Eigil Kaas, professor ved Niels Bohr Instituttet (NBI) på Københavns Universitet, tiltræder 1. marts som videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF).
Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut i en pressemeddelelse.
– Jeg glæder mig til at bidrage til en styrket dansk klimaindsats, siger Eigil Kaas.
Læs også: Internationalt anerkendt klimaforsker er ny prorektor på SDU
Nationalt Center for Klimaforskning er sat i verden for at skabe viden om, hvordan klimaforandringerne vil påvirke rigsfællesskabet i de kommende årtier. Det sker blandt andet ved at knytte klimaforskning i rigsfællesskabet tættere sammen – for eksempel gennem forskningssamarbejder mellem universiteter, vidensinstitutioner, styrelser og beslutningstagere.
– Klimaforskning er en grundsten, når det handler om, hvordan vi skal forebygge klimaforandringer og forberede os på fremtidens mere ekstreme klima – det er vigtigt i en virkelighed med stigende havvand og hyppigere voldsomme vejrhændelser, siger Eigil Kaas.
Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut.
Direktør ved Danmarks Meteorologiske Institut, Marianne Thyrring, er glad for, at Eigil Kaas bliver en del af NCKF.
– Vi vil give beslutningstagere og borgere det bedst mulige grundlag til at imødegå klimaforandringerne, og med Eigil Kaas får vi en kapacitet uden sammenligning inden for viden om vejr og klima i både det danske og internationale forskningsmiljø. Eigil Kaas’ netværk er desuden en force i vores store ønske om samarbejde med andre forskningsmiljøer, siger hun.
Sideløbende med sin ansættelse i Nationalt Center for Klimaforskning fortsætter Eigil Kaas som professor ved Niels Bohr Instituttet.
Læs også: Forsker: Regeringens investeringer i klimaforskning rækker ikke langt
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























