Professor og overlæge Jens Bukh modtager Hagedornprisen 2022.
Det oplyser Novo Nordisk Fonden i en pressemeddelelse.
– Jens Bukhs arbejde har været afgørende for udviklingen af effektive lægemidler, som har revolutioneret behandlingen af hepatitis C på verdensplan, ligesom hans forskning har dannet grundlag for udviklingen af vaccinekandidater, der kan redde tusindvis af menneskeliv, , siger overlæge og formand for Dansk Selskab for Intern Medicin, Pia Nimann Kannegaard.
Hun fortsætter:
– Det er noget, som for bare få år siden ikke syntes muligt, men som Jens Bukh har været med til at ændre. Derfor skal han tildeles Hagedorn Prisen.
Kortlægning af hepatitis C
Jens Bukh har som leder af Copenhagen Hepatitis C Program på Infektionsmedicinsk Afdeling ved Amager og Hvidovre Hospital og Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet blandt andet kortlagt de seks undertyper af hepatitis C samt udviklingen af cellesystemer. Derudover har hans forskning været afgørende i udviklingen af lægemidler mod sygdommen
– Jeg har tidligere modtaget andre priser, men i forhold til denne pris er det mig en særlig stor ære at modtage den, fordi jeg er blevet indstillet af mine kollegaer fra Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Intern Medicin. Det rører mig, at mine kollegaer sætter stor pris på det bidrag, jeg har lavet til den basale, translationelle og kliniske forskning, siger Jens Bukh.
Hagedorn Prisen blev oprettet af Dansk Selskab for Intern Medicin i 1966. Prisen går hvert år til en person, der har udført fremragende forskning- eller udvikling inden for et område af dansk intern medicin. Prismodtagerne får 1,5 millioner kroner. Heraf er 250.000 kroner en personlig pris, mens resten skal bruges til videre forskning eller udvikling. Med prisen følger tildelingen af Hagedorn Medaljen.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
