Connie Hedegaard, som blandt andet er formand for den grønne tænketank Concito og tidligere konservativ miljøminister og siden klima- og forsyningsminister samt EU-kommissær for klima, har fået endnu en bestyrelsespost med en grøn mission.
Hun er blevet næstformand for et nyt Mærsk-finansieret forskningscenter, som skal fremme CO2-neutral skibsfart. I dag står shippingbranchen for cirka tre procent af verdens CO2-udledning.
Såvel Mærsk som DFDS har forpligtet sig til at være CO2-neutrale i 2050, hvilket gør virksomhederne mere ambitiøse end den Internationale Søfarstsorganisation (IMO), som generelt er mere fodslæbende, når det gælder såvel ambitioner som konkret klimaregulering af branchen.
Men er det en god eller snarere lidt bekymrende udvikling, at private virksomheder går foran internationale organisationer og laver et “privat” forskningsinitiativ?
Ja, lyder det korte svar fra Connie Hedegaard, som uddyber:
– Eftersom IMO har en tendens til på klimaområdet kun at kunne tage ret små skridt, fordi alle medlemslande helst skal være enige, synes jeg, det er super godt, at en stor aktør tager et selvstændigt initiativ, siger hun i en skriftlig kommentar og tilføjer:
– Oven i købet et initiativ som ikke kun skal komme Maersk selv til gode, da det jo handler om at speede op i forhold til tilvejebringelsen af viden. Hvis omstillingen skal lykkes, inden for den tidsramme vi har, er engagement og investeringer også fra private aktører og virksomheder helt afgørende. Derfor synes jeg, at Maersks initiativ er vældig godt og et stærkt signal, der forhåbentlig også kan inspirere andre. Og derfor har jeg sagt ja til at indtræde i bestyrelse
Læs også: Connie Hedegaard i spidsen for ny EU-forskningsmission.
400 mio. fra Mærsk-fonden
Selvom det nye center er uafhængigt, har det fået et solidt aftryk fra Esplanaden med det formelle navn Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping. Det er desuden en donation på 400 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden, som har gjort centret muligt.
Formand for bestyrelsen, som netop er nedsat, er Søren Skou, CEO for A.P. Møller – Mærsk. Ud over dem består bestyrelsen af Claus V. Hemmingsen, som er bestyrelsesmedlem i DFDS og Mærsk Drilling (The Drilling Company of 1972), Asgeir J. Sørensen, professor ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet og Guy Platten, generalsekretær for International Chamber of Shipping (ICS).
Første opgave for bestyrelsen er at sætte en langsigtet strategisk retning for forskningscentret og definere dets aktiviteter og projekter med henblik på at skabe en CO2-fri global shipping industri.
– For at realisere vores langsigtede ambition om at dekarbonisere global shipping, må en lang række industri-stakeholdere mødes for at samarbejde, siger Søren Skou i en pressemeddelelse.
Det er bestyrelsen også et eksempel på med medlemmernes forskellige kompetencer, tilføjer han.
– Som en uafhængig organisation, er vi godt positioneret til at tage udfordringen op i forhold til at facilitere dette vitale skifte i global handel, siger han endvidere.
Forskningscentret skal i alt beskæftige 100 forskere, hvor en tredjedel kommer fra selskaberne bag, mens resten vil blive rekrutteret eksternt.
En af deres hovedopgaver er at finde grønne typer brændstof. Mærsk udelukkede for nylig, at grøn brint på nuværende tidspunkt ser ud til at være en del af løsningen, selvom virksomheden er en del af erhvervskonsortiet bag en brintfabrik i København. Brint kan dog fortsat bruges til at lave metanol og ammoniak, hvilket man ifølge Energiwatch.dk tror mere på i Mærsk.
Mærsk Mc-Kinney Møller Centret for Zero Carbon Shipping er lavet som en not-for-profit organisation. Ud over Mærsk er centret grundlagt af American Bureau of Shipping, A.P. Cargill, MAN Energy Solutions, Mitsubishi Heavy Industries, NYK Line and Siemens Energy. Yderligere partnere vil blive annonceret i de kommende måneder, lyder det i pressemeddelelsen.
Forsiden lige nu:
Historisk forskningsaftale svigter på afgørende områder
DEBAT. Den nye forskningsaftale giver stabilitet, men svigter de grønne teknologier, hvor Danmark har styrkeposition, mener Lea Bigom Wichmand fra Green Power Denmark.
Hanne Leth Andersen valgte en usædvanlig snæver forskningsvej. Den førte helt ind på rektorkontoret
MIT STOLTESTE ØJEBLIK. Som førstegenerationsakademiker har Hanne Leth Andersen altid følt, at det hun lavede skulle være brugbart. Og da hun opdagede, hvordan franskundervisning svigtede eleverne, gjorde hun det til sit livs arbejde at gøre undervisning anvendelig.
Ny undersøgelse: Mental mistrivsel og medicinforbrug vokser under ph.d.’en
ARBEJDSMILJØ. En svensk undersøgelse viser, hvordan at forbruget af medicin mod angst og depression stiger markant undervejs i forløbet. Ifølge forsker peger tallene på, at arbejdsvilkårene sætter sig direkte i de unges mentale helbred.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























