Udbredelsen af såkaldt Personlig Medicin får fra 2019 et økonomisk løft. Det sker, efter Novo Nordisk Fondens bestyrelse har nikket ja til at donere godt en mia. kr. til Det Nationale Genom Center over de næste 4,5 år.
Pengene går til etablering og drift af det nye center, der fokuserer på analyse og kortlægning af gener – alt sammen for at opnå en mere målrettet patientbehandling.
– Novo Nordisk Fonden har valgt at støtte det Nationale Genom Center for at skabe mulighed for bedre og mere målrettede behandlingstilbud på en lang række sygdomsområder til gavn for den enkelte patient, siger Lars Rebien Sørensen. Han er formand i Novo Nordisk Fonden, der årligt donerer et stadigt større milliardbeløb til forskning, behandling og uddannelse.
Individuel arvemasse er nøglen til behandling
Information om den enkeltes arvemasse er en vigtig brik i udviklingen af Personlig Medicin – en behandlingsform, hvor man gennem genetisk information kan tilpasse behandlingen til hver enkelt patient.
Med de seneste års teknologiske fremskridt er der kommet nye muligheder for kortlægning og analyse af vores gener. Og den udvikling har stort potentiale for bedre behandling ved en lang række sygdomme.
Ifølge Lars Rebien Sørensen er det den kortlægning, der skal sættes ekstra skub i:
– Vi har en unik chance nu for at sætte tempo på anvendelsen af den nye viden om vores gener til at hjælpe læger med at bekæmpe sygdomme og redde menneskeliv, siger han.
Inden for kræft- og hjertesygdomme er der allerede gode erfaringer, men også behandlingen af eksempelvis psykiske sygdomme og en række sjældne sygdomme vil få gavn af tilpasset behandling.
Samtidigt kan Personlig Medicin bl.a. betyde mere præcise diagnoser, bedre forebyggelse og færre bivirkninger som følge af uvirksomme behandlinger.
DANSK HJERNEFORSKNING STYRKES MED KVART MILLIARD
Penge til infrastruktur og ensretning
Bevillingen, som fra 2019 uddeles løbende, skal bruges til opbygning og drift af centret samt en ny, national infrastruktur i sundhedsvæsnet; herunder laboratoriefaciliteter i hhv. København og Aarhus.
En del af pengene bruges desuden på et sikkert supercomputeranlæg på Risø, der skal bearbejde de store genetiske datamængder.
Infrastrukturen bliver stillet til rådighed for alle landets hospitaler for at sikre et ensartet tilbud til alle patienter. Derudover udvikles der et nationalt fortolkningsværktøj og forskellige vidensdatabaser, der skal understøtte den lægelige anvendelse i klinikken til gavn for patienten.
– Det Nationale Genom Center skal drive udviklingen af genomisk medicin i Danmark samt sikre en fælles indsats omkring behandling af genetiske oplysninger og sundhedsfagligt samarbejde.
– Der er afsat 100 mio. kr. på Finansloven 2017-2020 alene til arbejdet med Personlig Medicin, som indebærer konkret analyse af generne.
– Centret er en selvstændig organisation under Sundheds- og Ældreministeriet.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























