Udbredelsen af såkaldt Personlig Medicin får fra 2019 et økonomisk løft. Det sker, efter Novo Nordisk Fondens bestyrelse har nikket ja til at donere godt en mia. kr. til Det Nationale Genom Center over de næste 4,5 år.
Pengene går til etablering og drift af det nye center, der fokuserer på analyse og kortlægning af gener – alt sammen for at opnå en mere målrettet patientbehandling.
– Novo Nordisk Fonden har valgt at støtte det Nationale Genom Center for at skabe mulighed for bedre og mere målrettede behandlingstilbud på en lang række sygdomsområder til gavn for den enkelte patient, siger Lars Rebien Sørensen. Han er formand i Novo Nordisk Fonden, der årligt donerer et stadigt større milliardbeløb til forskning, behandling og uddannelse.
Individuel arvemasse er nøglen til behandling
Information om den enkeltes arvemasse er en vigtig brik i udviklingen af Personlig Medicin – en behandlingsform, hvor man gennem genetisk information kan tilpasse behandlingen til hver enkelt patient.
Med de seneste års teknologiske fremskridt er der kommet nye muligheder for kortlægning og analyse af vores gener. Og den udvikling har stort potentiale for bedre behandling ved en lang række sygdomme.
Ifølge Lars Rebien Sørensen er det den kortlægning, der skal sættes ekstra skub i:
– Vi har en unik chance nu for at sætte tempo på anvendelsen af den nye viden om vores gener til at hjælpe læger med at bekæmpe sygdomme og redde menneskeliv, siger han.
Inden for kræft- og hjertesygdomme er der allerede gode erfaringer, men også behandlingen af eksempelvis psykiske sygdomme og en række sjældne sygdomme vil få gavn af tilpasset behandling.
Samtidigt kan Personlig Medicin bl.a. betyde mere præcise diagnoser, bedre forebyggelse og færre bivirkninger som følge af uvirksomme behandlinger.
DANSK HJERNEFORSKNING STYRKES MED KVART MILLIARD
Penge til infrastruktur og ensretning
Bevillingen, som fra 2019 uddeles løbende, skal bruges til opbygning og drift af centret samt en ny, national infrastruktur i sundhedsvæsnet; herunder laboratoriefaciliteter i hhv. København og Aarhus.
En del af pengene bruges desuden på et sikkert supercomputeranlæg på Risø, der skal bearbejde de store genetiske datamængder.
Infrastrukturen bliver stillet til rådighed for alle landets hospitaler for at sikre et ensartet tilbud til alle patienter. Derudover udvikles der et nationalt fortolkningsværktøj og forskellige vidensdatabaser, der skal understøtte den lægelige anvendelse i klinikken til gavn for patienten.
– Det Nationale Genom Center skal drive udviklingen af genomisk medicin i Danmark samt sikre en fælles indsats omkring behandling af genetiske oplysninger og sundhedsfagligt samarbejde.
– Der er afsat 100 mio. kr. på Finansloven 2017-2020 alene til arbejdet med Personlig Medicin, som indebærer konkret analyse af generne.
– Centret er en selvstændig organisation under Sundheds- og Ældreministeriet.
Forsiden lige nu:

Top 40 over verdens mest grønne business-universiteter er fundet
Ifølge seneste analyse fra Corporate Knights er der kommet meget mere fokus på bæredygtighed på verdens business universiteter. Og det viser sig helt ned i læseplanerne.

Stort millionbeløb til forskning i menneskets opfindelse af ’værdi’
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan værdi opstod som koncept for første gang i menneskets historie. Det sker, efter at seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet modtager en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.