Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

International topforsker får 50 mio. kr. til at etablere sig på Aarhus Universitet

Professor Fulvio Reggiori får et Laureate Grant fra Novo Nordisk Fonden til at starte sit eget forskningslaboratorium på Institut for Biomedicin.

AIAS

Professor Fulvio Reggiori får et Laureate Grant fra Novo Nordisk Fonden til at starte sit eget forskningslaboratorium på Institut for Biomedicin. Målet er at besvare vigtige spørgsmål inden for autofagi i håb om at bekæmpe sygdomme som kræft og neurodegenerative lidelser som Parkinsons og Huntingtons.

Den internationalt anerkendte biomediciner Fulvio Reggiori bringer sin ekspertise inden for autofagi, dvs. den proces, hvorved celler nedbryder og genbruger deres komponenter, til Danmark, når han den 1. juni 2022 starter som fellow på AIAS. Han etablerer samtidig sit nye forskningslaboratorium, Reggiori Lab, på Institut for Biomedicin.

Fulvio Reggiori og hans forskerteam vil styrke forskningen i autofagi inden for særligt tre områder: mekanisme og regulering, infektion og immunitet og neurodegeneration. Det gør de bl.a. ved hjælp af banebrydende cellebiologiske, biokemiske og molekylærbiologiske tilgange og ved at samarbejde med Fulvio Reggioris omfattende internationale netværk.

En del af hans virke bliver at være fellow på AIAS.

Her på Science Report har vi tidligere beskrevet hvordan AIAS er lykkedes med at hente store bevillinger ved at sætte forskerne fri i jagten på det tværmedielle.

Da Aarhus Universitet tilbage i 2013 søsatte AIAS, Aarhus Institute of Advanced Studier, blev det mødt med en del skepsis.

Her skulle forskerne nemlig sættes fri og have lov til at forske i det de selv synes er aller mest interessant uden snærende krav fra ledelsen.

Men allerede i 2018 blev skepsisen gjort til skamme.

En international evaluering viste, at det nye institut var kommet godt fra start, har skabt betydelige resultater på den internationale scene og opnået en position som anerkendt spiller på den internationale forskningscene.

AIAS er det første institut af sin art i Danmark og er etableret med det formål at fremme forskning på højeste niveau gennem frie opslag over hele verden og inden for alle discipliner.

Der forskes i vidt forskellige emner. Flere forskere tager samfundsmæssige udfordringer op, fx ser de på, hvordan vi på bæredygtig vis forvalter og bevarer vores ferskvandsressourcer eller på, hvordan klimaforandringer ændrer biodiversiteten, og hvilke konsekvenser dette har.

Da vi her på Science Report tilbage i 2017 besøgte instituttet, fortalte professor og direktør for AIAS, Morten Kyndrup, at der ikke er krav om, at forskerne skal publicere et vist antal artikler om året. De er heller ikke forpligtede til at undervise studerende eller jagte eksterne fondsmidler. De skal ganske enkelt bare forske:

– Eneste krav er, at forskerne deltager i en fælles frokost hver mandag og det efterfølgende, foredrag, hvor en AIAS-forsker fremlægger sin forskning for alle de andre. Deres forskning styrer de fuldstændig selv. Men de skal selvfølgelig opholde sig her på stedet.

Allerede tilbage i 2017, så det ud til at give økonomisk pote.

Bare et år efter opstarten i 2013 modtog AIAS 46 mio. kr. fra EU’s Marie Skłodowska-Curie-fond, og i 2017 tikkede yderligere 38 mio. kr. ind på bidragskontoen fra samme sted, fordelt over de næste fem år. Dermed skaffer instituttet ekstern finansiering af over en tredjedel af sine samlede udgifter fra 2013-22.

AARHUS INSTITUT HAR SAT FORSKERE FRI OG SKOVLER EU-PENGE IND

Og i 2018 evaluerede et internationalt ekspertpanel instituttet, bla. med ordene:

“Ekspertpanelet ser klare indikationer på, at det er lykkedes AIAS at skabe grobund for banebrydende ideer og opdagelser.”

Og

“Ekspertpanelet finder AIAS’ samlede resultater meget imponerende. Inden for relativt kort tid har AIAS skabt både betydningsfulde resultater og opmærksomhed om AIAS på den internationale scene.”

Allerede sidste år, kunne AIAS fortælle om stor søgning af topforskere fra hele verden til sine fellow opslag. Det har evalueringspanelet også lagt mærke til

”Det er lykkedes AIAS at tiltrække højtkvalificerede forskere. Sidenhen har nogle af forskerne haft succes med at opnå prestigefulde forskningsbevillinger, og det er endnu et vidnesbyrd om AIAS-forskernes høje forskningskvalitet,” hedder det i evalueringen.

På AIAS vækker den fine evaluering stor glæde hos direktør Morten Kyndrup:

–  AIAS er en nyskabelse på Aarhus Universitet, og der var stor skepsis mange steder i begyndelsen. Det er en stor glæde, at man efter så kort tid vurderer os til international topklasse. Det er selvfølgelig rart for staben og for mig selv, siger han.

Han lægger vægt på at Aarhus Universitet belønnes for strategien:

– Men det er først og fremmest positivt for Aarhus Universitet, der med dette dristige initiativ er gået i gang med noget helt nyt på en måde, som også internationalt har givet megen omtale og har aftvunget stor respekt. Nu har vi så
yderligere fået et uvurderligt, uafhængigt kvalitetsstempel, siger han.

Rapporten peger også på fremtidige forbedringsmuligheder, bl.a. foreslår den at AIAS med fordel kan se på sin styringsstruktur, sin langsigtede finansiering og på sikring af kontinuitet og fortsat kvalitet i ledelsen.

Den internationale evaluering af AIAS var iværksat af Aarhus Universitet, og evalueringspanelet er nedsat af rektor Brian Bech Nielsen.

Panelet bestod af fire højtrangerende internationale forskningskapaciteter:

Professor Dr. Wilhelm Krull, leder af VolkswagenStiftung (formand for panelet)
Professor Diana Hicks fra School of Public Policy ved Georgia Institute of Technology, USA
Professor emeritus Peter Goddard, tidligere mangeårig direktør på Institute of Advanced Studies på Princeton, USA
Professor Michal Linial, direktør for Israel Institute of Advanced Studies, The Hebrew University of Jerusalem, Israel.

Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.