Thomas Sinkjær er blevet valgt til ny generalsekretær i Videnskabernes Selskab.
Det oplyser Videnskabernes Selskab i en pressemeddelelse.
Thomas Sinkjær er professor i neurovidenskab og teknologi ved Aalborg Universitet, hvor han har forsket i, hvordan hjernen styrer gangbevægelser.
Derudover var han i en årrække direktør for Grundforskningsfonden. Senere blev han forskningsdirektør i Villum Fonden og siden forskningsdirektør og senere programdirektør i Lundbeckfonden.
– Der er nok af opgaver at tage fat på. Det gælder blandt andet om at skabe bred tillid til forskerne fra folketing, universitetsledelser og bevillingshavere, så der kan skabes frie rammer for forskerne at arbejde inden for, siger Thomas Sinkjær i pressemeddelelsen.
Læs også: Lundbeckfonden udnævner ny chef for uddelingsområdet
Han peger på, at Videnskabernes Selskab taler og fortsat skal tale på vegne af den samlede videnskab.
– Vi bør blandt andet sikre tydelige holdninger til balancen mellem basis- og konkurrenceudsatte forskningsmidler, ansættelsesforhold, habilitet, faglig fundering af bedømmelser og samarbejdet mellem universiteter og eksterne partnere, siger han videre.
Fortsætter i tidligere generalsekretærs spor
Thomas Sinkjær afløser professor i datalogi på Aarhus Universitet Lars Arge, der gik bort i december. Lars Arge havde i flere år kæmpet mod nyrekræft.
I nekrologen skrev Videnskabernes Selskab, at ”Lars var en god ven, en nytænkende forsker, en professionel Generalsekretær og et dejligt varmt og lattermildt menneske, der prægede de mennesker, han mødte”, hvis ”mod, vilje og sikre dømmekraft er et forbillede for os alle”. Lars Arge blev 53 år gammel.
Som generalsekretær arbejdede Lars Arge blandt for at formidle forskeres viden til hele samfundet. Et arbejde, som Thomas Sinkjær vil fortsætte.
– Coronapandemien har igen med al tydelighed vist, at videnskab inden for alle faggrene er helt essentiel for at skabe en god og tryg fremtid. Derfor er det vigtigt, at videnskab kommer højere op på den politiske dagsorden og helt essentielt, at Selskabet kan være med til at sikre gode vilkår for, at valid videnskabelig viden bliver skabt i landet – og bragt i spil, både blandt beslutningstagere, i industrien såvel som blandt befolkningen, siger Thomas Sinkjær.
Thomas Sinkjær tiltræder med øjeblikkelig virkning.
1983: Cand.polyt. fra Aalborg Universitet
1988: Ph.d. fra Aalborg Universitet
1993- : Professor ved Aalborg Universitet
1993-2006: Leder af Grundforskningscentret for Sanse-Motorisk Interaktion
1998: Dr.med. fra Københavns Universitet.
2006-2015: Direktør for Grundforskningsfonden
2015-2017: Forskningsdirektør i Villum Fonden
2018-2021: Forskningsdirektør og senere programdirektør i Lundbeckfonden
Kilde: Videnskabernes Selskab
Forsiden lige nu:
“En ret særlig fisk” fylder 150 år: -Det er svært at overvurdere Carlsbergfondets betydning
FONDE. Da J.C. Jacobsen i 1876 oprettede Carlsbergfondet, skabte han et enestående initiativ for uafhængig støtte til grundforskning, der har formet dansk forskning. Selvom fonden langt fra er alene i landskabet længere, så er på mange måder stadig helt sin egen – og arven fra bryggeren står stadig stærkt.
Fra DTU-laboratoriet til startup: Nu skal deres CO₂-teknologi stå sin prøve uden for universitetets mure
KLIMA. Mikkel Kock Thinggaard har bevæget sig fra DTU’s laboratorier til rollen som CEO i en virksomhed, der har udviklet en erstatning til fossile brændsler. Med opbakning fra BioInnovation Institute skal Reformable forsøge at tage næste skridt på rejsen mod en kommercialisering af deres teknologi.
Med disse seks værktøjer bliver du en skarp formidler af din forskning
Det står sort på hvidt i universitetsloven, at man som forsker er forpligtet til at formidle sin forskning offentligt, men godt og vel halvdelen af forskerstanden føler sig ikke rustet til opgaven. Vi har fået en ekspert til at give seks konkrete værktøjer, du kan finde frem, når der skal kommunikeres forskning.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























