Professor Ib Chorkendorff og professor Jens-Christian Svenning modtager begge Villum Kann Rasmussens Årslegat på fem millioner kroner.
Det oplyser Villum Fonden.
Ib Chorkendorff er ansat ved Institut for Fysik på DTU, hvor han også er leder af Villum Center for the Science of Sustainable Fuels and Chemicals, mens Jens-Christian Svenning er ansat ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Desuden er Jens-Christian Svenning Villum Investigator.
– Det er den største personlige bevilling inden for videnskab i Danmark, og er en stor anerkendelse af ens arbejde, så jeg er yderst begejstret, siger Ib Chorkendorff om tildelingen af Årslegatet.
– Jeg ser det som en forpligtelse, som forsker på dette område, at arbejde med, hvordan vi overkommer biodiversitetskrisen og får vendt udviklingen, så vi kan bevare en rig biologisk mangfoldighed på Jorden, siger Jens-Christian Svenning.
At der i år bliver uddelt to Villum Kann Rasmussens Årslegater skyldes, at Villum Fonden i 2021 fejrer sit 50 års-jubilæum. Fredag uddelte fonden ligeledes 26 millioner kroner til 19 talentfulde yngre forskere inden for teknisk og naturvidenskabelig forskning.
Fokus på klimaudfordringer
Fælles for Chorkendorff og Svenning er, at de med deres forskning fokuserer på løsning af nogle af verdens store klimaudfordringer.
Jens-Christian Svenning står i spidsen for et forskningscenter på Aarhus Universitet, hvor de gennem feltarbejde med data fra satellitter og store databaser kan beregne sammenhænge og konsekvenser i statistiske modeller. Modeller, der giver Jens-Christian Svenning og hans forskningshold viden om dynamikkerne i biodiversitet og økosystemer over det meste af verden.
På DTU forsker Ib Chorkendorff i katalysatorer, der vil kunne hjælpe verden til en fossilfri energiforsyning.
– Vi vil jo gerne have et komfortabelt liv, der ligner det, vi har i dag, men stadig være klimaneutrale. Det er det, øvelsen går ud på, siger Ib Chorkendorff.
Mulighederne for katalysatorer er mange, og de vil blandt andet kunne bruges til at lagre elektrisk energi fra vindmøller i et kunstigt brændstof. Det betyder, at enegien vil være tilgængelig, når der er brug for den.
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
