten er ”meget beskedne eller ikke-eksisterende”, ifølge Peter B. Lange.
– Til gengæld giver vi dem mentoring, netværk med det globale IBM, masser af vores værktøjer og adgang til vores Cloud og til Watson. Så vi giver dem en masse, men ikke cool cash, siger han.
To forskningscentre i Danmark
Cloud Garage, som Peter B. Lange omtaler, er et helt nyt innovationsscenter, der åbnede i starten af februar, fordi mange af IBM’s danske kunder havde efterspurgt det. Med afsæt i nogle kreative forløb samarbejder centeret med kunderne om at udvikle en fungerende prototype på en løsning på et problem eller en udfordring.
I IBM’s andet danske innovationsscenter, Client Innovation Center, som har til huse på KUA, kan der så videreudvikles på denne prototype.
– Man kan kalde det for en slags innovations-fødekæde, siger Peter B. Lange.
Digitale Danmark – også i fremtiden?
Når Danmark også i de senere år har været et digitalt forgangsland skyldes det især, at udbredelsen af smartphones var ekstrem hurtig i Danmark. Og allerede for 7-8 år siden gav det IBM nogle muligheder for at kortlægge, hvordan folk bevæger sig rundt i en by, og på den baggrund udvikle metoder til en bedre byplanlægning.
– Vi brugte mobiltelefonsignaler, så vi skulle være sikre på, at der var et tilstrækkeligt datagrundlag. Det var der på det tidspunkt kun to steder i verden; Danmark og Singapore, fortæller Peter B. Lange.
Selvom vi altså er førende på den digitale front, er det langt fra ensbetydende med, at Danmark skal holde igen med investeringer i de nyeste teknologiske løsninger.
– Det, der kan ske for et land, der har været meget tidligt ude, er, at de på et tidspunkt har fået dækket deres behov. Og så kan der godt gå et stykke tid før de igen investerer i ny teknologi, siger Peter B. Lange.
I Kina har man stået med så massive forureningsproblemer og befolkningstilvækst i de store byer, at kineserne var nødt til at gøre noget. Og det har betydet, at kineserne – fra noget nær et nulpunkt – har investeret i den nyeste og bedste teknologi. Kina er derfor kommet foran Danmark, fordi man er startet fra scratch, som Peter B. Lange beskriver det.
– Derfor er der hele tiden en risiko for, at et land som Danmark falder tilbage, fordi lige nu er vi meget godt kørende.
Det gælder blandt andet vores trafikløsninger, hvor vi pt. mest gør brug af ”lappeløsninger”, ifølge IBM-chefen.
– Vi har været tøvende overfor at bringe teknologien ind trafikken. Her er vi ikke så langt fremme i skoene, som vi er på andre områder, konstaterer han.
IBM Danmark beskæftiger omkring 1.800 medarbejdere og har en årlig omsætning på cirka 5 milliarder danske kroner heraf en eksport på over 1 milliard danske kroner blandt andet hidrørende fra forskning og udvikling i Danmark. Deres investeringer i forskning og udvikling gøres ikke nærmere op, idet innovation er en helt grundlæggende del af IBM og derfor ikke betragtes som noget særskilt, oplyser Peter B. Lange.
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.