Den aktuelle coronakrisen giver nogle nye, men store udfordringer for Danmark.
Dem vil Innovationsfonden forsøge at afhjælpe, og derfor afsætter fonden nu en ekstraordinær pulje på 50 mio. kroner. Pengene skal gå til projekter med fokus på “forsknings- og innovationsløsninger, der kan reducere skadevirkningerne af pandemien for befolkningen, sundhedsvæsenet, erhvervslivet og samfundsøkonomien”, lyder det i en pressemeddelelse fra fonden:
– Coronapandemien breder sig hastigt i både Danmark og resten af verden. Derfor er der behov for hurtige forsknings- og innovationsløsninger fra vores dygtige forskere og innovative virksomheder, som kan gavne patienter, sundhedsvæsnet, vores erhvervsliv og samfundsøkonomi som helhed, siger Anne-Marie Levy Rasmussen, direktør for Innovationsfonden:
– Derfor opfordrer vi nu alle forskere og virksomheder, der sidder med relevante initiativer til kampen mod corona-pandemien, til at skrive en lynansøgning til Innovationsfonden, så vi hurtigt og smidigt kan få sat gang i de projekter, der kan bidrage, tilføjer hun.
Ansøgere kan for eksempel være sundhedsprojekter, der kan sikre bedre diagnosticering, håndtering og/eller behandling af Covid-19-patienter. Det kan også være humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter, der kan bidrage med værdifuld viden relateret til eksempelvis adfærd, incitamenter, regulering og markedsforhold for at afhjælpe virkningen af COVID-19 i Danmark.
Hurtig bedømmelse og kort tidshorisont
De 50 mio. kr. afsættes i et ekstraordinært Grand Solutions-opslag, der indebærer to snarlige ansøgningsfrister og en kort og hurtig bedømmelsesproces.
Det er derfor også afgørende for fonden, at projekterne hurtigt skal kunne sættes i gang og potentielt kunne give en væsentlig effekt nationalt eller globalt inden for en kort tidshorisont.
Projekterne, der kan søge om finansiering, skal ikke unødigt fjerne kritiske ressourcer fra det nuværende Covid-19 beredskab, og det vil være en fordel, hvis projektets løsning kan anvendes på andre sygdomsområder og ikke bare i Danmark, men globalt, oplyser fonden.
Det vil derudover også være en styrke, hvis projektet, ud over at kunne reducere skadevirkninger efter Covid-19, også kan tilbyde et generelt beredskab til næste gang, en global epidemi rammer Danmark.
Novo Nordisk Fonden har tidligere meldt sig på banen, også med 50 mio. kroner til projekter, der dykker ned i de sundhedsmæssige konsekvenser af corona-epidemien og sygdommen Covid-19.
Det giver en vis sandsynlighed for overlap mellem de to fonde af potentielle projekter.
Innovationsfonden henviser derfor ansøgere “med rene forskningsprojekter”, altså projekter uden markedsorienterede partnerskaber, til Novo Nordisk Fonden. På samme vis henviser Novo Nordisk Fonden projekter med virksomhedspartnere eller som er mere markedsnære til Innovationsfonden, oplyser sidstnævnte.
Læs også: Sådan støtter private fonde corona-forskning.
Formålet er at sikre en hurtig behandling af ansøgningerne for begge parter.
Lovgivning og krav skal overholdes
Alle projekter skal overholde gældende lovgivning, herunder i projektet opnå lovpligtige godkendelser.
For eksempel skal sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter godkendes af en videnskabsetisk komité, og kliniske forsøg med lægemidler på mennesker og klinisk afprøvning af medicinsk udstyr skal desuden godkendes af Lægemiddelstyrelsen.
Desuden skal brug af sundhedsdata til forskning godkendes af den dataansvarlige myndighed, ligesom brug af patientjournaloplysninger til forskning skal godkendes af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Ansøgningsfristen er i første omgang den 3. april, og i anden runde den 14. april 2020 kl. 12.00.
Forsiden lige nu:
Lone Simonsen: – I Ljubljana gik jeg ud efter en øl og kom hjem med adgangsbilletten til min globale forskerkarriere
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. I 1986 var epidemilog Lone Simonsen i den slovenske hovedstad Ljubljana. En aften gik hun på jagt efter en øl, hvor hun mødte hun en amerikansk professor, der blev en mentor, livslang ven og adgangsbilletten til en global forskerkarriere.
Forskningsreserven vokser og vokser: Ny debatserie spørger, hvad vi bør stille op med den?
DEBAT. Med 4,2 milliarder i forskningsreserven i 2024 er andelen af forskningsmidler, der uddeles politisk, vokset markant i størrelse de senere år. Det kalder på samtaler om, hvordan pengene bruges, mener tænketanken DEA, der står bag en ny analyse, som danner grundlag for en kommende debatserie.
Ét universitet tegnede sig for 3/4 af Novo Nordisk Fondens uddelinger i 2023
FONDE. Tre af verdens største forskningsfinansierende fonde indenfor global sundhed – heriblandt Novo Nordisk Fonden – har slået pjalterne sammen i nyt partnerskab. Et amerikansk forskningsmedie har i den forbindelse gransket de tre fondes uddelinger, hvor KU distancerer samtlige universiteter med længder.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.