Det er oplagt at tilgodese teknisk forskning, der er helt i front, mener bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond, Peter Munk Christiansen.
Og det gør DFF i høj grad.
I 2017 gik mere end en fjerdedel af Danmarks Frie Forskningsfonds midler til lovende teknisk forskning med et anvendelsesmæssigt potentiale.
På det tekniske felt er det samtidig 22 procent af forskerne, der forventer eller opnår patenter, licenser, spin offs eller lignende på deres forskningsresultater efter en bevilling fra DFF. Og 90 procent af forskerne opnår desuden en ny finansiering fra private og offentlige fonde.
I sync med virksomheder
Derudover er den tekniske DFF-forskning også i sync med virksomhedernes behov.
På det stadie, forskningsprojekterne finansieres af Danmarks Frie Forskningsfond, indgås der i 2/3 tilfælde et samarbejde med små og store virksomheder, hvoraf langt størstedelen opnår nybrud i forskningen.
I en undersøgelse, Novo Nordisk Fonden for nylig har foretaget, svarer knap 2/3 af de adspurgte 137 forskningsintensive virksomheder, at de er afhængig af at samarbejde med universiteternes forskere.
Det er et behov, DFF godt kan genkende, og netop derfor er det vigtigt ikke at adskille excellent fra relevant forskning, eller at opfatte fri forskning som fjernt fra samfundets behov, mener Peter Munk Christiansen.
Ny tek-forskning igangsættes i og finansieres af fondens råd for Teknologi og Produktion (FTP). Og her bliver forskningen gennemført af nogle af verdens dygtigste forskere med de mest banebrydende idéer.
Det er for eksempel opfindelsen af nye avancerede materialer, systemer til Big Data, smartere og mere effektiv energiforsyning og opdagelsen af kemiske forbindelser til at opbevare sol- og vindenergi.
Understøtte tværvidenskabelig forskning
Teknisk forskning bør dog ikke ses som et isoleret felt, men i et tværvidenskabeligt perspektiv, mener Peter Munk Christiansen.
Det er særligt med henblik på overlap til sundhedsforskning og naturvidenskab – og i nogle tilfælde også til samfundsvidenskab og humaniora.
Derfor overvejer fonden et virkemiddel til at understøtte synergier mellem forskningsområderne og motiverer de allerdygtigste forskere til at tage tværvidenskabelige forskningsspørgsmål op.
Danmarks Frie Forskningsfond er helt på linje med en analyse fra European Research Council, der viser, at de vigtige gennembrud ofte kan tilbageføres til tværvidenskabelig forskning.
DFF vil derfor gerne skrue op for den tværvidenskabelige forskning på de områder, hvor forskere ser nye muligheder.
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























