Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Søren Pind valgt til Dansk Industris Digital bestyrelse

DI Digital, der er DI’s branchefælleskab for it-, tele-, elektronik- og medievirksomheder, holdt generalforsamling tirsdag den 21. maj 2019. Her blev tidligere folketingsmedlem og minister Søren Pind, der nu er bestyrelsesformand i cybersikkerhedsvirksomheden Langkjaer Cyber Defence, valgt til bestyrelsen.

Langkjaer Cyber Defence blev oprettet i 2017 af en gruppe tidligere medarbejdere fra Forsvaret, der er specialister i cybersikkerhed og sælger cybersikkerhed til private og offentlige virksomheder.

Søren Pind, der er uddannet cand.jur., var medlem af Folketinget fra 2007 – 2018, og var minister for fire ministerier, herunder senest Forsknings- og Uddannelsesministeriet samt Justitsministeriet.

Jesper Eiby Christoffersen, adm. direktør i Clio ApS, blev også valgt til bestyrelsen. Han er tidligere marketingmanager i Google Danmark. Han tiltrådte i Clio for godt et år siden. Clio har i Danmark over 100 ansatte og laver med stor succes digitale læringsmidler til bl.a. folkeskoler.

Der var på generalforsamlingen desuden genvalg til følgende bestyrelsesmedlemmer:

  • Charlotte Mark, Adm. direktør, Copenhagen Microsoft Development Center
  • Claus Riekehr Møller, Adm. direktør, Cadpeople A/S
  • Gorm Mandsberg, Adm. direktør, Dubex A/S
  • Mikkel Bardram, Adm. direktør, EG A/S
  • Ingrid Mjøen, Adm. direktør, ORACLE Denmark

Den nye bestyrelse genvalgte André Rogaczewski, adm. direktør i Netcompany A/S som formand. Desuden blev valgt to nye næstformænd, Charlotte Mark, adm. direktør i Copenhagen Microsoft Development Center, og Bo Lybæk, CEO, GPV International A/S.

På generalforsamlingen udtrådte Lars Enevoldsen, Group Vice President Technology & Innovation, Grundfos A/S, samt Astrid Simonsen Joos, adm. direktør, Signify Denmark A/S begge pga. jobskifte sammen med DI Digitals mangeårige næstformand Toke Foss, adm. direktør, DEIF A/S, der ikke genopstillede til bestyrelsen.

Forsiden lige nu:

Hans Bonde dømt for videnskabelig uredelighed: Opdigtede falske kilder med AI

FORSKNINGSPRAKSIS. Den anerkendte idrætsprofessor er af blevet kendt videnskabeligt uredelig for at konstruere opdigtede kilder og tekststykker. Det er første gang, Nævnet for Videnskabelig Uredelighed når til den konklusion i en sag om AI – samtidig med at falske referencer er i kraftig vækst i den internationale forskning.


Danmarks længst siddende overvismand takker af

NYT JOB: Carl-Johan Dalgaard forlader posten som overvismand efter seks år og sætter dermed punktum for en 12 år lang periode i De Økonomiske Råds formandskab. Nu overtager Jakob Roland Munch rollen, mens Morten Overgaard Ravn træder ind som nyt medlem af vismandskollegiet.


Seneste artikler:

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading