Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Ni yngre forskere får Lundbeckfonden fellowship

Lundbeckfonden har uddelt 10 mio. kroner til ni talentfulde forskere.

Forskningsdirektør i Lundbeckfonden, Jan Egebjerg. Foto: Lundbeckfonden.

Lundbeckfonden har for 14. gang uddelt sine fellowships, som også denne gang går til en række talentfulde, men også veletablerede, yngre forskere. I alt ni forskere får nu mulighed for at etablere deres egen forskningsgruppe med en bevilling på 10 mio. kroner over de næste fem år. 

– Vores fellowship-program handler om at styrke talentet og udvikle yngre forskeres karriere. Projekterne spænder bredt, men har alle potentiale til at ændre vores forståelse af deres felt ret markant, siger Jan Egebjerg, der er forskningsdirektør i Lundbeckfonden.

Han glæder sig især over, at fire ud af de ni fellowships i år ligger inden for neurovidenskaben:

– Hver tredje europæer er ramt af en sygdom i centralnervesystemet, og med en aldrende befolkning vil de menneskelige og økonomiske omkostninger kun stige i fremtiden. Derfor vokser behovet for forskningsbaseret indsigt i hjernens kompleksitet, og på den baggrund er det positivt, at næsten halvdelen af de mest kvalificerede ansøgere til vores fellowship-program i år er indenfor neurovidenskaben, siger han.

Læs også: Lundbeckfonden finansierer ny uddannelse på Københavns Universitet.

De ni fellows er:

 Jannick Prentøe, Københavns Universitet, Department of Immunology and Microbiology
Forskere verden over har forgæves forsøgt at udvikle en vaccine mod HCV (Hepatitis C virus), men proteiner på virussens overflade kan antage en række forskellige former, og det gør det svært at finde ud af, hvordan virussen smitter. Jannick Prentø har arbejdet med HCV gennem en årrække og vil med sit Lundbeckfonden fellowship fokusere yderligere på at få en bedre forståelse af HCV-virussens ekstraordinære evne til at ændre facon, så det på sigt bliver muligt at udvikle en vaccine. 

Bjarni Vilhjalmsson, Aarhus Universitet, Det Nationale Center for Registerforskning
Med anonymiserede sundhedsdata, sociale data og DNA-informationer om 130.000 danskere født i perioden 1980-2005 er iPSYCH-databasen en enestående skatkiste af viden. Bjarni Vilhjalmsson vil over de næste fem år forsøge at udvikle nye analyseværktøjer, som kan håndtere de mange forskellige data på en måde, så man høster maksimale mængder ny viden om psykiatriske sygdomme som skizofreni og depression.

 Sandra Breum Andersen, Københavns Universitet, Biologisk Institut
Med udgangspunkt i bakterien Helicobacter pylori – nok bedst kendt som mavesårsbakterien – vil Sandra Breum Andersen undersøge, hvordan bakterier og mennesker interagerer. Ud over at medvirke til mavesår kan bakterien også spille en rolle i udviklingen af mavekræft. Men samtidig har den vist sig at beskytte mod kræft i spiserøret og mod udvikling af astma og allergi. Hun vil bl.a. teste, om den også kan yde en vis beskyttelse mod malaria og overvægt. 

Joseph Lyons, Aarhus Universitet, Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Fedtstof-transporten i kroppens celler har betydning for en lang række basale biologiske processer – fx blodet koagulering. Når der sker fejl i processen, kan det således have stor betydning og bl.a. føre til ophobning af fejlfoldede proteiner – plak – som ses hos patienter med neurodegenerative lidelser som Alzheimers og Parkinsons. Joseph Lyons skal ved hjælp af kryo-elektronmiskroskopi undersøge, hvordan fedtstof-transporten fungerer helt ned på atomart niveau. 

Andrew Schork, Region Hovedstadens Psykiatri, Institut for Biologisk Psykiatri
Andrew Schork skal undersøge, om man med store mængder sundhedsdata og DNA-baserede analyseværktøjer kan udvikle såkaldte genetiske risikoprofiler, der giver et kvalificeret bud på et menneskes risiko for at udvikle psykisk sygdom. Målet er bedre behandlinger, der er tilpasset den enkelte patient. Men det handler også om forebyggelse. For hvis en risikoprofil kan give viden om, at man rent genetisk har en særlig risiko for at udvikle en bestemt sygdom, så kan der muligvis også være ting, man selv kan gøre for at modvirke, at den bryder ud. 

Paolo Botta, Aarhus Universitet, The Danish Research Institute of Translational Neuroscience (DANDRITE)
Hvilken rolle spiller hjernen – og måske især amygdala – for vores muskelkontrol? Det skal Paolo Botta undersøge ved at kigge på en række netværk af nerveceller i den lille region i hjernens tindingelap. En bedre forståelse af de grundlæggende mekanismer vil være værdifuld i forhold til at forstå og behandle en række komplekse sygdomme, hvor patienternes muskelkontrol svækkes.

David Olagnier, Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
En lang række kræftcelle-linjer er meget modstandsdygtige over for både kemoterapi og strålebehandling, men en ny behandling er i disse år under udvikling. Behandlingen bruger en genmodificeret virus – en såkaldt onkolytisk virus – til at bekæmpe cancerceller, og virussen fungerer som et ’præcisionsmissil’, der trænger ind i og ødelægger cancerceller uden at lave skader på sundt væv. David Olagnier skal med fokus på prostatacancer og lungecancer forske i netop onkolytisk virus-behandling de næste fem år. 

Alexander Rauch, Syddansk Universitet, Afdeling for Medicinsk Endokrinologi
I løbet af livet vil i gennemsnit hver anden kvinde og hver femte mand opleve et knoglebrud på grund af knogleskørhed. Alexander Rauch skal de næste fem år forske i biologien bag sygdommen for at blive klogere på de stamceller i knoglemarven, der hjælper med knogleopbygningen. En sådan viden vil fx kunne bruges i forsøg på at udvikle celleterapi mod osteoporose – og på sigt måske også i arbejdet med at finde forebyggende behandlinger mod sygdommen.

Thomas Stiehl, Roskilde Universitet, Institut for Naturvidenskab og Miljø
Den store udfordring ved at forske i blodkræft – særligt de såkaldte kroniske myeloide blodcancersygdomme og akut myeloid leukæmi – er, at sygdommenes biologiske processer overvejende finder sted inde i knoglemarven. Fordi det ikke er muligt at studere disse processer direkte, vil Thomas Stiehl forsøge at konstruere nogle matematiske modeller, så sygdommen kan studeres indirekte. Modellerne skal bl.a. bruges til at teste en række hypoteser – fx om celledeling, cellemodning, og hvordan celler reagerer på forskellige former for behandling.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.