Uroen fortsætter på humaniora i København

Det var med store ambitioner at den nye dekan, Jesper Kallestrup, på humaniora indtog sit nye kontor d. 1. august. Han ville sikre at fakultetet fortsatte “den forholdsvis positive udvikling” og være med til at sætte en ny retning for humaniora.

Han anerkendte at det økonomiske havde fyldt meget, men mente udviklingen kunne vendes.  Pengene skulle bl.a. komme fra private fonde:

– Vi har været rigtig gode til at tage midler hjem fra private fonde, for eksempel Novo Nordisk, Velux og Carlsberg. Det er måske lidt overraskende, fordi humaniora traditionel afhænger af de offentlige fondsmidler. Men det er en god ting, og den udvikling skal vi fortsætte her på fakultetet, sagde dekanen til Science Report godt to uger efter sin tiltræden.

Men efter godt halvandet år med fyringrunder, sparerunder og uro er det nu slut. Det skriver Uniavisen.

Dekanen har sagt sit job op og skal tilbage til Skotland, hvor han kom fra. Denne gang til et job som professor på University of Aberdeen. Ud over en ny dekan skal Københavns Universitet ud og finde to nye prodekaner og en ny fakultetsdirektør. Med andre ord er stort set hele ledelsen på fakultetet væk.

Jesper Kallestrups overraskende afgang er fortsættelsen af et mildt sagt kaotisk forløb. Kort efter hans start i efteråret 2018 meddelte Københavns Universitet nemlig, at der skulle spares 31 mio. kr. på den korte bane og sammenlagt 57 mio. kr. frem mod 2022. Det på trods af at Kallestrup allerede ved sin tiltrædelse havde sagt, at:

– Konsekvensen af fortsat økonomiske besparelser bliver en udhuling af forskningens kvalitet og en forringelse af vores uddannelser, og uddybet:

– Den største udfordring inden for humaniora er faktisk det økonomiske pres, feltet er under. Det er et voldsomt stort pres, og vi er ved at nå et punkt nu, hvor vi ikke kan skære længere ind.

Men selvom der var pres på økonomien, mente Kallestrup også at der var håb for humaniora:

– Vi gør det jo rigtig godt forskningsmæssigt, og vi formår at levere uddannelser af meget høj kvalitet. Så vi skal måske være bedre til at fejre vores succeser. Og så skal vi være gode til at kommunikere, hvad vi laver, og de resultater vi har opnået, på humaniora.

Forløbet omkring spareplanen sidste forår førte til længevarende uro som kulminerede henover efteråret 2019.

Bl.a. førte en ny 2020 plan på fakultetet til, at en gruppe studerende besatte dele af humaniora for at vise deres utilfredshed med blandt andet obligatoriske fælles tilvalgsfag og sammenlægninger af fag.

Og de var ikke kun de studerende der var utilfredse. Også flere undervisere gav udtryk for deres bekymring.

Jørn Boisen, lektor i Fransk på Instituttet for Engelsk, Germansk og Romansk på KU, sagde fx at han var bange for, at de mange besparelser kunne føre til, at de små fag blev skubbet ud over kanten.

En af hans bekymringer, var planerne om et fælles optag på humaniora:

– Man har i de her tilfælde måske reddet et område, men det har bragt nogle fag meget tæt på palliativ behandling. Altså, de bliver meget, meget små, hvis de ikke får deres eget optag, sagde Jørn Boisen til Science Report.

Han gav også udtryk for, at han ikke synes de ansatte havde været inddraget nok i spareprocesserne:

– Min fornemmelse er nej. Man har ikke været inddraget, men den holdning er ren subjektiv fra min side. Jeg har dog talt med flere kollegaer, som er usikre på, hvor fakultetet er på vej hen; der er ikke ret mange, der føler, at de er blevet spurgt eller orienteret om, hvordan fakultetet skal se ud i fremtiden, siger han og forsætter:

– Man er ikke med til at forandre. Tingene bliver forandret for én i stedet, og det er der ikke særlig mange, der kan lide. Det er også den følelse, de studerende har.

Forløbet skulle ifølge Uniavisen have været afsluttet med en ny målplan, der skal være klar d. 22. juni, men med Kallestrups afgang, er det nok tvivlsomt hvor meget vægt den plan får.