Danmark er i dag et af de stærkeste forskningslande i verden. Videnproduktionen må dog ikke stå alene: Danmark skal også være blandt de førende i verden til at omsætte ny viden til innovation.
Det mener uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V):
– Dansk forskning har et meget højt internationalt niveau, som løfter innovationen i samfundet. Universiteterne har et tæt samarbejde med omverdenen, men der er potentiale for at løfte innovationen i Danmark endnu mere, hvis flere iværksættere udspringer fra forskningsmiljøerne, og vi bliver bedre til at samarbejde på tværs af sektorer, siger Tommy Ahlers.
På Twitter skriver ministeren helt konkret; ”Min vision: På 10 år skal vi have 10 nye virksomheder med en milliardomsætning, der udspringer fra universiteterne”.
Det er en udmelding, der har fået flere positive tilkendegivelser, først og fremmest fra erhvervslivet.
– Interessant og rigtig vigtig udmelding, skriver David Mouyal, som er chef for Public Affairs i medicinalgiganten Roche. Han tilføjer, at ”det vil vi gerne være med til at hjælpe til i Roche”.
Også Jes B. Christensen, underdirektør i Dansk Erhverv, tilkendegiver i en kommentar på Twitter, at;
– Den vision bakker vi naturligvis op om i Dansk Erhverv og bidrager ligeledes med ideer og erfaring.
”En lukket verden”
Til formålet har regeringen bedt et panel af internationale eksperter om at granske dansk innovation.
Ekspertpanelet skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan man forbedrer fødekæden fra forskning og innovation til nye produkter og nye virksomheder.
Tommy Ahlers blev kendt i offentligheden som mangemillionær iværksætter i DR-programmet Løvens Hule, hvor et panel af erfarne iværksættere kaster gode råd, og helst et par millioner, efter spirende iværksættere.
Over for Berlingske har Tommy Ahlers beskrevet, hvordan han som iværksætter oplevede de danske forskningsmiljøer som ”en lukket verden”:
– Jeg har selv haft en frustration som business angel, for selv om jeg gerne ville investere i nogle af disse forskningsprojekter, så er de akademiske miljøer blevet oplevet som lidt af en lukket verden, udtaler han til mediet.
Ministeren har udpeget det internationale ekspertpanel i samråd med Europa-Kommissionen.
– Margareta Drzeniek-Hanouz, direktør og seniorøkonom i World Economic Forum, Schweiz.
– Tony Raven, CEO for Cambridge Enterprise, Storbritannien.
– Stephan Kuhlmann, professor ved Twente Universitet, Science, Technology, and Policy Studies, Nederlandene.
– Jackie Hunter, direktør i BenevolentAI, Storbritannien.
– Göran Marklund, vicedirektør ved Vinnnova, Sveriges innovationsmyndighed.
– Uri Gabai, Chief Strategy Officer, Israel Innovation Authority.
– Kai Husso, Chief Planning Officer, Ministry of Employment and Economy, Finland.
– Pieter W. Heringa, seniorrådgiver ved Ministry of Education, Culture and Science, Nederlandene.
Forsiden lige nu:
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Magtforsker bliver prorektor på SDU
NYT JOB. Professor i statskundskab Anne Skorkjær Binderkrantz bliver ny prorektor på Syddansk Universitet. Hun kommer fra Aarhus Universitet med omfattende erfaring med forskning og strategisk universitetsarbejde.
Fem internationale forskningsstjerner bliver nye æresdoktorer ved Aarhus Universitet
Priser. Fra kvantefysik og global sundhed til ledelse og miljøproblemer: Aarhus Universitet udnævner fredag fem fremtrædende internationale forskere til nye æresdoktorer.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























