Risikovillighed, tværfaglighed og nordisk samarbejde står øverst på dagsordenen i DFF

I godt en måned har formanden for Danmarks Frie Forskningsfond heddet David Dreyer Lassen. Den 45årige professor i økonomi er rykket fra formandssædet i et af DFF’s faglige forskningsråd op til stolen for enden af bestyrelsesbordet, og har derfor et indgående kendskab til den fond, han nu står i spidsen for.

– Jeg overtager et sted, der lige har fået en ny strategi for 2018-2020, og som jeg selv, som tidligere rådsformand, har været en del af at formulere, fortæller David Dreyer Lassen og fortsætter;

– At der ligger en helt frisk og gennemarbejdet strategi klar, ser jeg som en kæmpe hjælp som ny formand. Der er altid den her diskussion om, hvorvidt en ny formand skal sætte sin egen dagsorden. Jeg synes, det er en rigtig god idé, at der er noget kontinuitet, og en kollektiv hukommelse, som sikrer, at fonden har nogle pejlemærker.

Strategien definerer de fire overordnede punkter, fonden fortsat vil arbejde med, som stadig – og som det første på listen – vil være centreret om originalitet og kvalitet i forskningen.

Risikovillighed og nordisk merværdi

De kommende år vil fonden også fortsat være opmærksom på at være risikovillig i sine uddelinger. Ikke fordi, den ikke har været det hidtil, men fordi det er ”sådan et punkt, man altid skal holde sig selv op på”, beskriver David Dreyer Lassen.

– Man kan ikke sammenligne risikovillighed i teknisk forskning inden for kvanteteknologi med risikovillighed i humanistisk forskning i aktuelle samfundsdilemmaer. Inden for hver af de faglige områder, skal vi være risikovillige i vores bevillinger, men det betyder ikke, at vi skal gøre det samme i de enkelte råd, forklarer formanden.

Punktet er dog også udadgående i forhold til, at der i det politiske system kan der være en tendens til, at man gerne konkret vil kunne sige; der kom det her ud af det, tilføjer han:

– Sådan fungerer forskning ikke helt, outputtet kan komme på både den korte og den lange bane, og den samtale skal vi være gode til at have med politikerne. Vi skal være risikovillige, men politikerne skal også være risikovillige.

Derudover vil fonden fortsat understøtte tværfaglig forskning, som er ”én af de ting, alle snakker om, men som vi er mange, der kan blive bedre til”, fordi det er en svær opgave at gå på tværs af discipliner, beskriver formanden.

Et nyt initiativ er på fondens foranledning allerede under opsejling i regi af NordForsk, som koordinerer og medfinansierer nordisk forskning.

– Det forslag, vi har oppe, er et forsøg, hvor man kan søge penge til radikalt tværfaglige projekter, forstået som discipliner, der ikke har arbejdet sammen før, beskriver David Dreyer Lassen, som også er formand for den komité, der skal drive samarbejdet.

Han forventer, at programmet skal udmønte ca. 130 mio. kroner, hvor både Danmark, Norge, Sverige og Finland vil deltage for at bedrive forskning til gavn for hele Norden.

Endeligt, og som det sidste punkt i strategien frem mod 2020, vil Danmarks Frie Forskningsfond fortsat tydeliggøre forskningens impact i samfundet. For selvom man dårligt kan lægge en strategi for, hvordan forskning skal have impact, kan man godt lægge en strategi for, hvordan man tænker over og formidler impact, pointerer formanden:

– Som fond skal vi passe på ikke at tale os ind i, at alle resultater skal kunne ses på kort sigt. Vi har ikke noget imod at blive målt og vejet, men tanken bag den her type bevillinger er også at give forskere arbejdsro, fordi vi ikke på forhånd kan udpege, hvor det kommer til at gøre en forskel, siger han, og tilføjer at;

– Forskningen skal hele tiden presse os, ikke please os, og bidrage til den offentlige debat med klarhed og relevans. Den er uafhængig, det er meget vigtigt, beskriver han.

Fri forskning og tematiske midler

Den nye formand er i det hele taget meget optaget af at skabe de bedste rammer for den frie forskning i Danmark.

– Det er vigtigt, at der er et sted, hvor man uanset emnet, kan søge penge. Det skal vi holde fast i, også gerne med flere midler, men i hvert fald ved at sikre de midler, vi har, siger David Dreyer Lassen.

Noget af det vigtigste ved den frie forskning er, at den er med til at forberede os på fremtiden, fordi vi netop ikke kan vide, hvad den vil bringe. Især med de store forandringer, der finder sted i verden, for eksempel i form af præsident Trump og store politiske jordskælv i Europa, forklarer David Dreyer Lassen:

– For 15-20 år siden var der nok ikke nogen, der så det vestlige demokrati under pres på samme måde. Så hvis man dengang var begyndt at sige; det kan I ikke få penge til at forske i, fordi det er der styr på, så ville vi stå og mangle aktive forskere, som kunne sige; hvad var ideén med EU for 20 år siden, og hvordan kan vi forstå, hvad der er sket siden.

Over de sidste par år er der sket en udvikling i fondens sammensætning af midler, hvor Folketingets partier er begyndt at binde nogle af de penge, fonden skal uddele, til tematiske områder.

Det er dog en udfordring for den frie forskning, hvis stadig flere af fondens midler bliver bundet til specifikke områder, advarer David Dreyer Lassen:

– Med de tematiske midler er der en udfordring. Det skal være helt tydeligt fra starten, hvilke af DFF’s penge, der er tematiske midler. Det er helt fint, at det politiske system prioriterer, og vi vil gerne være med til at bedømme den tematiske forskning, men vi skal bare hele vejen igennem være helt sikre på, hvad der er strategiske, og hvad der frie midler, siger han.

Adspurgt, hvad der har været hans personlige motivation for at stille sig i spidsen for Danmarks Frie Forskningsfond, lyder svaret;

– Jeg synes, at det er vigtigt at bidrage til at sætte rammerne for, hvordan vi får den bedst mulige forskning i Danmark og sikre et fundament for, at forskere kan forfølge deres idéer. Det arbejde kan jeg godt lide, siger David Dreyer Lassen.