Der har helt sikkert været store smil at spore hos en række forskere på universiteterne i går, da der begyndte at rulle mails ind om tildelte Starting Grants-bevillinger fra ERC.
De danske modtagere kommer fra DTU, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet, og de modtager til sammen 13,4 millioner EUR svarende til næsten 100 millioner kroner.
Pengene skal i år blandt andet gå til forskning i lagring af elektricitet fra vedvarende kilder, modgift til slangebid og udviklingen af optiske frekvenskamme.
En af modtagerne af bevillingerne er lektor og arkæolog fra AU Mette Løvschal, der er forsker på projektet ANTHEA – Anthropogenic Heathlands: The Social Organization of Super-Resilient Past Human Ecosystems”. I en pressemeddelelse på AU’s hjemmeside forklarer hun, at baggrunden for bevillingen handler om at gøre os klogere på menneskets forhold til naturen.
– Der findes i dag flere steder i verden store, permanente græsningsarealer, som vi kender det fra Mongoliet og Østafrika, som lige nu forsvinder hurtigere end nogensinde. I Nordeuropa havde vi engang tilsvarende græs- og hedearealer, hvoraf flere blev etableret allerede i Stenalderen. Disse arealer lå kontinuerligt i hede helt frem til det 19. århundrede. Men hvordan var det muligt for hederne at overleve så længe? Der må have eksisteret nogle særlige fællesskaber omkring brugen af hederne, så man var i stand til at opretholde dem gennem mere end 4000 år, fortæller Mette Løvschal.
De andre modtagere er Søren Bredmose Simonsen (DTU), Andreas Laustsen (DTU), Minhao Pu (DTU), Kristian Bernt Karlson (KU), Rasmus Heller (KU) og Laura Vang Rasmussen (KU), Patrick Biller (AU) og Ingvild Bode (SDU)
Om Starting Grants bevillingerne
Bevillingerne er på op til 1,5 mio. EUR. og uddeles årligt til talentfulde, yngre forskere. Alle nationaliteter kan søge bevillingen med det krav, at forskeren har mellem to og syv års forskningserfaring efter færdiggjort Ph.d.
Foruden en række andre kriterier, skal man desuden have udgivet – enten som hovedforfatter eller uden ph.d.-vejleder – mindst én vigtig publikation og kunne demonstrere, at man er en lovende forsker med et CV, der viser, at man er blevet anerkendt for sin forskning.
ERC udvælger modtagerne af bevillingerne ud fra kriterier som opfindsomhed, risikovillighed og ikke mindst banebrydende forskningsideer.
Målet med pengesummen er, at forskerne skal opbygge et forskningsteam sammen med postdocs og ph.d studerende, så de kan skabe forskningsresultater, der er med til at sætte dagsordenen indenfor deres respektive fagområder.
Forsiden lige nu:
Løbet er kørt for de danske universiteter. To garvede forskere vil redde dansk forskning med et nyt
DEBAT. De danske universiteter i dag er kommet så langt væk fra deres oprindelige formål, at løsningen ikke nødvendigvis er endnu en reform. Danmark bør i stedet oprette et helt nyt universitet med forskningsfrihed som eneste styrende princip, lyder det.
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Magtforsker bliver prorektor på SDU
NYT JOB. Professor i statskundskab Anne Skorkjær Binderkrantz bliver ny prorektor på Syddansk Universitet. Hun kommer fra Aarhus Universitet med omfattende erfaring med forskning og strategisk universitetsarbejde.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























