Villum Fonden giver million-støtte til grønne forskere

Professor Ib Chorkendorff og professor Jens-Christian Svenning modtager begge Villum Kann Rasmussens Årslegat på fem millioner kroner.

Det oplyser Villum Fonden.

Ib Chorkendorff er ansat ved Institut for Fysik på DTU, hvor han også er leder af Villum Center for the Science of Sustainable Fuels and Chemicals, mens Jens-Christian Svenning er ansat ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Desuden er Jens-Christian Svenning Villum Investigator.

– Det er den største personlige bevilling inden for videnskab i Danmark, og er en stor anerkendelse af ens arbejde, så jeg er yderst begejstret, siger Ib Chorkendorff om tildelingen af Årslegatet.

– Jeg ser det som en forpligtelse, som forsker på dette område, at arbejde med, hvordan vi overkommer biodiversitetskrisen og får vendt udviklingen, så vi kan bevare en rig biologisk mangfoldighed på Jorden, siger Jens-Christian Svenning.

At der i år bliver uddelt to Villum Kann Rasmussens Årslegater skyldes, at Villum Fonden i 2021 fejrer sit 50 års-jubilæum. Fredag uddelte fonden ligeledes 26 millioner kroner til 19 talentfulde yngre forskere inden for teknisk og naturvidenskabelig forskning.

Fokus på klimaudfordringer

Fælles for Chorkendorff og Svenning er, at de med deres forskning fokuserer på løsning af nogle af verdens store klimaudfordringer.

Jens-Christian Svenning står i spidsen for et forskningscenter på Aarhus Universitet, hvor de gennem feltarbejde med data fra satellitter og store databaser kan beregne sammenhænge og konsekvenser i statistiske modeller. Modeller, der giver Jens-Christian Svenning og hans forskningshold viden om dynamikkerne i biodiversitet og økosystemer over det meste af verden.

På DTU forsker Ib Chorkendorff i katalysatorer, der vil kunne hjælpe verden til en fossilfri energiforsyning.

– Vi vil jo gerne have et komfortabelt liv, der ligner det, vi har i dag, men stadig være klimaneutrale. Det er det, øvelsen går ud på, siger Ib Chorkendorff.

Mulighederne for katalysatorer er mange, og de vil blandt andet kunne bruges til at lagre elektrisk energi fra vindmøller i et kunstigt brændstof. Det betyder, at enegien vil være tilgængelig, når der er brug for den.