Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Villum Fonden giver millionbeløb til yngre forskertalenter

15 yngre forskertalenter har modtaget et beløb på 7-10 mio. til forskning.

Professor Dorte Juul Jensen, DTU Mechnical Engineering, Technical University of Denmark (Chair of The Villum Young Investigator Committee) med årets legatmodtagere. Foto: Villum Fonden / fotograf Thomas Frandsen.

Ved Villum Fondens årlige uddeling af fondens ‘Young Investigator’-bevillinger blev en række yngre forskertalenter på de danske universiteter hædret med et millionbeløb hver til at kunne forfølge deres forskningsidéer.

Prisoverrækkelsen fandt sted d. 23 januar i Det Kongelig Bibliotek i København. Her modtog 15 forskertalenter et beløb på mellem 7 og 10 millioner kr. til at kunne skabe deres egne forskningsrammer og for første gang etablere egne forskergrupper.

– Programmet er blevet til ud fra et ønske om at skabe de bedste rammer omkring den bedste forskning. Det skal give de unge talenter en platform for udvikling og afprøvning af deres egne ideer samt muligheden for at sammensætte egne forskergrupper, siger forskningsdirektør i Villum Fondens Thomas Bjørnholm.

Villum Fonden uddelte deres første Young Investigator bevilling i 2011 og i årenes løb er der i alt blevet uddelt over 1 mia. kr. til 165 forskningstalenter. Young Investigator midlerne er målrettet yngre forskertalenter under 40 år i begyndelsen af deres karrierer og gives til forskningsprojekter der løber i op til fem år.

Udvælgelsen af forskertalenterne sker ved en ansøgningsproces som består af faglige bedømmelser, interview med Villum Fondens fagkomité og endelig en godkendelse i fondens bestyrelse. I år er de 15 forskertalenter blevet udvalgt blandt 199 ansøgere og består af både danske og udenlandske forskertalenter.

Ved at støtte spirrende forskertalenter fra forskellige verdenshjørner er fonden med til at tiltrække og understøtte et højt internationalt niveau i danske rammer.

– Igennem programmet har vi som almennyttig fond fokus på at bidrage til både den excellente forskning og til etableringen og udviklingen af et forskningsmiljø i international topklasse. En opgave vi løser i tæt samarbejde med universiteterne, siger Thomas Bjørnholm.

De 15 yngre forskertalenter kommer i år fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet indenfor forskningsområder såsom matematik, datalogi, fysik, fotonik og meget andet.

Det nye hold af yngre forskere arbejder i år inden for et bredt spektrum af forskningsemner. Et projekt undersøger  måling af universets ekspansionshastighed. Et andet projekt har fokus på koreograferede it-systemer, mens et tredje har kig på aktive materialers rolle i nogle af livets vigtigste biologiske processer.

Modtagerne af årets Young Investigator er:

Københavns Universitet

  • Anders Bjørk, Geosciences and Natural Resource Management, ‘Luft – Antarctic Imagery Resurfaced’, 9,9 mio. kr.
  • Johan Samsing, Niels Bohr Institut, ‘”Gravitational Wave Astrophysics: Dynamical Formation of Black Hole Mergers’, 9,7 mio. kr.
  • Amin Doostmohammadi, Niels Bohr Institut, ‘Engines of Life: Bioinspired, Self-pumping Fluids’, 9,7 mio. kr.
  • Mauricio Bustamante, Niels Bohr Institut, ‘Pushing Neutrino Physics to the Cosmic Frontier’, 9,9 mio. kr.
  • Torben Krüger, Institut for Matematik, ‘Random Matrix Approach to Universality Phenomena in Disordered Quantum Systems’, 9,3 mio. kr.

Syddansk Universitet

  • Carolin Löscher, Biologisk Institut, ‘Marine geoengineering: A tool to mitigate climate change?’, 9,9 mio. kr.
  • Erik Hedegård, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, ‘The virtual enzyme lab: boostin advanced biofuels’, 9,6 mio. kr.
  • Astrid Eichhorn, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, ‘Probing the quantum nature of gravity’, 9,9 mio. kr.
  • Fabrizio Montesi, Institut for matematik og datalogi, ‘Choco: Choreographies for Connected It systems’ 7.2 mio.

Aarhus Universitet

  • Dennis Jeppesen, Institut for Molekylærbiologi og Geologi, ‘New frontiers in intercelluar communication’, 10 mio. kr.
  • Jógvan Magnus H. Olsen, Institut for Kemi, ‘Physical and Analytical Chemical Science’, 9.9 mio. kr.
  • Thomas Tram, Institut for Fysik og Astronomi, ‘Illumination the Dark Universe’, 9.5 mio. kr.

Danmarks Tekniske Universitet

  • Francesco Da Ros, Institut for Fotonik, ‘Optical Processing Unit for high-speed Al systems (OPTIC-AL)’ 9,9 mio. kr.
  • Karen Chan, Institut for Fysik, ‘Computational electrochemistry for the sustainable valorization of biomass’, 9,9 mio. kr.
  • Thomas Olsen, Institut for Fysik, ‘Magnetism in 2D’, 9,9 mio. kr.

Forsiden lige nu:

Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri

INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.

Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer

DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.

Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde

FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.

Seneste artikler:

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading