Velux Fonden og Villum Fonden er gået sammen om at lancere et spritnyt initiativ, der skal styrke demokratiets udvikling i fremtidens databaserede samfund.
Med andre ord skal initiativet ruste det danske demokrati til kunstig intelligens med 100 mio. kr. over de næste ti år.
Det helt særlige er dog, at forskerne skal samarbejde på tværs af grænserne mellem datalogi, humaniora og samfundsvidenskaberne for at finde løsninger, og netop 80 mio. kr. af pengene går til forskningsdelen af initiativet.
Ny viden og konkrete tekniske og samfundsmæssige løsninger til fordel for demokratiet bliver forskernes opgave. Omdrejningspunktet er nemlig “at udvikle teknologi-forskning i sammenhæng med forskning i de samfundsmæssige rammer, som teknologien er forankret i”, forklarer fondene.
– Det har været vigtigt for os at inddrage både den tekniske og den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning. At tackle de store samfundsforandringer, som digitaliseringen fører med sig, kræver en kombination af perspektiver fra forskellige fagområder, siger bestyrelsesformand i Villum Fonden Jens Kann-Rasmussen.
Læs også: Forskere er jo kæmpe egoer, derfor kan tværfaglig forskning være vanskeligt
Fælles vidensdeling med borgerne
De resterende 20 mio kr. skal anvendes til formidling og inddragelse af samfundet for at skabe en sammenhæng mellem netop forskning og samfund.
Det betyder, at forskernes resultater skal formidles til den brede offentlighed – men det betyder også omvendt, at de erfaringer og gode idéer, som kommer fra offentligheden, skal bringes tilbage til forskerne og være med til at præge dem.
Det skal også hjælpe til at skabe mere forståelse omkring kunstig intelligens, for det er de færreste i dag, der kan gennemskue data og avancerede algoritmer.
Men kunstig intelligens skaber både nye muligheder og udfordringer for demokratiet, og her skal Danmark være et foregangsland, mener Velux Fonden.
– Vores nye indsats for demokrati i en digital tid ligger i naturlig forlængelse af vores bestræbelser på at bidrage til løsningen af store samfundsudfordringer. Målet er at medvirke til, at Danmark over de næste ti år bliver et foregangsland for sikringen af demokratiske værdier og rettigheder i et digitalt samfund, siger Velux Fondens bestyrelsesformand Hans Kann Rasmussen.
Initiativet vil blive udmøntet gennem et åbent opslag med ansøgningsfrist d. 1. maj 2020.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























