Den aktuelle coronakrisen giver nogle nye, men store udfordringer for Danmark.
Dem vil Innovationsfonden forsøge at afhjælpe, og derfor afsætter fonden nu en ekstraordinær pulje på 50 mio. kroner. Pengene skal gå til projekter med fokus på “forsknings- og innovationsløsninger, der kan reducere skadevirkningerne af pandemien for befolkningen, sundhedsvæsenet, erhvervslivet og samfundsøkonomien”, lyder det i en pressemeddelelse fra fonden:
– Coronapandemien breder sig hastigt i både Danmark og resten af verden. Derfor er der behov for hurtige forsknings- og innovationsløsninger fra vores dygtige forskere og innovative virksomheder, som kan gavne patienter, sundhedsvæsnet, vores erhvervsliv og samfundsøkonomi som helhed, siger Anne-Marie Levy Rasmussen, direktør for Innovationsfonden:
– Derfor opfordrer vi nu alle forskere og virksomheder, der sidder med relevante initiativer til kampen mod corona-pandemien, til at skrive en lynansøgning til Innovationsfonden, så vi hurtigt og smidigt kan få sat gang i de projekter, der kan bidrage, tilføjer hun.
Ansøgere kan for eksempel være sundhedsprojekter, der kan sikre bedre diagnosticering, håndtering og/eller behandling af Covid-19-patienter. Det kan også være humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter, der kan bidrage med værdifuld viden relateret til eksempelvis adfærd, incitamenter, regulering og markedsforhold for at afhjælpe virkningen af COVID-19 i Danmark.
Hurtig bedømmelse og kort tidshorisont
De 50 mio. kr. afsættes i et ekstraordinært Grand Solutions-opslag, der indebærer to snarlige ansøgningsfrister og en kort og hurtig bedømmelsesproces.
Det er derfor også afgørende for fonden, at projekterne hurtigt skal kunne sættes i gang og potentielt kunne give en væsentlig effekt nationalt eller globalt inden for en kort tidshorisont.
Projekterne, der kan søge om finansiering, skal ikke unødigt fjerne kritiske ressourcer fra det nuværende Covid-19 beredskab, og det vil være en fordel, hvis projektets løsning kan anvendes på andre sygdomsområder og ikke bare i Danmark, men globalt, oplyser fonden.
Det vil derudover også være en styrke, hvis projektet, ud over at kunne reducere skadevirkninger efter Covid-19, også kan tilbyde et generelt beredskab til næste gang, en global epidemi rammer Danmark.
Novo Nordisk Fonden har tidligere meldt sig på banen, også med 50 mio. kroner til projekter, der dykker ned i de sundhedsmæssige konsekvenser af corona-epidemien og sygdommen Covid-19.
Det giver en vis sandsynlighed for overlap mellem de to fonde af potentielle projekter.
Innovationsfonden henviser derfor ansøgere “med rene forskningsprojekter”, altså projekter uden markedsorienterede partnerskaber, til Novo Nordisk Fonden. På samme vis henviser Novo Nordisk Fonden projekter med virksomhedspartnere eller som er mere markedsnære til Innovationsfonden, oplyser sidstnævnte.
Læs også: Sådan støtter private fonde corona-forskning.
Formålet er at sikre en hurtig behandling af ansøgningerne for begge parter.
Lovgivning og krav skal overholdes
Alle projekter skal overholde gældende lovgivning, herunder i projektet opnå lovpligtige godkendelser.
For eksempel skal sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter godkendes af en videnskabsetisk komité, og kliniske forsøg med lægemidler på mennesker og klinisk afprøvning af medicinsk udstyr skal desuden godkendes af Lægemiddelstyrelsen.
Desuden skal brug af sundhedsdata til forskning godkendes af den dataansvarlige myndighed, ligesom brug af patientjournaloplysninger til forskning skal godkendes af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Ansøgningsfristen er i første omgang den 3. april, og i anden runde den 14. april 2020 kl. 12.00.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























