Aalborg Universitet vil levere flere løsninger på globale udfordringer.
Med den ambition som pejlemærke har universitetet netop vedtaget nogle markante ændringer, der skal styrke universitetets profil. Som den mest omfattende ændring slår Aalborg Universitet nu de to fakulteter for henholdsvis humaniora og samfundsvidenskab sammen til ét nyt og fælles fakultet med en unik profil.
– Vi har et universitet med stærke forskningsfagligheder. Ved at lægge humaniora og samfundsvidenskab sammen til et nyt fakultet, som virkelig koncentrerer sig om de missionsbårne dagsordener, kan humaniora og samfundsvidenskab få langt større impact, siger rektor Per Michael Johansen.
Resten af året vil Aalborg Universitet således arbejde med at etablere et fakultet for Social Science & Humanities (SSH), som kan slå dørene op 1. januar 2022.
Lad os være dem, der går først, når verden forandrer sig
De store udfordringer, verden står overfor, er således den direkte årsag til, at Aalborg Universitet vil styrke humaniora og samfundsvidenskabernes rolle, uddyber universitets rektor:
– Der er ingen tvivl om, at verden bliver mere kompleks. Vi står overfor store globale udfordringer som bæredygtighed, klimakrisen og en coronapandemi, der pludselig blev en gamechanger for både det danske og internationale samfund, siger Per Michael Johansen og fortsætter:
– De store globale udfordringer har alle nogle dimensioner, som kræver såvel naturvidenskabelige og tekniske som samfundsvidenskabelige og humanistiske kompetencer, og at kompetencerne arbejder sammen om en holistisk løsning på problemerne.
Missionsdrevet forskning
Det er især på grund af universitetets tradition for at samarbejde med det omgivende samfund, at Aalborg Universitet fremover vil satse endnu mere på den såkaldte missionsdrevne forskning, hvor flere aktører går sammen om at finde løsninger på globale udfordringer, forklarer rektoren:
– Givet vores tradition som universitet, og at vi har koncentreret os meget om den missionsbårne forskningsindsats, så lad os være dem, der går først, når verden forandrer sig. Derfor har vi set på os selv og spurgt, hvordan kan vi bedst muligt give svar på de problemer, verden står overfor?
Det handler om at skabe en stærkere profil for universitetet
I de kommende syv år vil EU, i form af rammeprogrammet Horizon Europe, satse på netop den missionsdrevne forskning i sine uddelinger, ligesom den danske regeringen har prioriteret en stor pose penge til fire grønne missioner i forskningsstrategien fra efteråret 2020.
– Det er klart, at vi også kigger på den politik, der bliver ført både i EU og nationalt. Den missionsdrevne forskning udspringer af de globale udfordringer. Så vælger både EU, regeringen og senest også Innovationsfonden at sige, at de globale udfordringer kræver handling også i forhold til, at vi er nødt til at have tværfaglighed og ligeværdighed mellem fagligheder på et universitet, siger Per Michael Johansen og tilføjer:
– Vi står i en situation, hvor politikere og regeringen bliver mere og mere optaget af universiteternes effekt på samfundet i forhold til de penge, samfundet investerer i universiteterne.
Afviser spareøvelse
Selvom sammenlægningen af to selvstændige fakulteter også kommer til at påvirke de ansatte, afviser Per Michael Johansen, at etableringen af Social Science & Humanities (SSH)-fakultetet handler om at spare penge eller skære ned på antallet af ansatte.
– Det handler om at skabe en stærkere profil for universitetet. Det er ikke en spareøvelse, men det er klart, at så stor en organisatorisk forandring ikke kan undgå at få indflydelse nogle steder.
– Der vil opstå nye opgaver undervejs, imens andre vil falde bort. Jeg har som rektor svært ved at udpege de områder. Derfor skal vi have en omfattende medarbejderinvolvering i arbejdet med at skabe en unik profil for fakultet, siger rektoren.
Læs også: Prorektor for SDU: “Bæredygtighed skal være grundstammen i alt, hvad vi laver på universiteterne”.
Den unikke profil ligger netop i at få de to fagligheder, samfundsvidenskab og humaniora, til at spille sammen, så der bliver skabt “en fælles unik kultur” i fakultet, forklarer Per Michael Johansen.
– Det betyder selvfølgelig, at vi skal kigge ind i de to forskningsfagligheder og uddannelseporteføljen og se, om der er nogle steder, der har brug for investeringer og justeringer. Der vil foregå et stort arbejde nu og i det kommende års tid med at skabe den unikke profil, der gør, at det bliver et missionsbåret fakultet.
Dog er det ikke al forskning i SSH-fakultetet, der skal være missionsdrevet, understreger Per Michael Johansen.
– Der er nogle områder, hvor vi er rigtig stærke, og hvor samfundet også har behov for, at vi fortsat arbejder med den monofaglige dagsorden. Det handler om, at vi også skal være excellente i vores missionsbårne forskning, siger han.
Når nu ambitionen er, at humaniora og samfundsvidenskaberne skal samarbejde med blandt andet naturvidenskab om at finde løsninger på globale udfordringer, hvorfor har I så ikke valgt at slå for eksempel naturvidenskab og humaniora sammen til et nyt fakultet?
– Det er både, fordi kulturen de to steder er forskellige, og fordi Social Science & Humanities-kompetencerne skal ses som selvstændige, generiske kompetencer. I Horizon Europe er der også stort fokus på selvstændige SSH-kompetencer.
Tiltrække ekstern finansiering
For at fusionen mellem humaniora og samfundsvidenskab skal gøre Aalborg Universitet til en stærk spiller på de to områder, kommer SSH-fakultet til at matche universiteters øvrige fakulteter – både forskningsmæssigt og økonomisk.
– Universitetet har ikke udsigt til at få tilført flere midler de kommende år, så styrkelsen af de to hovedområder kan kun lade sig gøre ved at samle de kræfter, vi allerede har på de to fakulteter i en enkelt stærk organisatorisk enhed. Styrkelsen af HUM og SAMF må ikke må ske på bekostning af andre forskningsområder. Derfor handler det om at finde ud af, hvordan vi udnytter de ressourcer, vi allerede har, på bedst mulige måde, forklarer rektor Per Michael Johansen.
På sigt er det desuden målet, at fakultetet skal kunne tiltrække ny ekstern forskningsfinansiering, hvor det især er oplagt at fokusere på at øge hjemtaget af Horizon Europe-midlerne, ifølge rektoren.
– Vi satser også på et øget hjemtag fra Innovationsfonden. Vi har nogle udfordringer i forhold til, at vi skal være bedre til at hjemtage midler fra private fonde. Men for det her fakultet bliver det primært de offentlige finde og øget samarbejde med virksomheder, vi sætter fokus på, siger Michael Johansen.
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.