Villum Fonden søsætter et nyt uddelingsprogram med tværfagligt forskningssamarbejde og faget datalogi i centrum.
Villum Synergy er navnet på det nye program, der skal støtte excellent forskning udført af topforskere fra datalogi – herunder også statisk og anvendt matematik – i samarbejde med forskere fra en bred vifte af andre fag. Det kan være alt lige fra ingeniører, kemikere, økonomer, antropologer, biologer og sociologer til fysikere.
– Mange videnskabelige gennembrud finder sted i grænsefladerne mellem fagfelter. Derfor ser vi et potentiale i at støtte tværfaglige forskningssamarbejder, siger Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden.
I første omgang afsætter fonden 50 mio. kroner årligt i tre år, og pengene støtter tværfaglige samarbejder på to niveauer.
Nye og etablerede samarbejder
For det første kan forskere søge mindre pilotbevillinger på 2-3 mio. kroner til nye toårige samarbejder, som skal prøves af. Derudover kan etablerede og modne samarbejder søge større bevillinger på 10-20 mio. kroner til forskningsprojekter, der løber over 3-5 år.
– Villum Synergy støtter både nye og etablerede samarbejder, fordi vi ved, at det tager lang tid at etablere et tværfagligt samarbejde, fortæller Thomas Bjørnholm som uddyber;
– Det tager tid at forstå hinandens fagområde, sprog og bidrag til et fælles projekt. Derfor skal man have en chance for at komme i gang og se, om der er musik i samarbejdet. Andre har været i gang og kan dokumentere, at der både er musik og at orkesteret spiller godt sammen.
Selvom de store bevillinger er til de etablerede, tværfaglige samarbejder, er det ikke ensbetydende med, at forskerne nødvendigvis skal arbejde med såkaldte ”grand challenges”, understreger Thomas Bjørnholm.
Vanskeligt at gå på tværs
Tværfaglige forskningssamarbejder er meget efterspurgte i forskningssystemet, og de fleste er enige om, at tværfagligt samarbejde er vigtigt, hvis de globale udfordringer skal løses. Samtidig er det sværere for forskere at opnå støtte til et tværfagligt projekt, fordi det er vanskeligt at gå på tværs af discipliner.
– Fag bor i nogle faglige miljøer, og det trækker folk ind mod midten. Derfor kræver det noget ekstra at få forskere til at søge hen imod det tværfaglige. Ansøgerne skal gå til grænsen af deres fag ved at være nysgerrige efter ny viden. Og samtidig skal de lære et andet fags muligheder at kende, beskriver forskningsdirektøren.
Hvis forskere lykkedes med dét, er der imidlertid stor værdi at hente ved tværfaglige forskningssamarbejder:
– Undersøgelser fra ERC (Det Europæiske Forskningsråd, red.) viser, at de forskere, der arbejder ved grænsen af deres faglighed, får markant højere gennemslagskraft end dem, der arbejder i centrum af deres kernefaglighed. Tværfagligt samarbejder giver typisk et større gennembrud pr. krone, fortæller Thomas Bjørnholm.
”Super risikovillige”
Det vil absolut være oplagt at finde sammen på nye måder i programmet
Ved at lancere et virkemiddel, der skal styrke den tværfaglige forskning i Danmark, vil pengene også ”gøre særlig gavn, fordi det er særlig svært” at opnå støtte til tværfaglige projekter i dag, mener Thomas Bjørnholm.
Han pointerer, at Villum Synergy også giver mulighed for at afprøve tværfaglige projekter, hvor to eller flere discipliner ikke tidligere har arbejdet sammen.
– Det vil absolut være oplagt at finde sammen på nye måder i programmet. I den forstand er vi super risikovillige, men vi er også meget trænet i at vurdere, om forskere kan argumentere for deres projekt, og i at udvælge de mest fremragende idéer, siger Thomas Bjørnholm.
Villum Fonden støtter den banebrydende forskning med afsæt i følgende instrumenter: Villum Young Investigators (program til de yngre forskere), Villum Investigators (program til de erfarne forskere), Villum Experiment (program til den risikofyldte forskningsidé), Professorater (til den exceptionelle topforsker) og et årslegat til en fremragende forsker inden for teknisk og naturvidenskabelige forskning.
I 2018 bevilgede fonden 625 mio. kroner.
Kilde: Villum Fonden.
Der er dog en automatisk begrænsning ved, at projekter under Villum Synergy altid skal have det ene ben i ét fagområde: datalogi.
Det er der to grunde til, fortæller Thomas Bjørnholm:
– Vi synes ikke, vi kan tillade os at lave så åbent et opslag, at succesraterne kan risikere at blive meget lave. Derfor sætter vi en begrænsning ved, at ansøgninger skal have en dokumenteret faglighed omkring datalogi. Det er forsøg på at præcisere den grænsefalde, vi gerne vil støtte med programmet.
Og hvorfor så lige datalogi?
– Det er fordi, vi mener, Danmark har voldsomt brug for kapacitetsopbygning inden for datascience, siger forskningsdirektøren, som påpeger at Villum Synergy på den måde imødekommer to udfordringer i forskningslandskabet: behovet for datascience og for tværfagligt samarbejde.
– Hvis man skal løse nogle af de store, globale udfordringer, kræver det, at man går på tværs af fagområder, understreger Thomas Bjørnholm.
Villum Synergy hører under fondens støtte til teknisk og naturvidenskabelige forskning.
Programmet åbner for ansøgning den 20. juni 2019, og alle ansøgninger vil blive vurderet på baggrund af excellence af et tværfagligt panel.
For de store ansøgninger omfatter processen desuden peer review og interview for de ansøgninger, der går videre efter første bedømmelsesrunde, oplyser fonden i en pressemeddelelse.
Ansøgningsfristen til Villum Synergy er 10. oktober 2019.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.