I 2016 blev han Danmarks første lektor i retspsykiatri, og nu har Frederik Alkier Gildberg taget næste skridt.
Per 1. marts er han tiltrådt som landets første professor i retspsykiatri ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet (SDU).
– I Danmark er der jo lidt langt mellem folk på det her område. Det håber jeg, at jeg kan være med til at fremme, siger den nyudnævnte professor.
Læger vil hellere stille diagnoser
Frederik Alkier Gilberg er 44 år, født i Herning og blev uddannet som sygeplejerske i 2002. Siden er der kommet både en kandidatgrad og en ph.d. til, samt et diplom i humanistisk sundhedsforskning.
Siden 2003 har Frederik Alkier Gilberg desuden arbejdet som retspsykiatrisk sygeplejerske, og han mener, at netop hans baggrund i sygeplejen er det, der har banet vejen for, at han nu kan kalde sig landets første professor i retspsykiatri.
Læs også: 23 SDU-medarbejdere får varslet fyring
– Læger bliver typisk trukket i retning af områder, der har at gøre med diagnoser, men det er det jo ikke at være retspsykiatrisk patient. Det handler jo om noget strafbart. Der kommer jeg fra et området, hvor man ikke nødvendigvis er lige så optaget af diagnoser, som det medicinske felt normalt er, siger han.
Megen brug af tvang i Danmark
Frederik Alkier Gildberg har længe haft sit fokus på reduktion af tvang, og det er også det område, hans forskning vil centrere sig om som professor.
I Danmark har vi tidligere fået kritik for at bruge bæltefiksering, medicinsk tvang og andre former for fastholdelse langt mere og i længere perioder, end Menneskerettighedskonventionen lægger op til. Og selvom det er faldende, er der lang vej igen, for det har store konsekvenser at blive tvangsfikseret, fastslår den nyudnævnte professor.
– Patienterne oplever det som et overgreb. Det ville vi nok alle gøre, hvis vi blev spændt fast mod vores vilje. Det er et stort overgreb på den personlige frihed. Dertil kommer alle de helbredsmæssige konsekvenser, der er ved at lægge spændt fast til en seng i en uge, siger han.
Læs også: Ny prorektor på SDU: Vi skal forme en mere bæredygtig fremtid
Ifølge Menneskerettighedskonventionen må patienter højst være spændt fast i seks timer ad gangen. Men Frederik Alkier Guldberg har fundet mange eksempler på, at det ikke bliver overholdt i Danmark.
– Det er ikke meningen, man skal være fikseret i flere måneder. Vi har derfor fremsat en stærk kritik af Danmarks brug af tvang, siger han.
Han mener dog ikke, det vil være korrekt helt at forbyde tvang, sådan som nogle kritikere mener. Men brugen bør kvalificeres mere, og det er her, hans forskning kan bidrage.
Må sparre med kolleger i andre lande
Samtidig med, at vi i Danmark bruger tvang langt mere end tilrådet, er forskningen i retspsykiatri også langt bagefter lande som Australien og Storbritannien, mener Frederik Alkier Gildberg. Netop eksemplificeret ved, at vi først nu har fået den første professor inden for området.
Læs også: Store ændringer skal give Aalborg Universitet en unik profil
– Det er jo desværre et område i vækst med flere patienter. Heldigvis har jeg en masse internationale kolleger i lande, der har helt andre traditioner på det her område, som jeg kan trække på, fortæller han.
Foruden at være blevet professor er Frederik Alkier Gildberg også blevet udnævnt som forskningsleder ved Retspsykiatrisk Forskningsenhed i Middelfart.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























