Regeringen har med sin nye, grønne forskningsstrategi lanceret et ønske om at sætte en strategisk retning for den grønne forskning. Det er første gang, Danmark får en grøn strategi for de offentlige investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation.
Strategien har især været efterspurgt af nøgleaktører i dansk erhvervsliv, som også er blandt dem, der især har rost regeringen for at målrette de offentlige investeringer i forskningen.
Men i hvilket omfang har relevante forskningsaktører, ikke mindst forskerne selv, været involveret i strategiarbejdet, for eksempel i form af konkrete forslag eller ved at bidrage med forskningsbaseret viden og erfaringer? Det har Science Report spurgt uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om.
I et skriftligt svar lyder det fra ministeren:
– Vi har i ministeriet foretaget en kortlægning af, hvor vi kunne se væsentlige grønne forskningsbehov og -potentialer, og hvor der er erhvervs- og forskningsmæssige styrker og potentialer på det grønne område. Det har været vigtigt for mig, at kortlægningen blev til gennem et tæt samarbejde med relevante aktører.
– Vi har bl.a. gennemført flere høringer, som har involveret en række ministerier, videregående uddannelsesinstitutioner, GTS-institutter, innovationsnetværk og klynger, offentlige og private fonde, erhvervs- og interesseorganisationer, NGO’er og faglige organisationer, og så har vi fået anbefalinger fra klimapartnerskaberne. På baggrund af kortlægningen har regeringen udpeget fire konkrete missioner i strategien samt identificeret syv væsentlige temaer for den bredere forskningsindsats.
Fire forskningsmissioner
De fire forskningmissioner, som er prioriteret i forskningsstrategien, er;
– Fangst og lagring eller anvendelse af CO2 (Carbon capture/CO2 fangst)
– Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X)
– Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion
– Genanvendelse og reduktion af plastaffald.
Disse forskningsområder skal finansieres gennem den øremærkede pulje til strategisk grøn forskning på 750 mio. kroner, som regeringen ønsker at oprette i forbindelse med forhandlingerne om forskningsreserven for 2021.
Læs også: Ny grøn forskningsstrategi: Sådan spiller forskning ind i regeringens klimamål
– Vi har store ambitioner for den grønne omstilling. Det kræver en målrettet forskningsindsats, som vi baner vejen for med de fire grønne missioner. Danmark har et enormt potentiale for at gå foran med et stærkt erhvervsliv og forskningsmiljøer i verdensklasse. Politisk har vi viljen til at skabe de rammer, der gør, at vi kommer i mål, udtaler uddannelses- og forskningsministeren i en pressemeddelelse.
Det er ambitionen, at forskningsstrategien i samarbejde med erhvervslivet skal hjælpe Danmark i mål med klimamålsætningerne om at reducere 70 procent af udledningen af drivhusgasser i 2030 – og 100% i 2050.
Monitorere forskningen
Som en del af strategien vil regeringen også “monitorere” og “effektvurdere” den grønne forskning.
Hvad vil det sige, at regeringen ønsker at “monitorere” forskningen? Er det ikke blot endnu et skridt hen imod mere politisk detailstyring af forskningen?
– Initiativet handler om, at vi skal skabe et bedre data- og analysegrundlag for at vurdere effekten af den grønne forskningsindsats. Vi mangler viden på dette område, og jeg har et ønske om at forbedre vores viden om, hvad der kommer ud af forskningen og at kunne anskueliggøre, hvordan forskningsindsatsen særligt bidrager til at løse klimaudfordringen. Vi koordinerer arbejdet her i ministeriet, men inddrager eksperter fra universiteterne, lyder det skriftlige svar fra Ane Halsboe-Jørgensen.
Et andet initiativ handler om, at regeringen vil “sætte fokus på, hvordan sammenhængen mellem vores videregående uddannelser og den grønne omstilling kan understøttes og styrkes”.
Handler initiativet med grønne uddannelser om, at man vil oprette nye uddannelser? Eller kan det eksempelvis være som med Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet, der har integreret verdensmålene i deres formålsparagraffer?
– Vi sætter med Grøn Forskningsstrategi fokus på vigtigheden af, at vores uddannelser understøtter den grønne omstilling optimalt. Det handler ikke nødvendigvis om at oprette nye uddannelser. Der ligger nemlig også et stort potentiale i selve tilrettelæggelsen af uddannelserne. Det potentiale vil vi se nærmere på sammen med institutionerne, lyder det fra uddannelses- og forskningsministeren.
