Den aktuelle coronakrisen giver nogle nye, men store udfordringer for Danmark.
Dem vil Innovationsfonden forsøge at afhjælpe, og derfor afsætter fonden nu en ekstraordinær pulje på 50 mio. kroner. Pengene skal gå til projekter med fokus på “forsknings- og innovationsløsninger, der kan reducere skadevirkningerne af pandemien for befolkningen, sundhedsvæsenet, erhvervslivet og samfundsøkonomien”, lyder det i en pressemeddelelse fra fonden:
– Coronapandemien breder sig hastigt i både Danmark og resten af verden. Derfor er der behov for hurtige forsknings- og innovationsløsninger fra vores dygtige forskere og innovative virksomheder, som kan gavne patienter, sundhedsvæsnet, vores erhvervsliv og samfundsøkonomi som helhed, siger Anne-Marie Levy Rasmussen, direktør for Innovationsfonden:
– Derfor opfordrer vi nu alle forskere og virksomheder, der sidder med relevante initiativer til kampen mod corona-pandemien, til at skrive en lynansøgning til Innovationsfonden, så vi hurtigt og smidigt kan få sat gang i de projekter, der kan bidrage, tilføjer hun.
Ansøgere kan for eksempel være sundhedsprojekter, der kan sikre bedre diagnosticering, håndtering og/eller behandling af Covid-19-patienter. Det kan også være humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter, der kan bidrage med værdifuld viden relateret til eksempelvis adfærd, incitamenter, regulering og markedsforhold for at afhjælpe virkningen af COVID-19 i Danmark.
Hurtig bedømmelse og kort tidshorisont
De 50 mio. kr. afsættes i et ekstraordinært Grand Solutions-opslag, der indebærer to snarlige ansøgningsfrister og en kort og hurtig bedømmelsesproces.
Det er derfor også afgørende for fonden, at projekterne hurtigt skal kunne sættes i gang og potentielt kunne give en væsentlig effekt nationalt eller globalt inden for en kort tidshorisont.
Projekterne, der kan søge om finansiering, skal ikke unødigt fjerne kritiske ressourcer fra det nuværende Covid-19 beredskab, og det vil være en fordel, hvis projektets løsning kan anvendes på andre sygdomsområder og ikke bare i Danmark, men globalt, oplyser fonden.
Det vil derudover også være en styrke, hvis projektet, ud over at kunne reducere skadevirkninger efter Covid-19, også kan tilbyde et generelt beredskab til næste gang, en global epidemi rammer Danmark.
Novo Nordisk Fonden har tidligere meldt sig på banen, også med 50 mio. kroner til projekter, der dykker ned i de sundhedsmæssige konsekvenser af corona-epidemien og sygdommen Covid-19.
Det giver en vis sandsynlighed for overlap mellem de to fonde af potentielle projekter.
Innovationsfonden henviser derfor ansøgere “med rene forskningsprojekter”, altså projekter uden markedsorienterede partnerskaber, til Novo Nordisk Fonden. På samme vis henviser Novo Nordisk Fonden projekter med virksomhedspartnere eller som er mere markedsnære til Innovationsfonden, oplyser sidstnævnte.
Læs også: Sådan støtter private fonde corona-forskning.
Formålet er at sikre en hurtig behandling af ansøgningerne for begge parter.
Lovgivning og krav skal overholdes
Alle projekter skal overholde gældende lovgivning, herunder i projektet opnå lovpligtige godkendelser.
For eksempel skal sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter godkendes af en videnskabsetisk komité, og kliniske forsøg med lægemidler på mennesker og klinisk afprøvning af medicinsk udstyr skal desuden godkendes af Lægemiddelstyrelsen.
Desuden skal brug af sundhedsdata til forskning godkendes af den dataansvarlige myndighed, ligesom brug af patientjournaloplysninger til forskning skal godkendes af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Ansøgningsfristen er i første omgang den 3. april, og i anden runde den 14. april 2020 kl. 12.00.
Forsiden lige nu:
Prisvinder bruger mange timer på SoMe: -Jeg tror stadig, at jeg bruger for meget tid på at forske
FORSKNINGSFORMIDLING. Årets vinder af Forskningskommunikationsprisen, Anton Pottegård, mener ikke af formidling er noget, der kommer efter forskningen. Tværtimod gør mødet med patienter, pårørende og offentligheden gøre forskningen både bedre, mere relevant og med større gennemslagskraft.
Løbet er kørt for de danske universiteter. To garvede forskere vil redde dansk forskning med et nyt
DEBAT. De danske universiteter i dag er kommet så langt væk fra deres oprindelige formål, at løsningen ikke nødvendigvis er endnu en reform. Danmark bør i stedet oprette et helt nyt universitet med forskningsfrihed som eneste styrende princip, lyder det.
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























