Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Professor i filosofi tildelt ridderkorset af Dannebrogordenen

Professor Patrick Blackburn fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet modtager ridderkorset af Dannebrogordenen for sin indsats som internationalt anerkendt forsker. Ridderkors af Dannebrogordenen uddeles bl.a. til personer for fortjenstfuld civil embedsgerning.

“Jeg er meget glad for anerkendelsen og den tilknytning til Danmark, den symboliserer”, siger Patrick Blackburn.

Patrick Blackburn er en internationalt anerkendt, interdisciplinær forsker. Han er oprindeligt fra New Zealand, men har de sidste 30 år boet i Europa. Siden 2011 har Patrick Blackburn været ansat på Roskilde Universitet, hvor han har fortsat sin forskning i logik, kognitiv videnskab, computerlingvistik og filosofi med fokus på dagligsprog.
Patrick Blackburn forelæser og vejleder i emner fra kinesisk filosofi, feminisme, digitale universer og videnskabsteori til metafysik og logik. Han har sit hovedvirke i Danmark, men er også meget aktiv internationalt.
Sammen med kolleger fra Roskilde Universitet, Torben Braüner og Irina Polyanskaya, har han anvendt sin forskning til at udvikle og afprøve træningsmetoder med henblik på at styrke sociale kompetencer hos børn med autisme.
Patrick Blackburn har udgivet flere bøger og mere end 150 videnskabelige artikler. I 2001 udgav han bl.a. bogen ‘Modal Logic’ sammen med et par kolleger fra Holland, og den regnes for et hovedværk inden for det interdisciplinære forskningsfelt modallogik.
Sammen med kolleger fra Holland og USA stod han bag onlinekurset ‘Learn Prolog Now!’ i 2001, og det blev siden fulgt op med en bog med samme titel i 2006. Kurset var et af de første internetbaserede kurser i kodning for begyndere med mere end 3,5 millioner downloads fra brugere fra hele verden.
Han var med til at genopdage ‘Hybrid Logic’, et system, der oprindeligt kom fra den newzealandske filosof og logiker Arthur Prior, og i fællesskab med Peter Øhrstrøm fra Aalborg Universitet har Patrick Blackburn ledet og netop afsluttet et stort projekt om Priors logik og dens betydning for moderne tidsopfattelser.
Fremtiden byder på flere projekter for Patrick Blackburn, der bl.a. vil udforske tidsforståelse og sproglig interaktion mellem mennesker og potentielt også med robotter med fokus på digital humaniora.

Forsiden lige nu:


Kultiveret kød kan blive game changer for klimaet

For snart et årti siden kom det første forskningsgennembrud med celledyrket kød som klimabedrift og videnskabelig pendant til den konventionelle CO2-tunge kødindustri. Forskningen vinder nu frem herhjemme, men er udfordret af lovgivning, hemmelighedskræmmeri og kapital.


Seneste artikler:


Verdens vand skal demokratiseres

På verdens vanddag stiller Global Health Film Days og Grundfos Fonden skarpt på verdens vandproblemer – og løsninger.


Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.