Et kunstigt intelligent kundeservicesystem, som lynhurtigt forstår og kan svare på komplicerede henvendelse fra kunder. Og ny software, som kan gøre vindenergi fra havvindmøller endnu mere konkurrencedygtig.
Det er nogle af de nyskabende løsninger, som spotlyset var rettet mod, da Innovationsfonden uddelte fondens årlige forskningspriser og derved hyldede enestående dansk forskning og innovation.
– Det betyder virkelig meget, at vi synliggør den forskning, der betyder noget for Danmark. Den forskning, Innovationsfonden støtter, er den forskning, der simpelthen gør en forskel for Danmark og for borgerne i hverdagen, siger fondens direktør Peter Høngaard Andersen.
Det er tredje år i træk, at Innovationsfonden hylder banebrydende forskning med uddelingen af fondens tre priser; Grand Solutions Prisen, Innovatør Prisen og Erhvervsforsker Prisen.
Hovedprisen, Grand Solutions Prisen, går i år til tre forskere fra Københavns Universitet, som også står bag startup-virksomheden SupWiz. Stephen Alstrup, Søren Dahlgaard og Mathis Bæk Tejs Knudsen modtager prisen som en anerkendelse af deres udvikling af et kunstigt intelligens kundeservice-system i verdensklasse.

Årets prisvindere. Foto: Maiken Kestner
Systemet kan både gå i dialog med kunden, besvare komplicerede forespørgsler og omstille til den rette medarbejder lynhurtigt og med stor præcision. Løsningen bliver i dag brugt af tusindvis af supportere, der hjælper millioner af brugere over hele verden.
– Den store forskningsmæssige udfordring har handlet om at lære systemet at forstå hele sætninger formuleret i naturligt sprog i stedet for blot nøgleord, fortæller Mathias Bæk Tejs Knudsen, ph.d. i algoritmik fra Datalogisk Institut, Københavns Universitet.
Prisvinderne modtager samlet 1 mio. kroner til forskningsaktiviteter inden for deres felt, samt en personlig hæderspris på 200.000 kroner.
Fra spray-skum til hestefoder
Under dagens prisoverrækkelse lagde Peter Høngaard Andersen ikke skjul på, at årets prismodtagere alle modtager en velfortjent hyldest, idet de har bevist, at deres forskning skaber værdi for samfundet.
– Årets prisvindere er med deres innovative idéer og inspirerende forskning med til at ændre vores samfund og den måde, vi lever på. Med viden, mod og engagement har de skabt stærke resultater, som har værdi for borgere, virksomheder og hele vores samfund – og som i sidste ende er med til at sætte Danmark på verdenskortet. Den fantastiske indsats hylder vi i dag, siger Peter Høngaard Andersen.
Innovatør Prisen går i år til to forskere, der er ansat hos medicinalvirksomheden LEO Pharma, og som har været med til at opfinde en innovativ spray-skum til behandling af den kroniske hudsygdom, psoriasis, som 165.000 danskere lever med i dag.
Forskerne, Marianne Lind og Karsten Petersson, har udviklet den såkaldte spray-skum, som er nemmere at påføre end traditionelle produkter som salver og cremer. Forskerne har dermed bidraget til at skabe en nemmere hverdag for patienter med psoriasis, og for dét modtager de hver 100.000 kroner.
Den tredje og sidste af Innovationsfondens priser er Erhvervsforsker Priserne, som er en personlig hæderspris på 50.000 kroner, der går til tre forskere.
Den ene er Martina Fischetti, der har udviklet komplicerede matematiske modeller til at udregne den bedste placering af vindmøller i havvindmølleparker. Tidligere tog det flere uger for ingeniører hos virksomheden Vattenfall at beregne den bedste placering af møllerne i en ny havvindmøllepark. Det klarer Martina Fischettis software nu på omkring en dag – og langt mere præcist end tidligere.
Frederikke Lindenberg har på baggrund af solid forskning skabt et nyt fodertilskud til føl, som sikrer en god bakteriesammensætning i tarmen helt fra starten af livet. Samtidig har hun givet medarbejderne hos fodervirksomheden Brogaarden, hvor hun er ansat, et markant vidensboost.
Jesper Asmussen, den sidste modtager af Erhvervsforsker Prisen, har gennem sin forskning afdækket skjulte omkostninger i Vestas’ globale forsyningskæder. Forskningen har klædt Vestas på til at træffe bedre beslutninger om både outsourcing og hjemtagning af produktion – og dermed sparet virksomheden tid og ressourcer.
Forskning med formål
Innovationsfondens overordnede formål er at fremme vækst og beskæftigelse og løse samfundsudfordringer. Med fondens priser ønsker fonden at fremhæve og synliggøre den excellente, samfunds- og erhvervsrettede forskning og innovation, som skaber markant værdi og nye løsninger.
– Innovationsfonden investerer ikke i forskning, men i forskning med formål. Det er den type forskning, som i de officielle papirer, kaldes strategisk forskning. Det er I prismodtagere et symbol på, pointerede direktør Peter Høngaard Andersen.
Årets prisoverrækkelse fandt sted fredag den 1. februar på The Plant i København, hvor uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) overrakte priserne til vinderne.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.