Der har helt sikkert været store smil at spore hos en række forskere på universiteterne i går, da der begyndte at rulle mails ind om tildelte Starting Grants-bevillinger fra ERC.
De danske modtagere kommer fra DTU, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet, og de modtager til sammen 13,4 millioner EUR svarende til næsten 100 millioner kroner.
Pengene skal i år blandt andet gå til forskning i lagring af elektricitet fra vedvarende kilder, modgift til slangebid og udviklingen af optiske frekvenskamme.
En af modtagerne af bevillingerne er lektor og arkæolog fra AU Mette Løvschal, der er forsker på projektet ANTHEA – Anthropogenic Heathlands: The Social Organization of Super-Resilient Past Human Ecosystems”. I en pressemeddelelse på AU’s hjemmeside forklarer hun, at baggrunden for bevillingen handler om at gøre os klogere på menneskets forhold til naturen.
– Der findes i dag flere steder i verden store, permanente græsningsarealer, som vi kender det fra Mongoliet og Østafrika, som lige nu forsvinder hurtigere end nogensinde. I Nordeuropa havde vi engang tilsvarende græs- og hedearealer, hvoraf flere blev etableret allerede i Stenalderen. Disse arealer lå kontinuerligt i hede helt frem til det 19. århundrede. Men hvordan var det muligt for hederne at overleve så længe? Der må have eksisteret nogle særlige fællesskaber omkring brugen af hederne, så man var i stand til at opretholde dem gennem mere end 4000 år, fortæller Mette Løvschal.
De andre modtagere er Søren Bredmose Simonsen (DTU), Andreas Laustsen (DTU), Minhao Pu (DTU), Kristian Bernt Karlson (KU), Rasmus Heller (KU) og Laura Vang Rasmussen (KU), Patrick Biller (AU) og Ingvild Bode (SDU)
Om Starting Grants bevillingerne
Bevillingerne er på op til 1,5 mio. EUR. og uddeles årligt til talentfulde, yngre forskere. Alle nationaliteter kan søge bevillingen med det krav, at forskeren har mellem to og syv års forskningserfaring efter færdiggjort Ph.d.
Foruden en række andre kriterier, skal man desuden have udgivet – enten som hovedforfatter eller uden ph.d.-vejleder – mindst én vigtig publikation og kunne demonstrere, at man er en lovende forsker med et CV, der viser, at man er blevet anerkendt for sin forskning.
ERC udvælger modtagerne af bevillingerne ud fra kriterier som opfindsomhed, risikovillighed og ikke mindst banebrydende forskningsideer.
Målet med pengesummen er, at forskerne skal opbygge et forskningsteam sammen med postdocs og ph.d studerende, så de kan skabe forskningsresultater, der er med til at sætte dagsordenen indenfor deres respektive fagområder.
Forsiden lige nu:

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.

Ny kildeportal skal være Momondo for kvindelige eksperter, talenter og ledere
Kildedatabasen Diverse Eksperter vil give ligestilling et tiltrængt skub i spalterne og i virksomheder. Undervejs knuser initiativet myter.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.