Digitalisering, kunstig intelligens og big data.
Det er top aktuelle områder, der kalder på at koble datalogi med andre fagområder. Det mener Villum Fonden, der sidste år etablerede programmet Villum Synergy, der forbinder behovet for datalogi med tværfaglig forskning. Programmet er målrettet forskere fra datalogi, statistik eller anvendt matematik i samarbejde med forskere fra en bred vifte af andre fag.
Nu uddeler fondens bestyrelse programmets første bevillinger. I alt 52, 5 mio. kroner til otte projektsamarbejder mellem eksperter inden for datalogi og eksperter fra natur- og teknisk videnskab, økonomi og kommunikation.
– Vi har skabt Villum Synergy, fordi vi ser et stort dansk potentiale i at fremme de forskningsmuligheder, der ligger i grænsefladen mellem datalogi og andre fagområder. Her kan tværvidenskabeligt samarbejde føre til banebrydende resultater, siger Thomas Bjørnholm, der er forskningsdirektør i fonden.
To typer bevillinger
Der er mulighed for at søge to typer bevillinger i Synergy-programmet. For det første kan forskere søge mindre pilotbevillinger på 2-3 mio. kroner til nye toårige samarbejder, som skal prøves af. Derudover kan etablerede og modne samarbejder søge større bevillinger på 10-20 mio. kroner til forskningsprojekter, der løber over 3-5 år.
Villum Fonden har modtaget i alt 82 ansøgninger til programmet; heraf 13 ansøgninger til store projekter i etablerede samarbejder og 69 ansøgninger til mindre projekter, hvor nye samarbejder skal startes op.
– Universiteter og forskere har udtrykt stor interesse for programmet, og ansøgningerne spænder bredt. De otte udvalgte projekter stræber højt og skal bruge imponerende datasæt til at se på alt fra klimaøkosystem til adfærdsøkonomi, fortæller Thomas Bjørnholm.
Læs også: Villum Fonden lancerer nyt tværfagligt forskningsprogram.
8 projekter – 16 forskere
Fondens bestyrelse har på baggrund af indstilling fra den faglige programkomité besluttet at give bevillinger til to store projekter og seks pilotprojekter:
De store bevillinger til veletablerede samarbejder går til:
Professor Rasmus Fensholt, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet & Professor Christian Igel, Datalogisk Institut, Københavns Universitet:
‘Deep Learning and Remote Sensing for Unlocking Global Ecosystem Resource Dynamics’ (DeReEco) (14,9 mio. kr.)
Projektet vil kombinere kunstig intelligens og satellitmålinger til at overvåge, simulere og forudsige ændringer i klodens økosystemet.
Professor Sune Lehmann, Institut for Matematik og Computer Science, DTU & Professor David Dreyer Lassen, Økonomisk Institut, Københavns Universitet:
‘Nation-scale social networks'(19,7 mio. kr.)
Projektet skal med brug af data om befolkning og mobile betalingsoverførsler undersøge, hvordan sociale netværk kan bidrage til at forstå variationer i velstand, uddannelse, kriminalitet og beskæftigelse.
De seks projekter med nye samarbejder er:
Professor Kim G. Larsen, Institut for Datalogi, Aalborg Universitet & Professor MSO Michael Rasmussen, Institut for byggeri, by og miljø, Aalborg Universitet:
‘CLAIRE: ControLing wAter In an uRban Environment’ (2,9 mio. kr.)
Lektor Rasmus Helles, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet & Professor Jakob Grue Simonsen, Datalogisk Institut, Københavns Universitet:
‘Privacy Lost: How regional differences in power and politics have shaped worldwide digital surveillance’ (2,9 mio. kr.)
Professor Katja Hose, Institut for Datalogi, Aalborg Universitet & Professor MSO Mads Albertsen, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet:
‘Data Science meets Microbial Dark Matter’ (3 mio. kr.)
Professor Ingemar Johansson Cox, Datalogisk Institut, Københavns Universitet & Seniorforsker Hao Hu, Institut for Fotonik, DTU:
‘Searchlight: Integrated Optical Neural Networks for Information Retrieval’ (3 mio. kr.)
Professor Ira Assent, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet, & Professor Birgit Schiøtt, Institut for Kemi og iNANO, Aarhus Universitet:
‘Effective, efficient and robust clustering models for molecular dynamics simulations’ (3 mio. kr.)
Professor Huai Wang, Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet & Professor Bin Yang, Institut for Datalogi, Aalborg Universitet:
‘Light-AI for Cognitive Power Electronics’ (3 mio. kr.)
I 2018 bevilgede fonden 625 mio. kroner.
Kilde: Villum Fonden.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























