Danmarks Innovationsfond har for tiden travlt med at hastebehandle ansøgninger om penge til forsknings- og innovationsprojekter, der er målrettet kampen mod covid-19.
Fonden skal i alt uddeler 90 mio. kroner efter at regeringen og Folketingets partier har afsat flere penge til den ekstraordinære hasteindsats – blandt andet særligt målrettet små og mellemstore virksomheder.
– Der er en enorm iderigdom ude i virksomhederne, som vi skal sørge for at bringe i spil. Derfor glæder det mig, at så mange forskere og virksomheder vil arbejde sammen om at udvikle løsninger til eksempelvis bedre behandlingsmetoder, medicinsk udstyr eller nye teknologier, som kan hjælpe Danmarks bedst muligt gennem corona-epidemien, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
– Jeg er meget tilfreds med, at Innovationsfonden har været med til at sørge for, at forsknings- og innovationsprojekterne hurtigt kan komme i gang med at finde løsninger, som kan bruges i hele samfundet i kampen mod coronavirus.
Over 200 ansøgninger
Innovationsfonden har over de seneste uger modtaget mere end 200 ansøgninger fra virksomheder og forskere med projekter, der hurtigt kan komme både covid-19-patienter, sundhedsvæsenet, danske virksomheder og dansk økonomi til gavn.
– Vi ser rigtig mange projekter med meget høj kvalitet, som har potentiale til at gøre hurtig og stor gavn for samfundet – både nationalt og globalt. Derfor er det meget glædeligt, at Innovationsfonden nu med de ekstra midler fra regeringen kan sætte gang i endnu flere vigtige forsknings- og innovationsprojekter, der kan afhjælpe de nuværende udfordringer med covid-19, siger direktør i Innovationsfonden, Anne-Marie Levy Rasmussen.
Den første ansøgningsrunde er allerede blevet hastebehandlet – og de første projekter har fået tilsagn om finansiering, oplyser fonden.
De projekterne og løsningerne, som forskere og virksomheder søger om finansiering til, dækker blandt andet hurtigere diagnostik, bedre behandling med blandt andet kendte præparater, epidemikontrol, ny teknologi til desinfektion, kunstig intelligent analyse af røntgenbilleder af lungepatienter, effektiv adfærdsændring vha. nudging samt meget andet.
Mange af de ansøgte projekter har deltagelse af hospitaler og universiteter, og langt over halvdelen af de indsendte projektforslag har fokus på konkrete løsninger fra små og mellemstore virksomheder fra hele Danmark.
Ud over de 90 mio. kr. til den ekstraordinære hasteindsats vil det fortsat være muligt for forskere, iværksættere og virksomheder at søge penge fra Innovationsfonden til både covid-19-relaterede projekter og andre innovative projekter.
Læs også: Innovationsfonden klar med hastepulje til corona-forskning.
350 mio. til smv’er og iværksættere
Regeringen har sammen med de øvrige partier i Folketinget for nylig afsat yderligere 350 mio. kroner til Innovationsfonden.
Pengene er målrettet små og mellemstore virksomheder og iværksættere, og pengene kan søges via fondens Innobooster-ordning.
– Der er en kæmpe iderigdom i danske små og mellemstore virksomheder. Det må for alt i verden ikke gå tabt som følge af corona-krisen, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen:
– Vi har brug for innovation blandt andet til vores grønne omstilling. Derfor er jeg meget tilfreds med, at Innobooster-ordningen får et helt ekstraordinært og markant løft. Det er afgørende, at vi støtter udviklingen af nye produkter og services gennem forskellige innovationsprojekter,
Det markante løft til Innobooster-ordning er en del af den politiske aftale om at udvide de økonomiske hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder.
De 350 mio. skal være med til at sikre innovation og udvikling i virksomhederne, så de kan øge deres konkurrenceevne og skabe vækst.
I 2019 ydede Innobooster tilskud til 491 projekter ud af i alt 2.189 ansøgninger. Det samlede investerede beløb gennem Innobooster udgjorde 262,5 millioner kroner i 2019.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























