Store ændringer på vej i Lundbeckfondens bedømmelsespaneler

Lundbeckfonden har taget sine procedurer op til revision og vil arbejde mere aktivt for at sikre større mangfoldighed.

Det oplyser fonden, på baggrund af konklusionerne i en ny Gender balance (kønsbalance, red.)-rapport over årene 2011-2017, som Lundbeckfonden står bag.

Rapporten viser, at mænd og kvinder har næsten samme succesrate, når de søger støtte hos Lundbeckfonden, som årligt uddeler en halv milliard til forskning. Til gengæld er der langt flere mænd, der modtager fondens priser end kvinder.

Lene Skole, adm. direktør i Lundbeckfonden, fortæller, at hun blev ”positivt overrasket” over rapportens resultater, da det ikke stod ”så slemt til, som jeg havde frygtet” på grund af den generelle underrepræsentation af kvinder i forskning, siger hun.

– Mænds og kvinders succesrate er eksempelvis næsten ens, når de søger hos os, men vi kan også se, at kvinder generelt søger om og får færre penge. Vi kan jo ikke bestemme, hvem der søger hos os og hvilke beløb de søger om, men vi kan sikre os, at alle føler sig lige velkomne, og det gør vi bedst ved at sørge for, at vores bedømmelsesprocesser fremmer mangfoldighed, og jeg synes, at vi har et rigtigt godt udgangspunkt, når vi nu sætter konkrete handlinger bag ordene, siger Lene Skole.

Lene Skole, adm. direktør i Lundbeckfonden

50/50 mænd og kvinder

Fondens bestyrelse har for nylig godkendt en mangfoldighedspolitik, og dermed er Lundbeckfonden, ifølge fonden selv, en af de første danske fonde, der får sådan én.

I første omgang har fonden ændret sammensætningen af sine bedømmelsespaneler, så Grants & Prizes-panelet nu består af 50/50 mænd og kvinder, imens Talentpanelet på 15 internationale eksperter, består af 60 procent mænd og 40 procent kvinder.

For at undgå bevidste og ubevidste bias, vil alle opslag om støtteprogrammer og prisnomineringer, fremover blive sprogligt analyseret og tilrettet, oplyser fonden.

Eksperimentere med forskningsstøtten

Det er ikke kun for at sikre mangfoldighed, at Lundbeckfonden er i gang med at kigge sine bedømmelsespaneler efter i sømmene.

I et interview med Danmarks Fonde fortæller professor og forsker Thomas Sinkjær fra Lundbeckfonden, at det er på tide at eksperimentere systematisk med bedømmelsespaneler, og hvordan de uddeler forskningsstøtte.

Med offentlige midler kan det være svært at forsvare at gøre noget risikobetonet. Her mener jeg, at de private forskningsfinansierende fonde skal spille en rolle
– Thomas Sinkjær

Sidste år uddelte private fonde alene over ni milliarder til videnskabelige formål, ifølge tal fra Danmarks Statistik. Med de enorme ressourcer, private fonde fordeler gennem bedømmelsespaneler, er der brug for en bedre forståelse af, hvordan bedømmelsespaneler arbejder, mener Thomas Sinkjær.

– Omkring 95 pct. af de konkurrenceudsatte forskningsmidler fordeles vel i dag af bedømmelsespaneler. Og vi er kommet til at bilde os ind, at bedømmelsespaneler kan nuancere ned på et niveau, som ikke står mål med den usikkerhed, der er forbundet med at analysere et forskningsprojekt, siger han og fortsætter:

– Der er et detaljeniveau, som man bare ikke kan argumentere på. Derfor gør vi måske os selv en bjørnetjeneste ved at bruge tid på for eksempel at rangordne en masse projekter, når flere og flere tal tyder på, at de ikke fungerer optimalt.

Ifølge Sinkjær har der længe manglet viden om effektive strategier for forskningsfinansiering. Og hvis bedømmelsespaneler skal udvikles og forbedres, er der behov for at eksperimentere med nye metoder i den ”inderste kerne” af forskningsfinansiering – nemlig bedømmelsespanelernes arbejde omkring mødebordet, mener Sinkjær.

Og det er en opgave for de private fonde:

– Med offentlige midler kan det være svært at forsvare at gøre noget risikobetonet. Her mener jeg, at de private forskningsfinansierende fonde skal spille en rolle. Som private fonde kan vi altså nemmere træde i karakter og sige, at vi er villige til at tage den risiko. Vi skal gerne lægge os ned om fem år, hvis det viser sig, at det ikke virker. Men hvis det virker, så håber vi faktisk, at andre har lyst til at købe ind på det, siger Thomas Sinkjær til Danmarks Fonde.

Lodtrækning

I disse år eksperimenterer Lundbeckfonden i det hele taget med nye uddelingsmetoder. Thomas Sinkjær har tidligere udtalt til Science Report, at fonden overvejer at udvælge ansøgere, der har søgt et af Lundbeckfondens støtteprogrammer, på baggrund af lodtrækning:

– Hvis vi har en bunke, hvor alle ansøgninger er af høj kvalitet, så kan man overveje at trække lod imellem dem. Jeg tror, at det fra ansøgerens synspunkt kan være lettere at blive valgt fra, hvis det er baggrund af simpel lodtrækning, og ikke fordi, det var marginaler, der afgjorde, at man ikke blev valgt til, forklarer han.

Priser går til mænd

I forhold til arbejdet med at sikre mangfoldighed, peger Gender balance-rapporten på flere områder med plads til forbedringer i Lundbeckfonden.

Mest tydeligt er det på fondens prisuddelinger, da godt 3 ud af 4 af talentpriserne bliver givet til mænd. The Brain Prize, som er fondens prestigefyldte hjerneforskningspris på 1 mio. EURO, går også i 9 ud af 10 tilfælde til mandlige forskere.

– Som moderne fond kan vi ikke have siddende på os, at vores priser har så markant kønsmæssig slagside. Ja, der findes gode, plausible forklaringer på, hvorfor det er sådan: for eksempel er mænd langt bedre til at bede andre om at indstille dem til priser, ligesom kvinderne er mere beskedne, når de skal søge om støttebeløb og derfor gennemsnitligt får mindre beløb end mændene. Men vi må ikke bare acceptere, at det er sådan. Vi er nødt til at ændre de indgroede mønstre, siger Lene Skole.

– Så vi synes, det er tid til at handle, så vi når endnu tættere på en ligelig kønsbalance og større diversitet i det hele taget. Vi ser en stor styrke i mangfoldigheden, og det skal vores daglige arbejde afspejle i højere grad, understreger direktøren.