Coronapandemi, en aldrende befolkning, og et sundhedsvæsen, der mangler ansatte – både på grund af sygdom, og fordi der er for få ansat.
– Vi kommer ikke til at kunne ansætte eller uddanne os ud af alle de demografiske udfordringer. Vi bliver nødt til også at se på mere grundlæggende strukturelle udfordringer og uløste problemer, lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) 11. januar ifølge TV 2.
At sundhedssektoren er presset, er efterhånden gamle nyheder. Ifølge DTU-professor Jan Henrik Ardenkjær-Larsen kan løsningen være et bedre og mere udbygget samarbejde mellem læger og plejepersonale på den ene side og ingeniører på den anden side.
– Med årene har lægevidenskaben udviklet sig fra at være et håndværk til at blive en mere eksakt videnskab. Blandt andet derfor har sundhedssektoren brug for kompetencer, der kan håndtere ny teknologi og analysere de store mængder af data, der bliver genereret, siger Jan Henrik Ardenkjær-Larsen til Science Report.
Udnævnt til institutleder på DTU
Jan Henrik Ardenkjær-Larsen blev tirsdag officielt udnævnt til institutleder på DTU Sundhedsteknologi. En udnævnelse Ardenkjær-Larsen modtog på følgende måde:
”Ingeniører spiller en afgørende rolle i løsningen af den samfundsmæssige sundhedsbyrde. Demografiske ændringer, dybere forståelse af sygdomme og øget kompleksitet skaber et behov for bæredygtige, tilgængelige og effektive sundhedsteknologier. Det er vores mission at levere på dette!”
Siden 2015 har Jan Henrik Ardenkjær-Larsen haft sin daglige gang på DTU.
Inden da har han været ansat i det private erhvervsliv hos blandt andre medicinalproducenten Nycomed og GE Healthcare.
Vejen gennem datajunglen
Og så tilbage til sundhedssektorens overgang fra håndværk til eksakt videnskab. Jan Henrik Ardenkjær-Larsen understreger, at langt de fleste læger i hans optik har en ”fantastisk forståelse” for teknologien.
– Hver dag bliver der genereret mange petabyte af data på patienter. I nogle tilfælde er det en kæmpe byrde for lægerne at skulle analysere alle dataene, hvilket belaster sundhedsvæsenet, siger den nye institutleder.
Læs også: Ny direktør for DTU Sundhedsteknologi
Nok ikke overraskende mener Jan Henrik Ardenkjær-Larsen, at ingeniører, som dem han er med til at uddanne på DTU, er en del af løsningen. For i sundhedsvæsenet rykker grænserne for, hvem der stiller den endelige diagnose, sig hele tiden.
– Vi kan som ingeniører være med til at lave værktøjer, der kan hjælpe lægen med at stille den rigtige diagnose. Det er værktøjer, der kan aflaste den personkrævende behandling, så det i fremtiden ikke er nødvendigt for sygeplejersker at våge over patienter i døgndrift, siger professoren.
Den kunstige intelligens
Værktøjerne, som Jan Henrik Ardenkjær-Larsen henviser til, er blandt andet kunstig intelligens. Et område, der i disse år går gennem en kraftig udvikling. Podcasten ’Bæredygtig Business’ med CSR-direktør Steffen Max Høgh dykkede i november ned i emnet. Her fortalte den såkaldte IT-guru, Preben Mejer, at vi omkring år 2040 kan forvente at have udviklet en kunstig intelligens på niveau med menneskets.
– Det er klart, at vi skal passe på med brugen af kunstig intelligens i sundhedssektoren, siger Jan Henrik Ardenkjær-Larsen.
Det handler om tillid
Han mener, at det handler om noget så simpelt som tillid. Tillid til at den kunstige intelligens kan hjælpe mennesket. Og her kommer så det endnu mere berømte ”men”.
– Jeg ved ikke, om der er principielle faldgruber, for når det handler om menneskeliv, er teknologien underlagt meget stram regulering.
I stedet bør vi se på potentialet i kunstig intelligens og fokusere på, at den kan afhjælpe nuværende og kommende problemer.
– Mit personlige mantra er, at vi som mennesker er for dårlige til at efterleve den viden, som vi genererer.
Læs også: DTU får nyt forskningsinstitut
Her handler det ifølge Jan Henrik Ardenkjær-Larsen blandt andet om, at langt de fleste mennesker ved, at de skal spise sundt og dyrke motion. Alligevel vælger mange mennesker det modsatte.
– Vi er som samfund og individer ikke gode nok til at efterleve vores viden og tage konsekvenserne af, hvad vi ved.
Og så er vi endnu en gang tilbage ved en tidligere pointe: at brugen af ingeniørværktøjer som kunstig intelligens kan afhjælpe presset på sundhedssektoren. For som den nytiltrådte institutleder konkluderer, er det nemmere at forebygge sygdom end at helbrede den.
– Som mange andre har jeg en naturlig, sund skepsis overfor kunstig intelligens. Men alt i alt er jeg ikke bekymret.
